TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Pebble Time

Rette tid, rette sted

Pebble Time er et bevis på, at den enkle løsning oftest er den bedste.

Af / 15/10/2015 - 06:00
Pebble Time

Home mener

  • Igen overbeviser Pebble med et smart-ur med lang batteritid, en farveskærm, der aldrig slukker, og en ny, innovativ version af den kendte brugerflade.
  • For plasticagtigt til for alvor at være lækkert. Skærmen har ingen touch-funktion og kan virke grovkornet og lyssvag.

Hvis man kender lidt til forgængeren, Pebble Steel, så vil man nikke genkendende til det nyeste smart-ur fra crowdfunding-heltene fra Pebble. Som vi kalder helte, fordi de tilbage i 2012 – hvor alle andre smart-ure bare var varm luft og tomme tønder – lancerede et smart-ur på Kickstarter, indsamlede mere end 10 millioner dollars og i løbet af et par år solgte over en million ure til brugere verden over.

Pebble Time er det tredje ur i rækken og er selvfølgelig også blevet folkefinansieret via Kickstarter – denne gang med mere end 78.000 investorer, der i alt har skudt mere end 20 millioner dollars i projektet.

Præcis som forgængerne virker Pebble Time på mange måder forældet i forhold til konkurrenterne fra firmaer som Apple, Samsung, LG og Motorola. Her er ingen touch-skærm, og selv om Pebble Time nu i det mindste kommer med farveskærm – skærmen på Pebble Steel var sort-hvid – er den stadig af e-paper typen med meget lav opløsning (144 x 168 pixel) og langtfra samme lysstyrke som på de kraftige OLED-skærme og lignende, som konkurrenterne propper i deres ure.

Uret kommer i tre forskellige farver – hvid, sort og rød – men fælles for dem alle er det meget plasticagtige look, som gør, at uret er mere Swatch end Rolex. Og den ret så lave skærmopløsning med pixelerede ikoner og bogstaver til følge giver mindelser om 80’ernes digitalure.

 

Annonce

Noget gammelt, noget nyt

Men hvor ure som Apple Watch, Samsung Gear S og LG Watch Urbane som minimum skal oplades hver anden dag, så holder Pebble Time strøm i en uge, og hvor de andre ures flotte, strålende farveskærme som regel er helt slukket, er Pebble Times e-paper farveskærm altid tændt. Og ud over det med touch-skærmen er der stort set ingen tricks, som Pebble Time kan lære af de andre, for det kan det hele og lidt til!

hero-watch
Smart-uret har ingen touch-skærm. I stedet styres Pebble Time via i alt fire knapper på urets sider. Henholdsvis den øverste og den nederste knap på højre side aktiverer tidslinjen.

Uret understøtter både Android (fra version 4.0) og iOS (fra version 8), og der findes tusindvis af apps til Pebble Time, der godt nok kommer med et helt nyt operativsystem med nye funktioner, men stadig understøtter samtlige eksisterende apps i Pebbles egen app-butik. Og hvor Pebble Steel og det gamle operativsystem kun tillod, at man installerede op til otte apps på uret, lader der ikke til at være nogen øvre grænse for antallet af apps på Pebble Time.

 

Tidslinjen er ideel navigation

Styringen af uret foregår stadig via i alt fire knapper på urets sider, mens man installerer apps via en dedikeret Pebble-app på sin smartphone. Helt ny er til gengæld urets såkaldte tidslinje, som man kommer til lynhurtigt ved enten at trykke på op- eller ned-knappen. Her kan man “spole” frem og tilbage og se begivenheder og hændelser her og nu, eller hvad der skete i går eller skal ske i morgen.

Pebble_Watch_3QR_Black_HR_v6_8bit_RGB

Tidslinjen indeholder selvfølgelig kalenderaftaler og lignende, men i takt med at der kommer flere apps til den nye Pebble OS-version, vil den blive mere og mere informativ. En app kan nemlig fastgøre begivenheder til tidslinjen, så man f.eks. vil kunne se, hvor mange skridt man løb, da man løbetrænede i går, eller hvem der vandt den fodboldkamp, man ikke fik set for et par timer siden. Man kan også spole frem til i morgen og se, hvordan vejret bliver, eller tjekke sin hotelreservation.

Pebbles filosofi har helt enkelt været, at den bedste måde at organisere notifikationer, advarsler og hændelser fra apps på et ur er at vise dem i kronologisk rækkefølge, hvilket også i praksis er meget passende. Det eneste problem undervejs i testen har været, at der endnu ikke er så mange apps, der understøtter tidslinjen, men de skal nok dukke op.

Og selvfølgelig kan man også tilgå sine apps ved at bladre i dem, ligesom notifikationer og advarsler om indkommende e-mails, telefonopkald, kalenderaftaler og lignende dukker op på skærmen, når de indtræffer – hvis man ellers i indstillingerne har givet app’en lov til at forstyrre.

Pebble_Watch_3Up
Fås i rød, hvid eller sort udgave, men remmene er af den helt gængse type på 22 mm i bredden til almindelige armbåndsure, så de kan skiftes efter forgodtbefindende.

 

Konklusion

Pebble Time går så afgjort sine egne vegne, men brugerne elsker det, og det gør vi også. Hvor er det godt tænkt at lade en tidslinje være måden at skabe overblik blandt smart-urets mange apps og funktioner på. Det er enkelt og ligetil, og man forstår princippet med det samme.

Jo, uret er meget plasticagtigt, og man skal nok styre udenom, hvis man leder efter en smart erstatning for sit Rolex, men ellers må Pebble Time være valget, hvis man gerne vil have et smart-ur, der hverken koster en formue eller byder på en halvfærdig og uoverskuelig brugerflade.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke