Vi skriver ofte om nye gaming-pc’er i Lyd & Billede. Og det er ikke tilfældigt, for ingen anden produktgruppe har et så hurtigt generationsskifte. Hvis du partout skal være med på det allernyeste, skal pc’en udskiftes to gange om året! Det er heldigvis ikke nødvendigt, for det, der betyder allermest, nemlig grafikkortet, udvikles i et roligere tempo.

Der går omkring to år mellem hver generation af grafikprocessorer. Nvidia GTX 10x-serien blev lanceret i forsommeren 2016, og selv om nye CPU-generationer med flere kerner og bedre arkitektur har betydet hurtigere afvikling af regnetunge programmer, har grafikydelsen ikke ændret sig voldsomt i den forløbne tid.

Men nu er det tid til at rykke hegnspælene igen. Nvidia lancerede i august 2018 deres nye GeForce RTX 20x-serie, og de første grafikkort til stationære pc’er rullede ud fra samlebåndet i september i fjor. Det var imidlertid først på CES-messen i begyndelsen af 2019, de første bærbare med RTX-grafik blev præsenteret.

Bygget til lyseffekter

Ud over at indeholde endnu flere transistorer (18 milliarder i RTX 2080 mod syv milliarder i GTX 1080) adskiller de nye grafikprocessorer sig ved at være særlig egnet til beregning af reflekterede lyseffekter – ray tracing – som de kan udføre i realtid. Ifølge Nvidia er GeForce RTX 2080 op til ti gange hurtigere end GeForce GTX 1080, når det gælder ray tracing-beregninger.

Det burde bane vejen for fotorealistisk Virtual Reality. Og også for endnu bedre spil. Men det kræver, at spillene er skrevet til at udnytte hardwaren. Så de største forbedringer ved generationsskiftet får vi sandsynligvis først at se i løbet af de kommende måneder.

Vi havde den første GeForce RTX-2070-baserede maskine med i vores stortest i marts i år. Den klarede sig som forventelig godt, men der var stadig kun tale om den næstbedste grafikprocessor i serien.

To topmodeller

Nu, en måned efter, er de første maskiner med topmodellen fra Nvidia klar. Vi har som det første magasin i Norden fået lov til at låne ikke blot én, men hele to GTX 2080-baserede gaming-laptops, som begge ankom med lynkurér kort før produktionsdeadline.

Fra Acer har vi modtaget 15-tommeren Predator Triton 500 og fra MSi 17-tommeren GS75 Stealth. Så hvad var vel mere nærliggende end at pudse de to kampmaskiner løs på hinanden i en duel?

Trods de ydre forskelle er begge bygget over en 8. generations Core i7-processor fra Intel, 32 gigabyte RAM – og så naturligvis en Nvidia GeForce RTX 2080 grafikprocessor. Prismæssigt befinder de sig også begge i den absolut luksuriøse ende af skalaen. Der hvor man kan få en sommerferie for hele familien til samme pris!

Lamborghini på stillevej

Hvordan er det så at spille sit yndlingsspil med verdens hidtil hidsigste 3D-grafikprocessor bankende under motorhjelmen? Det er – naturligvis – fedt. Du kan køre de tungeste og mest grafikkrævende spil i højeste opløsning og med alle grafikdetaljer skruet op på maks. Men i alt andet end de nyeste spil er forskellen, om nogen, minimal. At spille Counter-Strike på en RTX 2080-maskine er skønne spildte kræfter. Som at køre i en Lamborghini på en stillevej med 30 kilometer i timen.

 

Supercomputer på skødet

Hvor vanvittig megen computerkraft, der gemmer sig i en moderne grafikprocessor, kan man se ved at sammenligne med ældre computere. En Nvidia GeForce RTX 2080 Ti grafikprocessor har en regnekraft på 28,5 teraflops (28.500.000.000.000 beregninger i sekundet) ved 16-bits nøjagtighed. Det er omtrent det samme som Earth Simulator supercomputeren på Yokohamas geologiske institut i Japan, som var verdens kraftigste computer i årene 2002-2004!

 

Kan også bruges for alvor

Man kan indvende, at supercomputere kan bruges til andet og mere end at spille Fortnite. Men det kan grafikkortet i din pc også. Masser af ”seriøse” programmer kan udnytte regnekraften i grafikkortet til at accelerere matematiske beregninger. Det gælder for eksempel programmerne i Adobe Creative Suite. Under BitCoin-boblen i 2017-2018 blev der hamstret grafikkort til at lave de beregninger, der fører til ”udvinding” af kryptovalutaen. Det førte først til en verdensomspændende mangel på grafikkort og siden til et aktiedyk for Nvidia, da boblen bristede – og efterspørgslen på grafikkort vendte tilbage til normalen.