Sådan gør du din iPad til en laptop – næsten, i hvert fald. YourType Folio + Keyboard fra Belkin giver dig både et beskyttende cover og et Bluetooth-tastatur til din iPad i én pakkeløsning. Og det hele fungerer sådan set uden problemer. At forbinde tastaturet med iPad’en klares med et tastetryk, og når din iPad først sidder i sin “lomme”, kan den stilles på skrå op ad tastaturet, som fastgøres på indersiden af coveret ved hjælp af velcro.
Selve tastaturet fungerer glimrende. Tasterne har en god vandring, og der er pæn afstand imellem dem. Men i sagens natur er de meget små, og selv om Bluetooth-tastaturet selvfølgelig gør det nemmere at skrive længere tekster, end hvis man bruger iPad’ens virtuelle tastatur og skriver direkte på skærmen, så kan dette tastatur altså ikke gøre din iPad til en reel erstatning for en bærbar computer.
Tastaturet har en række taster, der styrer iPad-specifikke funktioner som f.eks. billedgalleri, hjemmeskærm og – mærkelig nok – det virtuelle tastatur, men der er ikke plads til en touchpad eller et trackpoint på tastaturet, så man skal stadig gøre det fleste ting via iPad’ens touch-skærm. Hvilket i princippet er brugervenligt nok, hvis det ikke havde været, fordi iPad’en står i en meget ret vinkel, når der også skal være plads til tastaturet. Ja, skærmen står nærmest lodret, hvilket hverken er en optimal betragtningsvinkel eller gør det nemt at betjene iPad’en via touch.
Nu er tastaturet jo ikke fastmonteret på indersiden af coveret, og hvis man vil stille iPad’en i en mere skrå vinkel, kan man gøre det ved at fjerne tastaturet og arbejde med det liggende ved siden af coveret. Men så optager hele herligheden bare lidt for meget plads, og man ender med flere løsdele, end det ret beset er praktisk i hverdagen.
Bluetooth-tastaturet er i sig selv meget plasticagtigt, og coveret er ikke videre robust. Den automatiske funktion, der låser skærmen, når man lukket coveret over iPad-skærmen, virker ikke, og når man render rundt med hele pakken af iPad, cover og tastatur, så vejer og fylder det hele så meget, at man måske var bedre tjent med en 11 tommers MacBook Air.
Også i denne test:
Logitech Ultra-thin Keyboard Cover
Logitech Ultra-thin Keyboard Cover
Kan anvendes med: iPad 2, Den nye iPad, Fjerde generation iPad med Retina-skærm
Targus Versavu
Targus Versavu
Kan anvendes med: iPad 2, Den nye iPad, Fjerde generation iPad med Retina-skærm
Logitech Tablet Keyboard for iPad
Logitech Tablet Keyboard for iPad
Kan anvendes med: iPad, iPad 2, Den nye iPad, Fjerde generation iPad med Retina-skærm
Logitech Solar Keyboard Folio
Logitech Solar Keyboard Folio
Kan anvendes med: iPad 2, Den nye iPad, Fjerde generation iPad med Retina-skærm
Logitech Joystick for iPad
Logitech Joystick for iPad
Kan anvendes med: iPad, iPad 2, Den nye iPad, Fjerde generation iPad med Retina-skærm
Belkin Cinema Stripe Folio
Belkin Cinema Stripe Folio
Kan anvendes med: iPad 2, Den nye iPad, Fjerde generation iPad med Retina-skærm
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer