PS Vita blev officielt afsløret på sidste års E3-messe og havner nu, et par måneder efter lanceringen i hjemlandet Japan, på de europæiske butikshylder. Umiddelbart ligner den en opgraderet udgave af den gamle PSP, men er i virkeligheden meget mere end det. Udover den opgraderede indmad, har maskinen nemlig fået en del mere kærlighed smidt efter sig, og resultatet taler for sig selv.
Et strømlinet design
Hvor den første PSP fra 2005 virkede skrøbelig og plastikagtig, er førstehåndsindtrykket af PS Vita langt mere poleret. Sonys ingeniører har denne gang har fået helt frie tøjler, hvad angår materialer og disses kvalitet, hvilket både kan ses og mærkes. Maskinen er solidt bygget, men virker stadig slank og lækker. Ingen steder ses uheldige samlinger eller ting, der ikke burde være der.
En af de primære grunde til dette, er at man er gået over til flashhukommelse, og ikke længere bruger de fjollede UMD-skiver, som netop blev opfundet til PSP. Det betyder ingen bevægelige dele eller låger, der kan brække. Det her er et virkelig flot stykke håndværk.
To styrepinde og Kæmpe OLED-skærm
Udover det lækre design, har Vita dog også nogle ikke så lidt betydelige esser i ærmet i forhold til forgængeren. Modsat den første PSP, og nærmeste konkurrent Nintendos 3DS, har Vita først og fremmest fået to analoge styrepinde. Det gør det muligt, at spille præcis de samme spil, som du kan på de store konsoller i stuen. Styrepindene er perfekt placeret og har en behageligt gummibelægning der sikrer et godt ”greb”.
Det næste store plus er skærmen på 5 tommer, der naturligvis er trykfølsom. Med en opløsning på 960 x 544 pixels er den utrolig skarp og fordi det er af OLED-typen, er farver og sortniveau lige i skabet. Fedtfingrene sætter sig hurtigt på overfladen, så hav en klud i lommen, når du er på farten. Heldigvis reagerer skærmen utrolig hurtigt, og det er en fornøjelse, når touch-funktionen anvendes til mere end ligegyldigt lir, som eksempelvis når du i Uncharted: Golden Abyss skal kravle op ad en mur og blot tegner ruten med fingeren.
Det er dog ikke kun skærmen der kan berøres. Også bagsiden er berøringsfølsom, hvilket eksempelvis betyder, at du i et spil som Frobisher Says kan mase små lerfigurer ved at røre både for og bagside samtidig. Det er faktisk ret sjovt.
Umiddelbart tillagde jeg ikke denne funktion ret stor værdi, men jeg må erkende, at jeg er blevet omvendt. Når det bruges rigtigt, fungerer det fantastisk godt og tilføjer helt nye dimensioner til spiloplevelsen. I sidste ende er det dog helt op til spiludviklerne, om de berøringsfølsomme flader bliver en succes eller ej, alt efter hvor godt de integreres og bruges i spillene.
WiFi og 3G
Du kan naturligvis også gå på nettet med Vita. Maskinen kommer to udgaver. Én med WiFi og en med WiFi og 3G. Udover at du kan spille imod venner og dele informationer, kommer dette til at betyde, at du vil kunne købe og downloade spil direkte til konsollen. Den indbyggede browser er dog ikke meget værd. Den var utrolig sløv til at loade siderne ind. Det kan dog være lige meget, da det blot skal ses som en ekstra bonus.
Kamera for og bag.
Ligesom på nutidens mobiltelefoner, er Vita også udstyret med kameraer på både for og bagside. Kvaliteten af disse er ikke vanvittig god, men de er nu heller ikke kommet med, for at erstatte dit digitalkamera. I stedet bruges de til at tage billeder af dig inde i spillene eller til augmented reality, hvor du bruger den virkelige verden som baggrund i spillet.
Malurt i bægeret
Trods mange positive takter, er der dog også et par ting ved Vita, der trækker ned i den overordnede bedømmelse. Først og fremmest er der hele misæren med endnu en proprietær standard. Hvorfor kunne Sony dog ikke bare have holdt sig til Micro-SD, i stedet for endnu en gang at opfinde sine egne hukommelseskort? Det er ærlig talt for tarveligt Sony! Så er der prisen. Vita bliver, præcis som den første PSP, en dyr fornøjelse. Har man allerede en konsol derhjemme, kan det derfor være mere end svært, at retfærdiggøre endnu en platform til konsolparken.
Konklusion
Til trods for et lidt uheldigt lanceringstidspunk – økonomisk krise og faldende interesse for håndholdte spillemaskiner – har Sony med Vita et rigtig stærkt kort på hånden. Maskinen er utrolig veldesignet og kan med de rigtige spil godt gå hen og blive en stor succes.
Det kan dog potentielt også ende som med den første PSP, der aldrig rigtig fik luft under vingerne. Kun tiden kan give svar på dette. Herfra skal der dog lyde en stor anbefaling til Sonys nye spillemaskine.
