TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Velleman Vertex K8400

3D-print efter IKEA-metoden

Spar penge ved at bygge din egen 3D-printer.

Af / 16/10/2015 - 05:00
Velleman Vertex K8400

Home mener

  • Stort byggevolumen og mulighed for to printhoveder. Du får rigtig meget printer for ret få penge.
  • Kun for fingernemme entusiaster! Du skal bygge printeren selv og derefter bruge lang tid på at fintrimme softwaren.

Belgiske Velleman er et velkendt navn blandt elektronik-hobbyfolk over hele verden. Firmaet har siden 1975 fremstillet elektroniske byggesæt, og millioner har lært at håndtere en loddekolbe ved at bygge lysshows, elektroniske terninger og viskerrobotter fra Velleman.

Traditionen tro er Vertex 8400 også et byggesæt. På 20 netsider forklares de enkelte processer i opbygningen trin for trin. Fra man står med stakke af plastdele, bundter af kabler og 26 nummererede plasticposer med bolte, møtrikker og spændeskiver, til LCD-displayet lyser op, og printeren melder klar.

Jeg har ikke prøvebygget printeren, da jeg fik leveret testeksemplaret færdigsamlet, men hvis man har prøvet at lave elektronik før, kan man sandsynligvis samle apparatet på en enkelt fridag og have sit første print færdigt (sent) om aftenen.

Da Velleman henvender sig til hobbyfolk og selvbyggere, er der ikke gjort noget for at skjule elektronikken. Alt er synligt i det store, halvgennemsigtige plexiglaskabinet, hvor bundter af mangefarvede kabler snor sig på kryds og tværs. Hvis du elsker elektronik, er det sandsynligvis det smukkeste syn på Spar penge ved at bygge din egen 3D-printer.

Jorden. Men diskret er den ikke!

Annonce

velleman_vertex_K8400_extruder2

Teknologisk set er Vertex 8400 baseret på en lang tradition af byg-selv printere. Den styrende firmware er bygget over Marlin, som igen er baseret på Sprinter, der bygger oven på open source-printeren RepRap. For ikke-nørder vil det sige, at der findes en stor brugergruppe af entusiaster derude, som gerne deler deres erfaringer.

Der er ikke trådløst netværk, men printeren kan styres via enten USB eller den indbyggede SD-kortlæser, som også bruges til opdatering af firmwaren.

velleman_vertex_K8400_extruder1

Vertex 8400 leveres med én extruder – ligesom de øvrige i testen – men man kan mod en merpris opgradere til at printe i to farver. Det giver mulighed for at bygge mere avancerede modeller. En større model i samme serie kan endda udstyres med et skærehoved, så printeren bliver en 3D CNC-fræser.

I ægte maker-ånd er softwaren til Vertex 8400 open source. Programmet Repetier styrer modelbygningen, mens CuraEngine og Slic3r oversætter computermodellen til noget, der kan printes.

Selv om printeren bygger på en etableret standard, skal man stadig regne med at bruge en del tid på at tilpasse både software og printjobs til hardwaren. Man skal bl.a. forholde sig til fremføringshastighed for filamenttråden, extruder-temperatur og hastigheden på de tre blæsere. Og printer man en fil fra nettet, kan det være nødvendigt at gå ind og manuelt sætte temperaturen i byggepladen til 0 grader.

Resultatet af printningen var … svingende. Nogle gange kom der store, flotte og solide objekter ud, mens modellerne andre gange blev skæve og lige til skraldespanden. Selv om 3D-figuren var behandlet i samme program og med de samme indstillinger. Det gjaldt også de medfølgende testfiler.

velleman_vertex_K8400_3

 

Konklusion

Man får meget printer for pengene hos Velleman. Med plads til to extrudere er Vertex 8400 den mest avancerede i testen. Til gengæld er betjeningen besværlig og gammeldags, og kvaliteten svingende. Og for de fleste vil mængden af gør-det-selv arbejde være en dealbreaker. Dedikerede DIY-nørder vil til gengæld nyde muligheden for at bygge videre på printeren og softwaren.

velleman_vertex_K8400_1

Også i denne test:

MakerBot Replicator Mini

Den stuerene 3D-printer

MakerBot er 3D-printernes pendant til Macintosh. En gennemtænkt brugerflade gør det let at komme i gang.

Det mest gennemtænkte og veldesignede produkt i testen. Brugervenlig software og lækre detaljer gør det simpelt at begynde på 3D-print.
Byggevolumenet er testens mindste, og opløsningen den laveste. Printeren er ret dyr. Og den tager ikke standard-filamentspoler.
Læs hele testen

CraftUnique CraftBot PLUS

Til hjemme-værktøjsmageren

CraftBot PLUS er et solidt bygget stykke værktøj, der er udstyret med fornuftige funktioner.

Virker solid og tillidsvækkende konstrueret, og har testens største byggevolumen. LCD touch-panelet er lækkert.
Ikke så brugervenlig som MakerBot, så opsætningen er lidt mere krævende. Visse børnesygdomme i firmwaren. Koster en del.
Læs hele testen

Wanhao Duplicator i3

Billig kinesisk kopimaskine

Duplicator er en af de billigste måder at komme i gang med 3D-print på, men ikke den nemmeste.

Testens billigste 3D-printer har sådan set alt, hvad der skal til. Opløsningen er fin, og den opvarmede byggeplade er et plus.
Der er sparet alle steder, og den mekaniske kvalitet er ikke overbevisende. Skal holdes langt væk fra ukyndige hænder. Opsætningen tager tid.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv