I bund og grund er HP Envy 14 Spectre lidt for tyk til at kunne påberåbe sig betegnelsen “ultrabook”, men fordi HP har fået plads til en skærm på 14 tommer i en ramme beregnet til en på 13,3 tommer, er der blevet givet dispensation fra Intel. Så må den nemlig være 21 mm tyk i stedet for 18 mm. Og det er vi glade for. HP Envy 14 Spectre har retfærdigvis ikke testens højeste ydelse. Faktisk er det kun Toshiba Portege Z830, der scorer lavere i Geekbench end HP Envy 14 Spectre, der må nøjes med et resultat på 5.643, men den score er tæt nok på både Acer, Apple og Dell til, at vi kan leve med det. Maskinen byder nemlig på mange andre lækkerier, der fint kompenserer for den lidt beherskede ydelse.
Når man første gang pakker HP Envy 14 Spectre ud af dens kasse, får man den dér “wauw”-følelse, som tyder på et produkt, hvor der er tænkt over alle detaljer, herunder materialer, design, former og kvalitet. Maskinens låg er sort og fremstillet af meget hård plastic, der nærmest ligner og føles som glas. Endvidere har maskinen afrundede former, og når man åbner op til skærmen, finder man et ekstremt flot og bagbelyst tastatur med god afstand mellem de store taster og ordentlig vandring. Foran tastaturet sidder en plasticplade, som flugter med ultrabook’ens touchpad, der igen er stor og helt uden knapper og i øvrigt har en del Mac-lignende multitouch-funktioner. Lækkert design, som giver en fed brugeroplevelse.
Skærmen er MEGET lækker med flotte og skarpe farver og noget nær testens højeste opløsning. Lyden leveres af Beats Audio, og maskinen er i øvrigt lykkeligt fri for al den crapware, der ellers forpester mange Windows-maskiner.
Også i denne test:
Acer Aspire Timeline Ultra M3
En besynderlig skabning
Det er næsten ikke til at forstå, at Acer vover at kalde denne slæbbare computer en ultrabook.
Asus Zenbook UX32VD
Monsterydelse
Den nyeste ultrabook fra Asus er som en computerversion af et bonsaitræ. Ydelsen er som på en kæmpe computer, men i denne udgave fylder den ingenting.
Apple MacBook Air 13″
Referencemodellen
Det er næppe et tilfælde, at Apples “ultrabook” hedder Air til efternavn. Fra yderst til inderst er den designet med skyen i tankerne.
Dell XPS 13
Ikke ringe
Dell er mere kendt for effektiv supply chain end for gode computere, men den nye XPS 13 ultrabook kan de nu godt være bekendt.
Samsung Series 9
Sådan ser “ultra” ud
Den tyndeste og letteste ultrabook i testen er også den bedste. Ingen over og ingen ved siden af Samsung Series 9.
Toshiba Portege Z830-10Q
Dyr, men dårlig
Testens dyreste ultrabook er langtfra den bedste. Nærmest tværtimod.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer