Vil du udstyre dit hjem med smarte LED-pærer, som tænder og slukker på kommando og sågar kan lyse i alle regnbuens farver, så er der ingen vej uden om Philips Hue.
Pærerne og særlig startpakken har været på markedet i flere år og er en nem måde at komme i gang med smart og stemningsfuld lyssætning på. Opsætningen er legende let. Pærerne snakker sammen igennem en hub, der kobles til din router, og du kan så tænde og slukke dem via bl.a. din smartphone. Her kan du også styre lysstyrke og farve. Billigt er det dog ikke, og ender du med at få blod på tanden, bliver det en dyr fornøjelse. Men heri ligger også styrken ved Hue. Der findes efterhånden et utal af produkter, såsom pærer, lysstrips, lamper og knapper. Fælles for dem alle er, at de “taler samme sprog” og derfor løbende kan tilføjes og integreres i det samme setup.
Nu med bevægelsessensorer
En ny tilføjelse til Philips Hue er de små bevægelsessensorer. Med dem installeret behøver du aldrig mere at røre ved kontakterne og kan sågar også lade app’en være. Det fungerer utrolig godt. Særlig monteringen af dem er genial. En enkelt lille skrue ind i en rund magnet, og så kan du ellers hænge enheden op og vinkle den, som du har lyst.
Et andet nyt Hue-produkt, der er værd at nævne, er den lille Hue Go. Lampen har indbygget batteri og kan derfor tages med, hvis du vil ændre lyssætningen væk fra stikkontakten.
Konklusion
Med deres Hue-produkter har Philips gennem lang tid haft førertrøjen på, når det kom til netværksforbundne LED-pærer. Det er ikke noget, der ser ud til at ændre sig foreløbig. Særlig den store understøttelse fra tredjepartsudviklere er værd at nævne, hvilket gør Philips Hue til et af de p.t. letteste smart-home produkter at give sig i kast med.
Også i denne test:
Tado Smart Radiator Thermostat Starter Kit
Lad Tado styre varmen
Det er slut med at skrue op og ned for radiatoren, Tado klarer det selv.
Witti Beddi
Bestil en Uber fra sengekanten
Denne smarte clockradio kan både afspille musik fra Spotify og bestille taxaer.
Sonos Play:5
Smart lyd til et smart hjem
Sonos er stadig kongen af smart lyd i flere rum.
Logitech Harmony Elite
Én remote til det hele
Nogle gange er det bare rart at kunne trykke på en knap.
Panasonic HN6012 Monitoring & Control Kit
Panasonic inviterer til lukket fest
Panasonics sikkerhedsløsning er solid, men teknisk forældet.
Elgato Eve Room
Siri, hvad er temperaturen i stuen?
Eve Room holder øje med luftkvaliteten, men glemmer at give informationerne videre.