Kingston Wi-Drive er en flash-baseret ekstern hukommelse. Enheden laver sin egen Wi-Fi-forbindelse, som man kan koble sig på. Gør man det, kan man streame video og musik til sin Apple-enhed, eller man kan arbejde med dokumenter.
Imponerende kvalitet
Via USB overførte vi nogle film og musikfiler til Wi-Drive. Man går på ved at hente Wi-Drive-applikationen i iTunes. Når den er installeret, søger man i iPhone-menuen efter trådløse netværk og kobler sig på Wi-Drive-netværket.
Første gang vi koblede på, var vi nødt til at genstarte app’en på telefonen for at finde Wi-Drive. Derefter kørte det som en drøm.
Vi streamede uden problemer film til en, to og tre iPhones på én gang. Filmene blev ikke startet på samme tid, så det hele kørte forskudt. Alligevel var der ikke antydning af pauser eller afbrydelser i de tre film.
Vi besluttede endda at udfordre Wi-Drive ved også at koble en iPad på, hvilket også kørte helt uden problemer. Det er virkelig imponerende.
Lang rækkevidde
Vi kunne gå 30-40 meter væk uden problemer, og det var først, da vi gik udenfor, at telefonen mistede forbindelsen til Wi-Drive.
Det skal siges, at den bliver ret lun, når man bruger den, men kvalitet og ydeevne fejler ikke noget. Genialt lille produkt fra Kingston!
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer