Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Eve Room + Eve Weather

Eve Room + Eve Weather

Skrevet af / 12/02/2016 - 08:00
Eve Room + Eve Weather
Peter Gotschalk

Det er ikke det, at de smarte sensorer fra tyske Elgato – Eve Room og Eve Weather – kan måle temperatur, luftfugtighed og lignende, der gør dem specielle. Ej heller at man kan aflæse temperaturen via Eve-app’en på sin iPhone. Nej, det er det, at man kan spørge Siri, hvad temperaturen er på terrassen eller i stuen, og så svarer hun med informationer, som hun henter direkte fra de to Eve-enheder.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Eve Room og Eve Weather understøtter nemlig Apples HomeKit-teknologi, hvilket altså bl.a. indebærer automatisk Siri-integration, men også iCloud-integration, så andre brugere kan få adgang til informationer via deres Apple ID, hvis du giver dem lov. Samt at produkterne uden videre kan integreres med andre enheder, som understøtter HomeKit.

Begge enheder kører på almindelige AA-batterier og forbruger meget lidt strøm, da forbindelsen til din iPhone foregår via Bluetooth LE. Det betyder så til gengæld, at du ikke kan få adgang til oplysningerne fra Eve-enhederne, medmindre du rent faktisk er hjemme.

Elgato har godt nok informeret os om, at Eve Room og Eve Weather bør kunne forbindes til en Apple TV af nyere dato (3. generation eller højere), så du derigennem kan få adgang til dine vejrdata, hvis bare din iPhone og din Apple TV er logget på iCloud med samme Apple ID, men det fik vi aldrig til at virke. Og søger man lidt på internettet, ser det ud til, at vi ikke er de eneste, der har måttet give op, hvad det angår.

(Foto: Producent)
Eve-app’en vinder ingen priser for brugervenlighed. (Foto: Producent)

Vurdering                                                  

Det mest spændende ved Eve Room og Eve Weather – som i øvrigt også kan købes separat for henholdsvis 699 og 399 kroner – er ikke deres egentlige funktion. Dybest set er de bare smarte termometre, der virker en hel del billigere, end de er, og de kan intet ud over at oplyse dig om vejr- og miljøforhold i dine omgivelser. Adgang via Apple TV virker ikke – eller er i hvert fald meget vanskeligt at få til at fungere – og Eve-app’en i sig selv er meget undervældende.

Men HomeKit betyder komplet integration med iOS – hvilket Siris direkte adgang til oplysninger fra sensorerne er et eksempel på – og den teknologi vil på sigt kunne lade dig designe dit smarte hjem med et væld af forskellige typer produkter, som alle vil kunne arbejde sammen, fordi HomeKit så at sige står for koordinationen.

Så … point til Eve-enhederne for at være baseret på HomeKit. Og ikke for ret meget andet.

https://www.youtube.com/watch?v=Y8zMwAITplw&list=PLOU_rtBb3YGYMXxHTX-X4bSVHULHb1zFA&index=2

Også i denne test:

Det smarte hjem

Philips Hue – white and color ambiance

Philips Hue – white and color ambiance

Læs hele testen

Withings Aura Smart Sleep System

Withings Aura Smart Sleep System

Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Rummelig vaskemaskine med mange funktioner

Massage når og hvor du vil

Kan du klare trykket?

Hjertet på rette sted

Hjemmets vinkælder forkæler druerne

Find dine ejendele

Kraftværket du ikke vidste du havde brug for

Ny Nespresso er en dyr fornøjelse

Ding dong! Er der nogen hjemme?

Sæt blus på vinterlyset

Stilfuldt fra Panasonic

Lav mad som på en restaurant

Lyd & Billede
Scroll to Top