Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: ASUS ROG G501 JW

Let og stille som en springkniv

ASUS’ letvægtsspilmaskine er lige så kompakt som en ultrabook, men lad dig ikke narre af det diskrete udseende. Den er ude på narrestreger.

Skrevet af / 30/09/2015 - 06:00
ASUS ROG G501 JW
John Alex Hvidlykke

Hvis det skal se sejt ud, skal det helst være sort. Farveskemaet for gaming-computere er altid holdt inden for nuancer af komplet sort. Set i det perspektiv er ASUS ROG G501 relativt farvestrålende, da der er en tynd rød gummikant rundt om skærmen, og teksten på tasterne ligeledes er rød. Men resten af computeren er kulsort. Kabinettet – der mig bekendt er det slankeste på nogen spilcomputer til dato – er i sort anodiseret aluminium, og toppen er af lige så sort plast.

Tastaturet er belyst med rødt, og A-, S-, W- og D-tasterne samt det numeriske tastatur er særlig lyse, så det er let at ramme rigtigt i LAN-partyets dunkle belysning. Der er dog ikke det orgie af valgfrie, pulserende RGB-farver, som mange andre spilcomputere pynter sig med.

Under det sorte låg finder man en 2,6 GHz Intel Core i7 processor med fire kerner og otte tråde. Grafikkortet er et Nvidia GeForce GTX 960M (med 4 gigabyte dedikeret ram), som borger for en fuldt tilstrækkelig 3D-ydelse i den bedre ende. I hvert fald så længe man holder sig inden for 15 tommers skærmens Full HD-opløsning.

G501_Front Side

Der er 16 gigabyte ram om bord og to diske: En 128 gigabyte SSD til Windows og en 1 terabyte traditionel harddisk til de store filer fra spillene. Lyden leveres af Bang & Olufsen-ejede ICEpower!

ASUS G501 er ikke nogen prangende computer, men den er behagelig at arbejde med. De mange kræfter til trods bliver kabinettet ikke varmt, og der er behageligt god plads rundt om tasterne. Lyden er udmærket for en kompakt bærbar.

G501_lighting_03

 

Benchmarks

G501 er en rigtig hurtig computer. Med rigeligt af både ram og processorkraft til rådighed vil der ikke være det regneark eller den fotomanipulation, der for alvor kan få den ud i tovene. I multiplatformstesten Geekbench 3 klarede den henholdsvis 3.329 i single-core og 12.229 i multi-core. Det er lige under den lynhurtige iMac Retina 5K. Browsermark-resultatet er også flot: 6.432.

Der hvor det virkelig gælder, er dog grafik. I 3DMark 11-testen opnår G501 en score på 5.219. Det er hurtigt og matcher f.eks. Aspire V Nitro. Men er dog kun det halve af ASUS’ egen monster-laptop G751. Til gengæld kan G501 være i en almindelig taske. Batteritiden er rimelig ved normal brug. Men hvis man skruer helt op for styrken og slår alle sparefunktionerne fra, er der kun strøm til halvanden time.

 

Benchmarks

Geekbench 3: 12.229 (multi-core), 3.239 (single-core)
Browsermark: 6.462
3DMark 11: 5.219
Cinebench R15: 98,58 fps

 

Konklusion

ASUS ROG G501 JW er et elegant kompromis mellem spilmuskler og bærbarhed. Den er let og diskret nok til at kunne bruges som “almindelig” bærbar til arbejde eller studier, men samtidig kraftig nok til, at man kan fyre den af i fritiden. Den slags muligheder har sin pris, og der er flere om buddet.

G501_lighting_02

Ud over skabsspillerne kan G501 også være interessant for dem, der er trætte af lette, men sløve ultrabooks. Den er kun lidt dyrere – og tungere – men langt stærkere.

Home mener

Gamer-laptop i ultrabook-størrelse. Støjsvag og effektiv køling gør den behagelig at arbejde med. Prisen er høj, og ydelsen er – trods alt – noget lavere på 3D-grafik end tungere modeller. Kun rød belysning.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Kun god til én ting

Disse gamingskærme får dig til at tabe kæben

Første test: Vildeste gamingskærm til dato

Spil med fornuft

Bedste Alienware hidtil

Asus får Steam Deck til at ligne en dinosaur

Oversavet tastatur

Lyd & Billede
Scroll to Top