TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

test: Dell XPS 13 9360

Perfekt rejsekammerat

Dell XPS 13 giver med sin lækre 3K touch-skærm Apples MacBooks kamp til stregen i klassen for ultrakompakte bærbare.

Af / 14/11/2017 - 23:02
Dell XPS 13 9360

Home mener

  • Kompakt og let maskine, der er let at have med, og som føles større, end den er. Sikke en lækker skærm!
  • Finishen er set endnu lækrere på andre ultralette. Men prisen er en positiv overraskelse.

Dells XPS-familie har eksisteret i mere end et årti, og selv om der har været smuttere indimellem, har de tre bogstaver generelt stået for ualmindelig lækkert pc-håndværk i ultrabook-vægtklassen. 2015-udgaven blev endda kåret til årets computer.

Mindst i forhold til størrelsen

Når vi får pressemeddelelser om nye bærbare, får vi gang på gang at vide, at det nu er lykkedes at presse en stor skærm ned i en lille computer. Typisk en 14 tommers skærm i en 13,3 tommers computer. Det lyder umiddelbart umuligt, men handler om, at producenterne kappes om at gøre kanten uden om skærmpanelet så smal som muligt. Således også Dell, som bryster sig af, at dette års udgave af XPS 13 er den mindste 13,3-tommer på markedet.

Og Dell XPS 13 er lille. Den leveres i en påfaldende lille transportkasse. Men inde i kassen befinder der sig en endnu mindre kasse, beskyttet af skumhjørner og masser af luft. Og i den fylder selve computeren kun en smule. Det er faktisk en af de mindste computere, jeg endnu har testet. Og den mindste, der lover fuldvoksen regnekraft.

xs13 9360nt lnb 00000f90 rg baseline 23294
Billedet på den fremragende 3K-skærm går næsten helt til kanten. Om man vil kalde det en 13,3 tommers skærm i et 11 tommers kabinet eller slet og ret en lille 13 tommers maskine, er et temperamentsspørgsmål. (Foto: Dell)

Fornuftig og nøjsom

Processoren er en Intel Core i7 af nyeste generation (Kaby Lake), men er ikke dermed noget fartmonster. Det er en dual-core-processor på 2,9 GHz, specielt beregnet til lette bærbare computere. Det vil sige, at den først og fremmest kører langt på literen.

Resten af hardwaren er også præget af sund fornuft: 8 gigabyte ram, Intel HD Graphics 620 integreret grafikprocessor og 250 gigabyte SSD. Det burde give en computer, der kan klare det meste, så længe det ikke er grafik- og videobehandling.

Annonce

Den forrige XPS, vi testede, var gået tablet-vejen og havde i processen mistet sine almindelige USB-porte og erstattet dem med en enlig USB-C. De er heldigvis tilbage. Der er nu to USB-porte og en USB-C-port med Thunderbolt. Konventionelle skærmudgange leder man til gengæld forgæves efter. De kan dog tilkøbes i form af en adapter, der giver adgang til HDMI, VGA og Ethernet-port.

Overdådig skærm

Det meste af maskinen er præget af fornuft og rettidig omhu. Men så er der skærmen: Den er fremragende! En superlækker 3K (3200 x 1800) touch-skærm, der går så langt ud til kanten, at det er svært at forestille sig, at der kan files mere af rammen. I hvert fald indtil vi ser næste års modeller.

XPS 13 fås i Rose Gold og sølvfarvet. Præcis ligesom de MacBooks, som den tydeligvis bejler til at konkurrere med. Tastatur og skærmkant er dog kulsort – helt bogstaveligt, da det er lavet i netop kulfiber.

Af et ultrabook-tastatur at være er tasterne på Dell XPS 13 usædvanlig behagelige. Vandringen er kun 1,3 mm, men modstanden i tasterne er spændstig, og det er let at mærke, hvornår tasten er trykket rigtigt ned.

xs13 9360t lnb 00090l90 rg 23296
Dell XPS 13 fylder ikke meget i tasken, og den kan køre en hel lang dag på en opladning. (Foto: Dell)

Benchmarks

Processoren er den samme som i Asus ZenBook 3 Deluxe, som vi testede tidligere på året, og grafikchippen er også stort set den samme, så det er ikke mærkeligt, at testresultatet er sammenligneligt: 7.623 (multi-core) og 3.484 (single-core) i Geekbench.

Grafiktunge tests som 3DMark er ikke XPS 13’s livret, men det er heller ikke det, maskinen er lavet til (nogle af de ældre modeller havde faktisk Nvidia-grafikprocessor som valgmulighed). Men testene viste i hvert fald, at der er styr på kølingen. Computeren blev kun håndlun, og blæserstøjen blev aldrig generende.

Den indbyggede SSD er forholdsvis langsom (476 MB/s), men da der ikke skal indlæses tung grafik til billedbehandling eller spil, er det uden større betydning. Opstarten klares stadig på under 20 sekunder.

Batteritiden er afgørende på ultrabooks. Hvis den lette, praktiske computer skal give mening, skal man kunne køre en hel arbejdsdag på en opladning. Og den dag kan godt blive lang og indeholde flere møder og præsentationer. Og gerne rundes af med en film på vejen hjem. Det klarer XPS 13 med glans. I batteritesten (Futuremark Peacekeeper) klarede den lige over fem timers web-browsing og beregninger med fuldt blus på skærmen. Det er ikke bare lang tid. Det er den længste brugstid, jeg har registreret på en pc. Kun Acer Chromebook R11 har overgået det. Og den har kun en brøkdel af XPS’ens kræfter og skærmopløsning.

Konklusion

Den nyeste inkarnation af Dell XPS 13 er en imponerende vellykket maskine, der giver de fleste ultrakompakte maskiner – herunder MacBook 12″ og MacBook Pro – kamp til stregen. Og også lidt over den. Med et næsten utrætteligt batteri og en fantastisk 3K touch-skærm vil den kunne blive en trofast ledsager for omrejsende kontorrotter og studerende.

Den slags koster, og du kan købe bærbare til hele familien for de samme penge. Men ikke i denne kvalitet. Og når man sammenligner med prisen på tilsvarende maskiner, er den lille XPS 13 faktisk tæt på at være billig.

picture2 picture4 xs13 9360t lnb 00090l00 rg 23295
<
>
Dell XPS 13 leveres i rosa guld og sølvfarvet. Hvorfra inspirationen stammer, er vist indlysende.
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC