Vi tager regelmæssigt pulsen på markedet for spilcomputere. Det gør vi, dels fordi spil er sjovt, og dels fordi computerspil er en branche, der omsætter for dobbelt så meget som filmindustrien i Hollywood. Men der kan også være en grund til at kigge på spilmonstrene, selv om man ikke bruger fritiden på at dræbe orker i online-universer eller genopføre Anden Verdeskrig på skærmen.

Har du brug for rå og uhæmmet regnekraft til video- eller billedredigering, kan du finde det her, da de førende grafik- og videoprogrammer understøtter at lade grafikkortenes processorer speede beregningerne op.

Da spil stiller høje krav til computeren, er det her, man finder de absolut hurtigste maskiner på markedet. Processorerne er hentet på øverste hylde hos Intel, og der er ikke sparet på hukommelse og harddisk-plads. Alle maskiner i testen er udstyret med lynhurtige SSD-drev samt fra 8 til 64 (!) gigabyte ram.

 

Stor, større, størst

Alle maskiner i denne test er toptunede fartmonstre, som er designet til at give størst mulig fordel mod konkurrenterne på slagmarken. Men det betyder ikke, at de er ens. Ferrari Testarossa, Chevrolet Corvette og Triumph Spitfire er alle tre eksempler på klassiske sportsvogne, men de har stort set ingen lighedspunkter ud over antallet af hjul.

Vi bad leverandørerne om at sende os det bedste, de lige nu kunne skaffe, og det resulterede i et meget blandet felt, hvor den dyreste koster – og vejer – mere end dobbelt så meget som den billigste. Det kan ses på ydelsen, der udviser næsten lige så stor spredning.

Alle fire computere i testen blev leveret med Full HD-skærme (1920 x 1080 punkter). De fleste fås også i 4K-varianter, men de ekstra pixels betyder kun ekstra arbejde for grafikprocessoren uden at give nogen fordele for spilbarheden. Nogle spil bliver endda uspillelige i 4K-opløsning, da dialogboksene bliver ulæseligt små, og skærmgrafikken ser underlig ud.

 

Råt design

Gamere er almindeligvis fredelige folk, men de sætter pris på barskt udseende udstyr. Skarpe kanter og dekorativ metalbesætning er dagens orden. Og nej: Spilmaskinerne fås ikke i rosa guld! Du kan vælge imellem matsort, blank sort og metallic sort. Til gengæld er der indbygget diodelys. Det handler både om at kunne finde tasterne i mørket og imponere rakket, mens man har det sjovt. For spil handler heldigvis om fornøjelse.

 

Voksende marked

Mens salget af traditionelle pc’er er faldende, og den stationære kontor-pc er en næsten uddød race, er computere specielt beregnet til spil et af de få områder, der oplever flercifrede vækstprocenter. Det lokker nye spillere (undskyld!) til markedet. Og virtual reality, der også kræver en kraftig pc til at skabe en overbevisende illusion i et HTC Vive eller Oculus Rift headset, kan gøre markedet endnu mere lukrativt.

Alienware, ASUS og MSI er klassiske deltagere i testen, men det er nyt, at også Acer fremstiller dedikerede gaming-computere. Kort før deadline annoncerede også HP, at de lancerer en serie af spil- og VR-computere kaldet Omen. Endelig er der Razer, som også laver spiludstyr i den tunge ende, men som måtte melde fra, da de ikke kunne skaffe en egnet testmaskine lige nu.

 

 

Audio tuned by…

Ligesom det er tilfældet i bilverdenen, lader pc-producenterne i stigende grad kendte mærker levere teknik til deres bedste modeller. Ikke mindst på lydsiden. Således leverer Klipsch lyd til Alienware, mens Dynaudio står for MSI-lyden.

Et kendt logo på bagsmækken betyder dog ikke nødvendigvis, at hardwaren i maskinerne er leveret af de højttalerproducenter, der lægger navn til. Kigger man godt efter, står der nemlig oftest “tuned by” foran navnet, og det betyder, at producenten har stået for lyddesignet (i form af equalizing, der matcher “signaturlyden”), mens selve højttaler-enhederne er navnløse OEM-produkter.

 

Generationsskifte på vej

Tre ud af fire computere i denne test er udstyret med Nvidias GeForce GTX 980M grafikprocessor. Og den sidste computer, ASUS GL502VT, bruger den lidt mindre GeForce GTX 970M fra samme serie. Sådan har det været længe.

Processorerne fra Nvidias 900-serie har i praksis har været standarden for hurtig 3D-grafik i bærbare siden lanceringen i efteråret 2014, og da GPU’en klarer det meste af regnearbejdet i 3D-spil, har ydelsen på de maskiner, vi har testet de sidste snart to år, været stort set ens. Lidt mere ram eller en ny processorgeneration kan flytte testresultaterne en smule, men revolutioner har der ikke været tale om.

Fra tid til anden kan man endda opleve, at en ny model kommer en anelse senere over målstregen, end forgængeren gjorde.

Men nu er der – endelig – hurtigere computere på vej. På COMPUTEX-messen i Taipei, som finder sted, mens disse linjer skrives, har Nvidia lanceret en ny generation af grafikprocessorer. I første omgang i form af GPU’erne GeForce GTX 1080 og GTX 1070 til stationære computere, men vi kan være sikre på, at der inden længe vil dukke mobile udgaver af processorerne op. GeForce GTX lover “op til tre gange højere ydelse” end GTX 980.

Om det betyder, at du fremover vil kunne spille dit yndlingsspil med 300 frames i sekundet i stedet for kun 100, er nok for meget at håbe på. Og det ville i øvrigt være meningsløst. Men det kan bane vejen for endnu højere realisme i spil – og i Virtual Reality.

Og det vil sikkert også betyde, at vi andre, der ikke vil ofre de ca. 6.000 kroner, som bliver introduktionsprisen på et GeForce GTX 1080-kort med 8 gigabyte DDR5 video-ram, snart kan vente os billigere priser på GeForce-grafikkort fra 900-serien.