Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Test: MSi GT76 Titan DT 9SG

Hurtig som lynet

MSi Titan slår hastighedsrekord, når det gælder rå processorkraft. Og grafikken er også i superklasse.

Skrevet af / 13/09/2019 - 13:25
MSi GT76 Titan DT 9SG
John Alex Hvidlykke

Titan er MSi’s topserie. Og navnet er velvalgt, da alle de maskiner, vi hidtil har stiftet bekendtskab med, har været i supersværvægtsklassen rent fysisk. Faktisk er MSi GT76 Titan med “kun” 4 kg forholdsvis let og elegant – efter en titanisk målestok.

Som vi har set på andre sværvægts-gamere, er skærmen rykket fremad på kabinettet. Det giver plads til kølesystemet og får samtidig maskinen til at virke mindre, når skærmen er slået op. Oversiden af kabinettet er i titangråt aluminium, mens undersiden er af plast.

Det interessante finder man dog inde i kabinettet. 64 gigabyte RAM burde give rigelig luft til både Windows og selv de tungeste programmer flere år frem. Grafikkortet er et GeForce RTX 2080 med 8 gigabyte RAM. Det er den indlysende løsning i dag – eftersom det er det kraftigste på markedet. Der er både en 1 terabyte SSD til hurtig opstart og en 1 terabyte fysisk harddisk til store programmer.

Skærmen er på 17,3 tommer, og i modsætning til hvad vi er vant til på gaming-maskiner, er opløsningen 4K. Ud over omkostningen i ydelse – og ydelse er ikke noget problem her – er prisen for den høje opløsning, at man har måttet vælge et langsommere skærmpanel. 60 Hz er fint til det meste, men til lynhurtige 3D-spil er 144 Hz et minimumskrav.

Som dansk tester er det altid en fornøjelse at se tastatur og lyddel i MSi’s maskiner, da de leveres af henholdsvis SteelSeries og Dynaudio, der begge er danske. Og samtidig blandt de bedste.

Som vi har set på andre sværvægts-gamere, er skærmen rykket fremad på kabinettet. Det giver plads til kølesystemet og får maskinen til at virke mindre. Foto: MSi

Dobbelt strøm

MSi Titan GT76 tager prisen som største strømsluger til dato – løst på den mindst elegante måde: Et specialkabel, der er så tykt, at det ligner noget, der kunne oplade en Tesla, ender i ikke én, men to solide opladere på 230 watt hver. Ja, kæmpen kan sluge næsten en halv kilowatt! Og selv om man bare skal surfe lige så stille, kan man ikke nøjes med at tage den ene oplader med. Strømforsyningernes kabler er støbt sammen og ender i et fælles stik. Det her må være lavet på designernes fridag!

Køling skal der til! Maskinen bruger næsten en halv kilowatt, så der er meget varme, der skal skaffes bort. Foto: MSi

Benchmarks

Det er ikke længe siden, firekernersgrænsen for processorer i gaming-computere blev brudt. Men denne test er den første, hvor vi har haft maskiner med otte kerner og 16 tråde på testbænken. MSi’en sprænger derfor alle processorrekorder med en Geekbench-score på 32.509 i multi-core. Single-core-resultatet på 5.833 er mere normalt, men viser dog den høje clock-frekvens.

3D-grafiktestene viser også, at vi her har at gøre med en maskine i topklassen. 10.136 i 3DMark Time Spy og 20.360 i Fire Strike er ikke bare bedre, men markant bedre end nogen PC, vi tidligere har testet. Den eneste grund til, at champagnepropperne ikke ryger af, er at Acer Predator Triton 900 faktisk er en lille smule hurtigere.

Batteritesten viser alene, at man ikke kan game på batterier. Under en time tog det at dræne batteriet. Og det var endda “kun” med simulering af kontorprogrammer. Havde der været 3D-spil på skærmen, var det gået endnu hurtigere!

Der lys hele vejen rundt på den ellers forholdsvis afdæmpede maskine. Foto: MSi

Konklusion

Der er intet let eller subtilt over MSi GT76 Titan DT 9SG. Hvis Asus Zephyrus er en Lamborghini, er MSi’en en Hummer! Stor, tung og klodset – og med motorkraft nok til at køre hen over alle forhindringer. Der er kun én grund til at købe den, og det er spil. Med en 3D-ydeevne, der slår så godt som alt andet, og en processor, der er dobbelt så hurtig som sidste års modeller, er vi i superluksusklassen. Og set i det lys er prisen faktisk forholdsvis rimelig.

Karakter
MSi GT76 Titan DT 9SG

Home mener

Der er rigeligt af det hele: Supergrafik, rekordhurtig processor, 64 gigabyte RAM og 4K-skærm. 60 Hz skærm. Prisen er voldsom. To tunge strømforsyninger i tasken? Det må være jeres spøg, MSi!

Også i denne test:

Clash of the Titans

Acer Predator Triton 900 PT917-71-93MW

Til grafikere og gamere

Acers hangarskib af en laptop kan nogle tricks, der ikke normalt ses på gaming-maskiner.

Hurtigste 3D-grafik nogensinde, fabelagtigt lækker 4K touch-skærm, som du kan dele med tilskuerne.
Prisen: Du kan få to dyre gaming-PC’er for det, som én Triton koster! Den vendbare skærm er ikke relevant til gaming.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Kun god til én ting

Disse gamingskærme får dig til at tabe kæben

Første test: Vildeste gamingskærm til dato

Spil med fornuft

Bedste Alienware hidtil

Asus får Steam Deck til at ligne en dinosaur

Oversavet tastatur

Lyd & Billede
Scroll to Top