Varemærket ZOWIE er måske ikke helt så kendt som ROG (Asus) og Predator (Acer). Men BenQ har alligevel formået at få et godt tag i de dedikerede spillere med ZOWIE-produkterne, der ud over skærme bl.a. omfatter mus, tastaturer, musemåtter og lydkort.
BenQ ZOWIE XL2735 er en 27 tommers WQHD-skærm (2560 x 1440), ligesom Asus ROG PG279Q. Men så hører lighederne også op. For hvor de fleste, herunder ROG, prøver at få gamer-produkterne til at se så seje ud som muligt – hvilket oftest betyder masser af skarpe kanter og lyseffekter – ligner ZOWIE-skærmen noget, der er bortført fra en professionel tegnestue.
Designet er enkelt og uden lir og pral. Skærmen er omkranset af en smal sort kant med synlige knapper, og foden er firkantet. Det eneste, der vækker opmærksomhed, er to drejelige “skyklapper” i hver sin side, som skal hjælpe med at holde fokus på det, der sker på skærmen, og sandsynligvis forhindre reflekser og genskin.
XL2735 bruger TN-paneler frem for de dyrere IPS-paneler. TN-paneler er typisk hurtigere end IPS til samme pris, men har en smallere betragtningsvinkel – og dermed et dårligere billede set fra siden. Det behøver ikke nødvendigvis at være en ulempe, når der er tale om en spilskærm, som man formodes at kigge på lige forfra.
For at undgå, at billedet brydes op ved høje hastigheder, har skærmen BenQ’s egen Dynamic Accuracy-teknologi, der ikke kræver særlig hardware. Et andet BenQ-buzzword er Black eQualizer, som skal gøre det lettere at skelne detaljer i mørke områder. Det er ikke HDR, men smager dog lidt af fugl.
Der er godt med indgange på bagsiden: To HDMI-porte, en DisplayPort samt en DVI-indgang. Der er også tre USB 3.0-porte, så man kan bruge skærmen som USB-hub for mus og tastatur.
BenQ siger selv, at deres XL-skærme er blandt de mest udbredte til e-sport. Skærmen er også behagelig og nem at opstille og bruge. Den leverer varen i form af et stabilt og skarpt billede. Også når det går hedest til i 3D-spillene. Direkte sammenlignet med den lige så højopløste Asus-skærm og Samsungs HD-skærm med Quantum Dot er billedet dog ikke nær så lækkert, klart og farvemættet.
Konklusion
Hvis du ikke gider betale i dyre domme for barskt design, men vil have en skærm med mest mulig opløsning til prisen, er BenQ ZOWIE XL2735 interessant. Billedmæssigt bliver den dog slået af både Asus og Samsung.
Også i denne test:
Asus ROG Swift PG279Q
Højopløst lækkeri
Asus’ topmodel er luksus, men den er pengene værd.
Acer Predator XB321HK
Stor skærm, stor pris
Har du udstyret i orden, er Acers rovdyr et naturligt match.
AOC AGON AG271UG
AOC presser prisen på 4K og G-Sync
Den koster en anelse mindre end konkurrenterne, men betyder det så også, at den er lidt dårligere?
Asus ROG Swift PG27AQ
En elegant gamer
Skærmen fra Asus ligner en kedelig kontormus, men har seriøse bøffer under overfladen.
Samsung U28H750
Kan man spille på en TN-skærm?
Samsungs U28H750 har et knap så livligt billede, men er til gengæld hurtig.
Acer Predator XB271HU
Rovfugl med røde fødder
Lækker og forholdsvis betalelig spilskærm fra Acer.
AOC AGON AG251FZ
Den hurtigste af de hurtige
AOC’s lynhurtige skærm er næsten dobbelt så kvik som de øvrige.
Samsung C27FG70
Kom ind i kampen
Den buede skærm giver en herlig CinemaScope-oplevelse.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer