Zhiyun Smooth Q og DJI Osmo minder i designet utrolig meget om hinanden. Der er dog et par væsentlige forskelle. Førstnævnte koster ca. det halve, hvilket først og fremmest kan ses og mærkes på materialevalget. Smooth Q er næsten udelukkende lavet af plastic. Overordnet set gør det ikke så meget, da den føles ganske solid alligevel. Man kunne dog frygte for holdbarheden af de bevægelige dele, hvorfor det er rart, at man får et solidt etui med i pakken.
Ej heller er ergonomien helt god. Håndtaget, du holder på, er ikke formet eller konstrueret, så det ligger naturligt i hånden. Heldigvis er joystick og knapper mere behagelige, og det er generelt let at styre enheden, der modsat DJI Osmo kan dreje hele 360 grader om sig selv. Det kræver dog lidt fingerkræfter at komme i gang, da selve holderen til telefonen er noget stram at få op.
Modsat DJI Osmo kan batteriet ikke tages ud. Det tager ca. to en halv time at lade helt op. Levetiden er god, og via en USB-port i siden kan du dele strøm med en telefon eller andet ekstraudstyr.
Konklusion
Er prisen en væsentlig faktor, kan du med fordel overveje Zhiyun Smooth-Q i stedet for de dyrere gimbals. Byggekvaliteten er ganske vist ikke lige så god, men i forhold til hvad du får, er den stadig et fund til prisen.
Også i denne test:
FeiyuTech SPG
Let og lækker
Kvalitetsmaterialer og lille formfaktor gør SPG til et hit.
DJI Osmo Mobile
Ergonomi i top
DJI Osmo Mobile ligger bare godt i hånden.