TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

test: 4 Gaming-tastaturer

Bedre håndelag i spillene

Få fingerspidsfornemmelse for din gaming. Vi har lagt hånd på fire mekaniske tastaturer til spil.

Af / 23/03/2018 - 09:44
4 Gaming-tastaturer

Gaming er hot, og tilbehør til spil sælger som varmt brød. Vi har på det seneste testet gaming-mus, gaming-headsets og gaming-skærme. Og nu er turen kommet til tastaturer til spilbrug.

Farvet lys og råt design er vigtigt, men spillerne stiller høje krav til kvaliteten af hardwaren. Det handler først og fremmest om hastighed, præcision og stabilitet.

De fleste almindelige computertastaturer er såkaldte membrantastaturer. Under hver tast sidder en plasticboble, og når tasten trykkes i bund, skabes der kontakt med printet under boblen. Du finder samme slags taster i en lommeregner eller en fjernbetjening. Den slags tastaturer er billige at masseproducere, og det er muligt at lave dem med kort vandring (altså hvor langt tasten bevæger sig lodret), hvilket er afgørende på bærbare computere. Men præcisionen er ikke så høj som på såkaldte mekaniske tastaturer.

iStock 819214006 31625

Mærk din skrivning

I et mekanisk tastatur sidder der en separat kontakt under hver knap. En fjeder og en metalbøjle bestemmer, hvor tung tasten er at trykke ned, og hvordan bevægelsen føles undervejs. Nogle foretrækker taster, der reagerer på en fjerlet berøring, mens andre vil have taster, der giver tydelig modstand.
Og så er der kliklyden, når tasten trykkes ned. Den er for nogle uundværlig, men hadet af andre – ikke mindst sidemanden. Man kan få mekaniske tastaturer med og uden klik, så det er et spørgsmål om at vælge. Selv om et mekanisk tastatur altid giver mere lyd fra sig end et membrantastatur.

Annonce

En anden form for feedback er den modstand, som nogle kontakttyper giver, når man halvvejs på tastens vandring passerer kontaktpunktet. At vide, om tasten er trykket ned eller ej, er afgørende.

Holdbarhed

Der bliver gået hårdt, hurtigt og længe til tasterne, når der spilles. Så holdbarheden af kontakterne er vigtig. Mekaniske tastaturer har typisk en holdbarhed på mindst 50 millioner tastetryk. Det svarer til omkring 20.000 bogsider – skrevet med samme bogstav!

Ikke alle taster bruges dog lige meget, så WASD-tasterne, der bruges som joystick, slides sandsynligvis op længe før eksempelvis M-tasten.

Fest og farver

Som med alt andet gaming-udstyr handler det om at have det sjovt, så selvfølgelig er blinkende lys i alle regnbuens farver en del af oplevelsen. Det er stort set rent lir, men det betyder da, at man kan se tasterne selv i et mørklagt lokale til LAN-partyet. Nogle af tastaturerne kan også belyse de vigtigste taster i hvert enkelt spil, så de er lette at finde i mørket.

HyperX Alloy Elite RGB 7 30071

Med eller uden tenkeylessness?

Inden for gaming-tastaturer møder man af og til udtrykket “tenkeyless”. Det sjove kunstord betyder blot, at tastaturet mangler de ti numeriske taster. Altså “10-key-less”.

Er man vant til at bruge de ekstra taster, føles det sært i begyndelsen. Men de allerfleste laptops klarer sig fint uden, og det gør tastaturet kompakt nok til at passe i rygsækken og, endnu vigtigere, på bordet ved LAN-partyet. En moderne musemåtte er nemlig stor som en dørmåtte, så pladsen er trang.

IBM Model M

Alle mekaniske tastaturers oldefar er IBM’s Model M-tastatur, som blev introduceret i 1984, men fremstilles den dag i dag. Det tunge tastatur med fjedertaster og jernramme i bunden er stort set uopslideligt. Når jeg ikke lige tester gaming-udstyr, skriver jeg på et veteraneksemplar fra 1985. Tasternes klik er en effektiv måde at skabe opmærksomhed på – men ikke nødvendigvis popularitet – i et storrumskontor.

IBM’s tastatur bruger ikke Cherry-taster, men IBM’s egne patenterede taster, bygget med bøjelige fjedre.

Kingston HyperX Alloy Elite RGB

Udstyrsstykke med sportstuning

Du kan få HyperX’ tastatur, lige som du vil have det.

God og nem software. Ægte Cherry-kontakter i tre varianter. Gode ekstrafunktioner og rapt design. Metaltaster.
Det rappe design er en smagssag. Fjedrene ringer, når man taster
Læs hele testen

Razer BlackWidow Chroma V2

Gentleman-dræberen

Afdæmpet design og lækker teknik med ergonomisk komfort.

Lækkert design, præcis kontrol og fremragende ergonomi. Valgfrihed mellem tastetyper.
Softwaren er god, men tung.
Læs hele testen

SteelSeries Apex M750 TKL

Hot rod-keyboard

Ultrakompakt tastatur med turneringsmål er kynisk som et oversavet haglgevær.

Fylder ikke meget på bordet eller i tasken. Det ser virkelig råt ud.
Ergonomien er ikke den bedste. Tasterne føles ekstra høje, når alle kanter er væk.
Læs hele testen

Logitech G613

Taster til sofaspillere

Hvis trådløs forbindelse er spørgsmålet for dig, er Logitechs gaming-tastatur svaret.

Trådløs forbindelse. Kan bruges sammen med flere enheder på samme tid. God ergonomi.
Har et billigt og plasticagtigt feel. Det ser ikke den mindste smule sejt ud. Ingen belysning.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC