MacBook Air var på mange måder den første ultrabook. Den så dagens lys i 2008, og det unikke ved Apples nye letvægtscomputer var i flere år, at den som den eneste maskine på markedet kombinerede en ultraslank skal med god ydelse. I modsætning til de mange Windows-baserede netbooks, der var på markedet dengang. De var også lette og mobile, men ydelsen var elendig.

I 2011 introducerede Intel begrebet “ultrabook”, og så var vejen banet for en helt ny type Windows-computer, der kunne gøre MacBook Air kunsten efter og levere let og mobilt design, lang batterilevetid og hæderlig ydelse.

Alligevel var MacBook Air – selv om den teknisk set ikke er en ultrabook i Intels forstand – feltets ubestridte førerhund med sit overlegne design og sin høje mobilitet. Sådan var det i hvert fald i lang tid, men nu har vi besluttet os for endnu en gang at tage temperaturen på ultrabook-markedet – og sammenligne den ikoniske MacBook Air med alle Windows-klonerne, som hidtil aldrig rigtig har formået at slå benene væk under os i direkte sammenligning med Apples letvægter.

Og konklusionen er klar! MacBook Air trænger til fornyelse. Vi kalder artiklen “MacBook Air mod rosset”, fordi det var vores udgangspunkt, men testen taler sit eget tydelige sprog. Apple er faldet bag om dansen, og producenter som Lenovo, ASUS og Samsung viser i øjeblikket, hvor skabet skal stå.

Apple, kom ind i kampen med en kraftigt opdateret MacBook Air! Lige nu er det jer, der er rosset!

Sådan testede vi
Ydelsen på alle ultrabooks er testet med testprogrammet Geekbench 3 fra Primate Labs i en cross platform-version, der giver os resultater, som er sammenlignelige på tværs af operativsystemer. Geekbench 3 afvikler en række typiske brugeropgaver på maskinen. Testresultater måles med et pointsystem, hvis reference (en score på 2.500) er en Mac mini fra 2011 med en 2,5 GHz Intel Core i5-2520M processor. En score på 5.000 betyder altså, at den pågældende maskine er dobbelt så hurtig som referencemodellen.

Geekbench 3 leverer resultater, der skelner imellem antallet af processorkerner. Resultatet er således delt op i et single-core og et multi-core resultat, hvor sidstnævnte er processorens samlede ydelse, mens førstnævnte viser, hvor godt hver enkelt processorkerne yder.

Ud over ydelsen har vi kigget på skærm og billedkvalitet, tastatur (herunder taktilitet), design (herunder ergonomi), byggekvalitet (herunder materialer, mål og vægt) samt yderligere specifikationer (herunder lagring, tilslutningsmuligheder osv.).

Vi har snydt
I denne test ville vi gerne afprøve det ypperste af det ypperste, som de deltagende producenter havde at byde på. Det vil sige, at testmaskinerne skulle være udstyret med den bedst mulige konfiguration, som kan købes for penge. Desværre var det ikke muligt for alle de deltagende producenter at levere testmaskiner, der kunne leve op til vores krav. Nok har de produkterne på hylderne, men de er ikke til rådighed for testformål.

Men at sammenligne produkter, hvoraf nogle har den bedst mulige konfiguration, og andre koster det halve og kommer med væsentlig dårligere specifikationer, er som at sammenligne æbler og bananer. Det giver ikke ret meget mening. Derfor har vi valgt at snyde lidt på vægten og lade, som om alle testmaskinerne kom med topkonfiguration.

Det har reelt kun indflydelse på benchmark-testen af ydelsen for de maskiner, der ikke stod til rådighed som topmodeller. For disse produkters vedkommende har vi valgt at bruge testresultater fra Primate Labs’ store Geekbench 3 database. Her har vi fundet resultater for maskiner, der en-til-en svarer til de deltagende modeller med de bedst mulige specifikationer.