TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Acer Switch Alpha 12

Billig, men god kopi

Acer går Microsoft i bedene og slipper ganske godt fra det.

Af / 17/11/2016 - 13:25
Acer Switch Alpha 12

Home mener

  • Hos Acer får du fuld valuta for pengene. Det bagbelyste tastatur følger med som standard, og takket være vandkøling er den dejlig lydløs.
  • Trods vandkølingen kan maskinen blive lidt varm. Batteriet er et af de dårligste i testen.

Det siges, at efterligning er den ærligste form for smiger. I så fald bør Microsoft få røde kinder, når de ser på Acers Swift Alpha 12. Maskinen ligner på mange områder Surface Pro 4, dog med et par væsentlige forskelle. Den primære er prisen, der ligger et stykke under Microsofts. Heldigvis er det ikke noget, der går nævneværdigt ud over kvaliteten, og har man som kunde aldrig prøvet andet, kan man være fuldt ud tilfreds med sit køb.

En anden forskel er, at det aftagelige tastatur her følger med som standard. Det kunne Microsoft lære noget af. Til gengæld skal du så betale ekstra for en den digitale pen hos Acer. Så står den 1-1.

Vandkøling i en tablet

Som noget unikt i denne genre indeholder Swift Alpha vandkøling. Det betyder, at maskinen er dejlig stille i brug, selv når man presser den til det yderste. Desværre er kølingen ikke effektiv nok til at holde temperaturen helt nede, så den kan stadig blive lidt varm bagtil.

Skærmen er en af de bedre, hvad angår kontrast og skarphed, omend den ligesom flere af de øvrige modeller er lidt for mørk. Overordnet set mangler maskinen lidt “lækkerhedsfaktor”. Det tekniske er i orden, men jeg savner noget finish. Dertil ligner den enhver anden grå tablet fra 1. generation.

Annonce

Fremtidssikret

Til gengæld er det positivt at se, at Acer har været fremadskuende og inkluderet både USB-C og USB 3.0, så du kan tilslutte alt dit digitale habengut. Det skal her bemærkes, at eksternt udstyr naturligvis sluger strøm, hvilket kun vil dræne det i forvejen hårdt trængte batteri yderligere. Forvent ikke mere end lidt over tre timers batterilevetid – hvilket igen minder frygtelig meget om maskinen fra Microsoft.

Modsat konkurrenten har Acer til gengæld kreeret et tastatur med tilpas højde på tasterne, som fint kan bruges til at skrive på i længere tid. Det skal de have ros for.

Konklusion

Hvis du er på udkig efter et billigere alternativ til Microsofts Surface Pro 4, er Acer Switch Alpha 12 et fornuftigt bud. Skærmen er ganske vist ikke helt så god, men langt hen ad vejen burde den kunne tilfredsstille de fleste.

Den indbyggede vandkøling er rar, hvis man ikke bryder sig om blæserstøj, men maskinen kan stadig blive lidt varm. Det medfølgende tastatur er godt at skrive på, og man får alt i alt rigtig meget for pengene. Forvent dog ikke en maskine, der får folk til at vende sig om på gaden, da den er ret kedelig at se på.

Også i denne test:

ASUS ZenBook Flip UX360UA

Kraftkarl med tablet-funktionalitet

Skæringen fra ASUS er både smuk og hurtig og kan spille højt.

ASUS leverer ubetinget testens bedste højttalere og det i en lækkert indpakning. Tastaturet er godt at skrive på, og det er rart med lys i tasterne.
Vi kunne godt have ønsket os nogle flere og kraftigere hængsler, da skærmen kan vippe lidt. Derudover er den også lidt mørk og uskarp.
Læs hele testen

Microsoft Surface Pro 4

Lidt for dyr og lidt for lækker

Microsoft Surface Pro 4 er et produkt, der emmer af kvalitet.

Det her er virkelig et kvalitetsprodukt! Skærmen er skarp og lækker, og den medfølgende pen er præcis nok til både tekst og tegning.
Tastaturet følger ikke med i prisen og koster alene ca. 1.000 kroner. Blæserne larmer lidt rigeligt under pres, og batteriet dør alt for hurtigt.
Læs hele testen

Lenovo Yoga 900s

Møglækker hybrid

Lenovo har forstået at lave en tynd og lækker hybrid, der kører langt på literen.

Lenovo Yoga 900s er pivlækker at se på og vil fint passe ind på enhver kaffebar. Hængslerne er de bedste, vi endnu har set, og maskinen har en fin lang batterilevetid.
Tastaturet er alt for fladt, ligesom størrelsen på tasterne gør, at man tit rammer forkert. Som arbejdshest er maskinen for underdimensioneret.
Læs hele testen

HP Elite x2 1012 G1

Robust business-blærbar

HP’s arbejdshest holder strøm længe og klarer sågar en tur på gulvet.

HP’s maskine er lavet til arbejde og egner sig netop godt til regneark og Word-dokumenter. Byggekvaliteten er solid, og batteriet er det bedste i testen.
Skærmen er alt for mørk, og stylus-pennen er ikke tænkt med i designet og må derfor dingle i en tynd snor.
Læs hele testen
Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv