HP er den nyeste deltager i gaming-konkurrencen. Omen-serien er HP’s modstykke til ROG, Predator og Alienware fra henholdsvis Asus, Acer og Dell.
HP Omen 17 ap002no er en rigeligt dimensioneret 17” gaming-laptop. HP har tilsyneladende flået alting ned fra den øverste hylde, og resultatet er blevet en pc, der i specifikationer og pris matcher de øvrige deltagere på millimeter: 2,9 GHz Intel Core i7-processor, GeForce GTX 1080-grafikkort og 32 GB RAM. Og dertil selvfølgelig lagring i både pose og sæk. Eller rettere på både SSD og harddisk.
Laptops i den klasse bliver naturnødvendigt ret voluminøse. Kølingen af grafikkort og processor kan ikke gøres på lidt plads. Men inden for rammerne af nødvendigheden er Omen 17 relativt slank og lav. Det vil sige, at man faktisk kan opnå en rimelig ergonomi ved tastaturet.
Blandt gaming-maskiner er Omen 17 desuden forholdsvis ”civil” at se på. I stedet for kulsort og kantet er den grafitgrå og næsten aerodynamisk. Skærmen holdes fast med to store og virkelig solidt udseende hængsler. Tendensen med smalle skærmkanter er ikke nået til gaming-laptops. Her er der god plads uden om. Til gengæld er skærmen hurtig. En opdateringsfrekvens på 120 Hz og G-sync sikrer, at billedet kan følge med, selv når du kaster dig rundt om et hjørne i et førstepersons-skydespil. Tastaturet ser upåfaldende ud, men viser sig at være mekanisk og med individuel RGB-belysning bag hver tast. Nydeligt!
Benchmarks
Stillet overfor vores forskellige testprogrammer demonstrerer HP Omen 17, at der er i stand til at blande sig på lige fod i topopgøret. En Time Spy 3D-score på 6.390 er abosolut glimrende, og det hænger selvfølgelig sammen med GeForce GTX 1080-grafikkkortet og med en i øvrigt veldimensioneret pc. Det samme kan siges om Geekbench-resultatet på henholdsvis 14.582 (multi-core) og 3.998 (single-core). Det er topklasse. Og dertil også svært forudsigeligt, når der bruges rundt regnet samme konfiguration på alle maskiner.
Konklusion
HP har gennem de sidste par år arbejdet sig ind på spillecomputere, men med HP Omen 17 ap002no er serien endelig blevet voksen. Der er tale om en fuldgyldig sværvægtscomputer, der på såvel ydelse som pris er med i den tungeste klasse. Den har alt det, som man kan forvente af en kostbar gaming-laptop, og er endda forholdsvis slank og elegant. I det omfang en fem kilo tung 17” laptop kan være slank og elegant. Det mekaniske tastatur er et ekstra plus, selv om det ikke er helt så lækkert som MSi’s.
Også i denne test:
Acer Predator Triton 700 NH.Q2LED.010
Kraftkarl i slank indpakning
Skinnet bedrager i Acers gamerlaptop, som har langt flere muskler end først antaget.
MSi GT75VR 7RF Titan Pro -046NE
Udstyrsstykke i kæmpeformat
Der er ikke undladt noget i MSi’s titaniske gaming-maskine. Det kan mærkes på bærbarheden.
Alienware 17 R4
Larmer som en jetjager
Alienware skruer op for opløsningen – og blæserne.
Asus ROG G703VI-XH78K
Stadig den kraftigste
Asus beviser med G703, at de stadig fortjener førertrøjen.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer