TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Apple Watch series 2

Apple Watch er blevet voksent

Hvis man har besluttet sig for et smart-ur, er det her det bedste lige nu.

Af / 08/04/2017 - 09:00
Apple Watch series 2

Home mener

  • Flot design og glimrende kvalitetsfølelse. Mere robust og nemmere at bruge. Mindre afhængigt af mobilen end før.
  • Fungerer kun med iPhone. Mange af modellerne er dyre.

I modsætning til deres Android-venlige konkurrenter fortsætter Apple med det firkantede format. Det er måske ikke helt så urlignende, men giver mere plads på skærmen til information.

En af Apple Watchs store fordele i forhold til konkurrenterne er de mange valgmuligheder. Man kan få det i to størrelser og tre forskellige materialer med fire typer remme og i en masse farvevariationer. Det betyder, at man uanset smag og budget kan finde en model, der passer én. Alt fra et aluminium-ur med sportsrem til et i rustfrit stål med klassisk urlænke.

Eller hvorfor ikke den nye, lækre keramikmodel? Den er ganske vist dyr, men stadig langt fra den vanvittige guldversion af det første ur. Og de virker alle sammen som kvalitetsure, som man ikke vil være flov over at gå med.

Den første generation var alt for afhængig af din iPhone. Det er nu rettet i Series 2, som har indbygget GPS til at lokalisere dig. Det har også fået en hurtigere processor end forgængeren. Takket være watchOS 3 er hele navigation på uret ændret, og det til det bedre.

Man mærker tydeligt, at Apple har villet gøre uret til en oplagt konkurrent til træningsarmbånd. Det havde allerede de grundlæggende forudsætninger med pulsmåler og accelerometer. Men med mere robust udførelse samt GPS virker det nu som en fuldværdig erstatning. Desuden har Apple Watch fået en ekstra lysstærk skærm, der er lettere at læse i sollys.

Annonce

Vi skal heller ikke glemme, at Apple har skærpet urets vandresistens. Det gamle var kun stænksikkert, omend glade brugere rapporterede, at de havde taget brusebad med det uden problemer. Series 2 er derimod vandtæt ned til 50 meters dybde.

Apple er som sædvanlig forsigtige med, hvad de lover, og advarer imod at dykke eller stå på vandski med det. Men det skulle ikke være noget problem at svømme med det og bruge det til at tjekke sine tider.

 

Konklusion

Apple Watch er fortsat det mest komplette og letanvendelige smart-ur med flest valgmuligheder, hvad angår udseendet.

Mange af de små irritationsmomenter fra den første model er udbedret. Menuer og navigation kører mere naturligt, og det går betydelig hurtigere at skifte mellem funktionerne. Desuden kan man svømme med det, skærmen er lettere at se udendørs, og man behøver ikke længere at tage mobilen med på løbeturen.

Også i denne test:

ASUS ZenWatch 3

Stiligt, men på skrump

Et elegant ur til en god pris, men man er nødt til at leve med visse begrænsninger.

God pris i sammenhængen. Rart format. Programmérbare knapper.
Få sensorer, ikke engang pulsmåler. Middelmådig batterilevetid.
Læs hele testen

Samsung Gear S3 Classic

Praktisk og smart

Samsungs bedste smart-ur hidtil, men det er allerede bagud.

God batterilevetid. Smart navigation med drejelig urkrans. God integration af software og hardware.
Softwaren er bagefter konkurrenterne. Størrelsen passer ikke til alle.
Læs hele testen

Huawei Watch 2

Opkoblet og moderne

Huawei skruer op for den nyeste teknologi, men mister nogle stilpoint.

Klarer sig uden mobilen takket være SIM-kort.
Ikke lige så stiligt som forgængeren.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke