TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Test: Corsair K83 Wireless Entertainment Keyboard

Taster til sofasurfere

Dit smart-TV har en hel computer indbygget – Corsair vil give flimmerkassen et ordentligt tastatur.

Af / 21/03/2019 - 15:00
Corsair K83 Wireless Entertainment Keyboard

Home mener

  • Lækkert, solidt og praktisk designet tastatur med gode trådløse muligheder. Indbygget joystick og touchpad.
  • Langtfra alle smart-TV-apps understøtter tastatur og mus.

Når du sætter dig ved computeren for at gå på nettet eller underholde dig selv med et spil, er det en selvfølge, at der er et ordentligt tastatur foran dig. Men der er i dag mange andre måder at surfe på nettet eller spille spil på. Og her er man overladt til mere primitive styregrejer. Vi tænker her på mobilen, spilkonsollen eller dit smart-TV. Og jo, man kan godt indtaste web-adresser på fjernbetjeningen. Men det er en brugeroplevelse, som kun de største kynikere ville ønske for deres værste fjende!

K83 Wireless 12 300 52394
Corsair K83 Wireless Entertainment Keyboard har indbygget touchpad og joystick. Foto: Corsair

Corsair K83 Wireless Entertainment Keyboard er et tastatur til alle de andre computere omkring os. Til surfing og underholdning i sofaen. En lav og smal enhed i grå “gunmetal”-finish, som kun fylder præcis så meget, som der er brug for. Med 76 taster er der et fuldt Windows-tastatur (det kan også bruges med Mac) med alle funktionstaster. Til højre for det normale tastatur er der en rund (!) trackpad med to store museknapper samt et rullehjul til lydstyrke og et lille joystick.

Tasterne er store og behagelige og har fordybninger på toppen. Faktisk føles de bedre end tasterne på de fleste bærbare computere. Corsair er ikke for ingenting specialister i gaming-tastaturer. WASD-tasterne, der bruges i de fleste 3D-spil, er også ekstra synlige. Ud over de synlige taster er der et ekstra sæt museknapper på bagsiden og undersiden af tastaturet, der gør det muligt at klikke, mens man styrer joysticket med tommelfingeren. Det kræver dog nogen tilvænning at lære at højreklikke med ringfingeren.

K83 Wireless 03 300 52391
Foto: Corsair

Da det ville se tåbeligt ud med et flere meter langt USB-kabel tværs over stuegulvet, er Corsair K83 naturligvis trådløst. Man kan enten tilslutte det med Bluetooth (det kan parres med to enheder på én gang) eller med den medfølgende trådløse USB-adapter. Man kan for den sags skyld også bruge et USB-kabel, men det er ødelægger ligesom ideen med et praktisk tastatur til sofaen. Til gengæld bruges USB-porten til opladning af batteriet.

Corsair K83 kan bruges sammen med de fleste enheder, også PC og Mac. At bruge det på skrivebordet giver ikke meget mening, men har du en PC stående i TV-reolen til streaming og afspilning af film, er det perfekt. Især da musen er indbygget i tastaturet. Det samme gælder selvfølgelig, når du får dig et slag League of Legends på 65-tommeren via computeren.

Annonce

Tastaturet kan også bruges sammen med de fleste smart-TV’er, så du kan slippe for at fumle med fjernbetjeningen for at bruge apps og tjenester. Hvis TV’et har Bluetooth eller en USB-port, vil det sandsynligvis fungere. Men det er ikke ensbetydende med, at det vil fungere godt!

Sagen er, at langtfra alle smart-TV-apps er beregnet til at blive brugt med et tastatur. Nogle reagerer slet ikke på tasterne, musen virker kun med de færreste, og atter andre viser sig at være langsomme og omstændelige i brugen. Noget, som ikke bemærkes, mens man møjsommeligt staver sig frem med fjernbetjeningens piletaster.

CORSAIR K83 1311 52405
Smid benene op i sofaen, og surf trådløst på storskærmen. Foto: Corsair

Konklusion

Corsair K83 Wireless Entertainment Keyboard er et lækkert designet tastatur, som giver dig mulighed for at lægge benene op i sofaen og surfe på TV’et. Indbygget touchpad og joystick betyder, at du har alt, hvad der skal bruges, samlet på ét sted, og prisen er absolut rimelig. Hvor stor en forbedring det vil give, afhænger af hardwaren. Har du en computer tilsluttet til TV’et, er et tastatur uundværligt, mens det på mange smart-TV’er vil være en langt mindre hjælp end forventet.

<
>
Karakter
Corsair K83 Wireless Entertainment Keyboard
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Zenbook Air?

Chromebooks: Er de pengene værd?

Behøver du egentlig et mesh?

Trådløst net I lommen

Processoren er det bedste ved den

TV i arbejdstiden? Hvem, mig?

Vi har prøvet Apple Intelligence på Apples nye MacBook Pro

Mesh til det avancerede smarthjem

Mere behøver Wi-Fi 7 ikke koste

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh