TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Nest Hello

Se hvem der ringer på

Nu behøver du ikke længere at spekulere på, hvem der står foran din dør.

Af / 26/10/2018 - 13:27
Nest Hello

Home mener

  • Forbløffende praktisk dørklokke med godt kamera og god app-understøttelse.
  • Koster lidt, kræver installation og mangler understøttelse af f.eks. smarte dørlåse.

Alle kender følelsen. Et ding-dong, der varsler, at nogen ringer på døren, udløser straks nysgerrighed. Hvem kan det være? En gammel ven? Pantefogeden? Jehovas Vidner?

Svaret kan du få, før du åbner døren. Hvis du har en dørklokke med kamera.

Der findes flere variationer over samme tema, og Nest Hello er en af dem. En smartere dørklokke med indbygget kamera, der viser dig, hvem der står og ringer på. Det er ligegyldigt, om du er hjemme eller ude. En app på mobilen varskor dig om, at nogen ringer på, så du ved, hvem det er, før du åbner døren.

Hvis du er bortrejst, kan du vælge at tale med vedkommende. For Nest Hello har en lille højttaler og mikrofon indbygget. Bare tryk på tale i Nest-app’en og fortæl, at du desværre ikke er hjemme.

Nest Hello III 44469
Kameraet på toppen viser 160 graders video i HD-kvalitet, og nedenunder sidder en lille højttaler og en mikrofon. Foto: Lasse Svendsen

Det kan du selvfølgelig også gøre, selv om du er hjemme, eller du kan ignorere varslingen, hvis du vil.

Annonce

Hvis du ikke er hjemme, og DHL eller posten skal aflevere en pakke, kan du snakke med buddet og aftale, hvordan leveringen skal foregå.

Dørklokken har en stor ringeknap med en ring, der lyser i mørke, rundt om knappen (lyset kan slukkes) og et HD-kamera med 160 graders dækning. Den er ikke trådløs og må sluttes til med ledning. Som igen er koblet til en ringeklokke, der kører på strøm.

Kameraet er relativt lysfølsomt og anvender HDR og infrarøde lysdioder for at kunne vise billede og video, uanset om det er mørkt udenfor eller strålende solskin.

Installation

Nest Hello kan kobles til det trådløse hjemmenetværk ved opsætning på Nest-app’en på mobilen. Så kan kameraet streame 16:9-video i HD-kvalitet til app’en med 128 bit kryptering for mere sikker lagring.

Det viser også stillbilleder i 4:3-format og gemmer de sidste som ringede på, i app’en.

Hvis man vælger at abonnere på tjenesten Nest Aware, som desværre koster ekstra, kan man gemme optagelserne i op til 30 dage. Afhængigt af hvilket abonnement man vælger.

Det er i øvrigt muligt at aktivere kameraet i app’en når som helst, hvis man vil se, hvordan der ser ud udenfor, eller hvad der bevæger sig foran trappen.

Men før man kommer så langt, skal Nest Hello installeres.

Nest Hello II 44467
Nest Hello kræver næsten altid installation. Foto: Lasse Svendsen

Til det er der brug for strøm. Både til dørklokken og ringeklokken. Bemærk, at det ikke er alle ringeklokker, der er kompatible med den medfølgende trådløse adapter. Hvis du er i tvivl, så spørg i forretningen eller bestil installation af en autoriseret installatør.

Selve dørklokken kan monteres 15 grader på skrå, hvis det er nødvendigt, og alt, hvad man behøver ud over værktøj, følger med i æsken.

Nest Hello IV 44468
Det meste, ud over værktøj, følger med i æsken. Foto: Lasse Svendsen

I brug

Når alt er klar, downloader man Nest-app’en og følger instruktionerne for at koble dørklokken til netværket.

I app’en kan man slå kameraet og/eller ringetonen til og fra; vælge, om kameraet kun skal være tændt, når man er bortrejst; vælg ugedage og tidspunkter; og slå varsling til og fra.

Dørklokkens kamera kan varsle dig, uanset hvad der bevæger sig foran kameraet, eller kun hvis det er personer. Det kan også genkende udvalgte ansigter, f.eks. familien, så app’en ikke varsler dig, hver gang børnene kommer hjem.

Der er flere indstillingsmuligheder, men det er de vigtigste.

At Nest-kameraet og dørklokkerne er koblet til strøm, eliminerer batteriproblematikken. Mange konkurrerende smart-dørklokker bruger batterier, der skal skiftes. Oftere, når temperaturen falder. Det slipper man for her.

Nogle gange oplevede jeg, at det tog flere sekunder, fra det ringede på, til varslingen blev vist på telefonen. Nogle gange skete det med det samme. Ellers var det en fornøjelse at bruge app’en, når det ringede på. Lydkvaliteten er ikke alverden, men personen ved yderdøren kan sagtens forstå, hvad der bliver sagt, når man fortæller dem, at de må vente lidt, før man kommer og lukker op.

Billedkvaliteten falder – ikke uventet – når det er mørkt, men i godt nok lys er den god nok til, at man tydeligt kan se, hvem der står foran døren og ringer på.

NEst screen 44466
App’en viser, hvem der ringer på, og hvem der har været der, og man kan tale med den, der ringer på, via mobilen. Foto: Lasse Svendsen

Google Assistant

Nests smart-system fungerer sådan, at alle Nest-enheder, f.eks. trådløse Nest røgdetektorer, og andre trådløse styringssystemer, f.eks. Philips Hue, skal fungere sammen i samme netværk.

Der kommer også understøttelse af Google Home-højttalere med Google Assistant, og i USA fungerer den såkaldte Nest x Yale dørlås sammen med Nest Hello. Indtil videre fungerer det ikke i Norden, men efter hvad vi har erfaret, vil flere smart-produkter komme med understøttelse af Nest-systemet.

Konklusion

Nest Hello kan virke som en nice-to-have ting, som man egentlig ikke har brug for. For mange vil det også være tilfældet, men hvis man vil have et bedre overblik over besøgende, især når man er bortrejst, kan kameraet og muligheden for at tale med dem, der ringer på, være mere end bare nice.

Det er dog først, når Nest Hello fungerer med et bredere udvalg af smart-produkter, at det virkelig bliver interessant. Så kan Nest Hello hurtigt blive uundværlig.

Karakter
Nest Hello
Premium
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

1 kommentar til “Nest Hello”

  1. Jeg er helt enig, det er et fremragende system.
    Dog er det værd at nævne at brugere af Google G Suite er nødt til at oprette en Gmail konto, kun til Google Nest og Google Home, og at hvis andre familiemedlemmer også skal kunne bruge Nest appen, skal de også have en Gmail konto. Det er godt nok bøvlet, og havde jeg vist dette før jeg købte Nest Hello, havde jeg købt et andet system.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Smart overvågning i 4K og farver

Et effektivt farvel til snavs og dyrehår

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?