Den store revolution, som de buede tv-skærme blev udråbt til at være, ligner mere og mere endnu en markedsførings-gimmick. For selv om fjernsynsskærmen er stor, er betragtningsafstanden stadig så lang, at der ikke er brug for at bøje skærmen for at undgå dybdeforvrængning. Og man skal sidde meget tæt på skærmen for at føle sig omsluttet af billedet.
På computerskærme er det imidlertid en helt anden snak. Her sidder man så tæt, at skærmen optager det meste af synsfeltet. Og forskellen i afstand mellem øje og skærm bliver tilsvarende større. Og så er det ganske enkelt fedt, at billedet takket være krumningen rækker helt ud i det perifere synsfelt!
Samsung C27FG70 er en buet 27 tommers skærm specielt til spil. Skærmen er udstyret med Samsungs Quantum Dot-teknologi, der skal sikre bedre farvegengivelse, især i de mørke farvetoner. Noget, der kan veksles til en strategisk fordel, når modstanderne gemmer sig i skyggerne.
Armen, der holder skærmen, har et “knæled”, der skulle gøre det muligt at anbringe den i mange stillinger. I praksis var den nogenlunde lige så nem at placere som de øvrige. Men den bøjede arm optager en del plads i dybden på skrivebordet.
Af indgange er der HDMI og DisplayPort. Opløsningen er 1920 x 1080 punkter (Full HD), og skærmen bruger FreeSync til at undgå billedopbrud ved høje hastigheder.
Det var med en vis skepsis, at vi stillede den store Samsung-skærm op. Full HD på 27 tommer er i underkanten til at give en pixelfri oplevelse. Husets storspiller på 14 år var også tvivlende over for at få billedet bøjet frem for at have det hele foran sig.
Men al skepsis forsvandt, da der blev fyret op under Samsung-skærmen, og Counter-Strike og Overwatch fyldte synsfeltet! Det er bare en større oplevelse at blive – delvist – omsluttet af spillet. Selv om omslutningen i praksis kun dækker nogle få grader ekstra af synsfeltet, er forskellen stor.
Konklusion
Det er svært at skjule begejstringen for Samsungs buede computerskærm. Den er hverken højopløst, fyldt med features eller lynhurtig (144 Hz er dog stadig hurtigere end næsten alle andre skærme på markedet). Men den er simpelthen sjov, hvilket vel burde være det vigtigste til netop spil. Farverne er lækre, og man savner ikke de ekstra pixels i kampens hede. At den tilmed er forholdsvis billig, er et ekstra plus.
Også i denne test:
Asus ROG Swift PG279Q
Højopløst lækkeri
Asus’ topmodel er luksus, men den er pengene værd.
Acer Predator XB321HK
Stor skærm, stor pris
Har du udstyret i orden, er Acers rovdyr et naturligt match.
AOC AGON AG271UG
AOC presser prisen på 4K og G-Sync
Den koster en anelse mindre end konkurrenterne, men betyder det så også, at den er lidt dårligere?
Asus ROG Swift PG27AQ
En elegant gamer
Skærmen fra Asus ligner en kedelig kontormus, men har seriøse bøffer under overfladen.
Samsung U28H750
Kan man spille på en TN-skærm?
Samsungs U28H750 har et knap så livligt billede, men er til gengæld hurtig.
Acer Predator XB271HU
Rovfugl med røde fødder
Lækker og forholdsvis betalelig spilskærm fra Acer.
AOC AGON AG251FZ
Den hurtigste af de hurtige
AOC’s lynhurtige skærm er næsten dobbelt så kvik som de øvrige.
BenQ ZOWIE XL2735
Spil med skyklapper på
Lir-faktoren er nedtonet på BenQ’s skærm til gamere, der tager spillet alvorligt.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer