TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Witti Beddi

Bestil en Uber fra sengekanten

Denne smarte clockradio kan både afspille musik fra Spotify og bestille taxaer.

Af / 07/04/2017 - 11:00
Witti Beddi

Home mener

  • Beddi er nydelig at se på og fungerer fint som basis-clockradio.
  • Beddi kan intet uden din smartphone, fordi den ikke selv har adgang til internettet.

Ideen bag Beddi fra Witti Design er god. Smid en masse smarte funktioner ind i en clockradio og lad den fungere som hovedcentral direkte fra sengekanten. Desværre er slutresultatet ikke helt så vellykket.

Beddi er et Kickstarter-projekt og består af den nydeligt designede clockradio med LED-pærer i bunden, lys og USB-porte på bagsiden samt smarte programmérbare knapper på toppen. Du kan både bruge den som almindelig FM-clockradio og som en lidt smartere Bluetooth- og internet-radio, når den kobles op med din telefon.

Installationen foregår via en app. Her bestemmer du, hvad de forskellige knapper skal styre, og det er også herfra, du starter alle de såkaldte “smarte funktioner”.

Ikke så smart endda

Beddi slår sig stort op på integration med Spotify, Uber, Philips Hue og lignende. Bliv vækket af din yndlingsmusik, tænd og sluk lyset eller bestil en taxa, kun med et tryk på en knap.

Sandheden er dog, at Beddi ikke kan ret meget selv, men i stedet er hamrende afhængig af Bluetooth-forbindelsen til din smartphone. Det er den, der er det sande smart-produkt, og Beddi fungerer kun, når app’en kører i baggrunden på telefonen.

Annonce

Det er ærlig talt ret ærgerligt, og man føler sig en anelse snydt, når man finder ud af det. At smart-home funktionerne så samtidig har det med kun at virke sporadisk, gør ikke sagen bedre.

Konklusion

Vi kan utrolig godt lide ideen bag Beddi, og den er bestemt mere vellykket, end man først kunne få indtryk af. Som clockradio med indbygget lys og strøm til telefonen er den godkendt. Som smart-produkt er vi mere tøvende. Der er stadig for mange bugs og ting, der ikke helt virker, som de skal. Desuden er den tvungne forbindelse til mobilen simpelthen for dum og bøvlet en løsning.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Også i denne test:

Tado Smart Radiator Thermostat Starter Kit

Lad Tado styre varmen

Det er slut med at skrue op og ned for radiatoren, Tado klarer det selv.

Designet af Tado er pænt og enkelt. De vil passe godt ind i ethvert skandinavisk hjem.
Tado understøtter endnu ikke Apple HomeKit og larmer lidt rigeligt.
Læs hele testen

Sonos Play:5

Smart lyd til et smart hjem

Sonos er stadig kongen af smart lyd i flere rum.

Sonos er let at installere og bruge. Dertil er lyden fra Play:5 utrolig god, særlig i stereo og med en subwoofer koblet til.
Sonos har ikke indbygget Bluetooth, og du er derfor bundet til det lukkede økosystem.
Læs hele testen

Logitech Harmony Elite

Én remote til det hele

Nogle gange er det bare rart at kunne trykke på en knap.

Harmony Elite kan både styre din hjemmebiograf og dine smart-home produkter. Kan også betjenes med app til Android og iOS.
Det tager tid at indstille de forskellige aktiviteter. Prisen er i den høje ende.
Læs hele testen

Panasonic HN6012 Monitoring & Control Kit

Panasonic inviterer til lukket fest

Panasonics sikkerhedsløsning er solid, men teknisk forældet.

Panasonic leverer det, de lover. Systemet er enkelt at sætte op og en god startpakke til de teknisk udfordrede.
Panasonics system er helt lukket og kan derfor ikke bruges med andre produkter end deres egne.
Læs hele testen

Philips Hue Starter Kit

Fremragende Philips

Hvis du vil have et intelligent hjem, bør Philips Hue være det første, du investerer i.

Philips Hue understøttes af ALLE og kan derfor styres med både stemmen, apps og fysiske knapper.
Philips har erfaringen og tager sig godt betalt for det. Et komplet system kan løbe op i flere tusind kroner.
Læs hele testen

Elgato Eve Room

Siri, hvad er temperaturen i stuen?

Eve Room holder øje med luftkvaliteten, men glemmer at give informationerne videre.

Med Elgatos app får du et fint overblik over forandringer i temperatur og luftfugtighed.
Eve Room er ikke smart nok til at give informationerne videre til andre enheder.
Læs hele testen
Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?