Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Test: Lenovo Smart Display

Smart skærm styrer hjemmet

Lenovo Smart Display med Google Assistant styrer dit opkoblede hjem og kommer med stor skærm og mulighed for video-opkald.

Skrevet af / 04/09/2019 - 09:23
Lenovo Smart Display
Peter Gotschalk

Lenovo Smart Display er dybest set en smart-højttaler (baseret på Google Assistant) udstyret med en skærm! Præcis ligesom Googles egen Nest Hub, som vi var ret begejstrede for og gav vores specielle anbefaling.

På samme måde som Google Nest Hub kan Lenovo Smart Display hjælpe dig med en række forskellige ting i hjemmet. Først og fremmest fungerer den som central for det smarte hjem, hvor du på skærmen kan få vist de smarte enheder, f.eks. pærer fra Philips Hue, som er koblet til din Google-konto, og det samme gælder smarte kameraer eller kompatible videoringeklokker som Nest Hello.

Ikke alene kan du kontrollere indstillingerne af dine enheder via Lenovo Smart Display, billeder fra dine kameraer og videoringeklokker bliver også vist direkte på skærmen, og det er jo ikke helt tosset.

Lenovo Smart Display fået et ret specielt design med en nærmest trekantet udbuling på bagsiden, der fungerer som en slags fod. Dermed kan enheden både stå horisontalt og på højkant. (Foto: Lenovo)

Både musik og video

Med Google Home Mini og andre smarte højttalere baseret på Google Assistant, f.eks. Harman Kardon Citation One, kan du afspille musik ved hjælp af stemmekommandoer. Det kan du selvfølgelig også med Lenovo Smart Display, men på grund af skærmen kan du gøre præcis det samme med videoer på YouTube. Desuden fungerer enheden som en Chromecast, så du kan “caste” indhold fra mobil eller tablet til skærmen fra en række andre tjenester. Dog ikke fra Netflix, som af for os ukendte årsager ikke fungerer sammen med Lenovo Smart Display, ligesom den populære streaming-tjeneste heller ikke vil kendes ved Google Nest Hub.

Når skærmen ikke bruges til at vise vejrudsigten, videoer fra YouTube eller lignende, kan Lenovo Smart Display kobles direkte op til dine billeder i Google Fotos. Den fungerer altså også glimrende som digital billedramme.

Lyden er fin uden at være prangende. Enheden lyder bedre end Google Nest Hub og de mindre Google-højttalere, men kan selvfølgelig ikke konkurrere med “rigtige” højttalere i samme prisklasse.

I modsætning til Google Nest Hub kommer Lenovo Smart Display med kamera og dermed mulighed for videosamtaler via Google Duo. (Foto: Lenovo)

Kamera og video

I modsætning til Google Nest Hub er Lenovo Smart Display også udstyret med et videokamera, og dermed kan du også bruge enheden til videosamtaler. I skrivende stund dog kun via Google Duo, men hvem ved, om der senere kommer flere tjenester til?

Skal du tale med andre via video, er det bedst, hvis skærmen står på højkant, og derfor har Lenovo Smart Display fået et ret specielt design med en nærmest trekantet udbuling på bagsiden, der fungerer som en slags fod. Dermed kan enheden både stå horisontalt og på højkant.

Lenovo Smart Display kommer i to udgaver, en med 8 og en med 10 tommers skærm (hvoraf vi har testet den store model), som begge er større end Google Nest Hub, der må nøjes med 7 tommers skærm. Desuden er højttaleren i Lenovos smart-skærm markant bedre, så på mange måder er det klart mere anbefalelsesværdigt at investere i Lenovo Smart Display end i Google Nest Hub.

På den anden side er Lenovo-enheden dobbelt så dyr som Nest Hub, så spørgsmålet er, hvor mange penge den større skærm og muligheden for videosamtaler egentlig er værd.

Konklusion

Hvis du i forvejen bruger Google Assistant og Googles mange tjenester, så er Lenovo Smart Display et fantastisk produkt til både at styre dit smarte hjem og få serveret underholdning og overblik via den flotte skærm.

Er du ikke vildt interesseret i at videosamtale via Google Duo, er der dog mange penge at spare ved at købe Google Nest Hub, der kan præcis det samme som Lenovo Smart Display, men mangler kamera og kommer med en mindre skærm. Til gengæld koster den kun det halve.

Karakter
Lenovo Smart Display

Home mener

Kan det samme som Google Nest Hub, men har indbygget kamera og dermed mulighed for videosamtaler. Desuden større skærm. Lyden er heller ikke dårlig. Dobbelt så dyr som Google Nest Hub.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kraftværket du ikke vidste du havde brug for

Ny Nespresso er en dyr fornøjelse

Ding dong! Er der nogen hjemme?

Sæt blus på vinterlyset

Stilfuldt fra Panasonic

Lav mad som på en restaurant

Rengøring med rene hænder

Vi tester batteridrevne sneslynger

Bare rolig. Dit hjem er sikkert!

Ikke godt nok, Dyson

Hører støvsugere og skuresvampe fortiden til?

Lad et lys gå op for dine tænder

Scroll to Top