MSi er blandt de største på gaming-computere. Ikke mindst når vi taler om den tungeste ende af spektret. Og MSi GT75VR 7RF Titan Pro er i enhver forstand en sværvægter.
Ved første øjekast virker GT75VR 7RF mindre, end den faktisk er. Men det kun, indtil man bemærker skalaen. Sandheden er, at den er stor – men at dens tykkelse får den til at virke proportionalt smallere. Med 6 cm i tykkelsen og en vægt på 4,6 kg er man aldrig i tvivl om, hvorvidt man har husket at tage den med i tasken!
Hardwaren er lige så brutal som det ydre, men afviger i øvrigt ikke meget fra resten af testfeltet: En Intel Core 2,9 GHz i7-processor med 32 GB DDR4-RAM at boltre sig på. Grafikkortet er et GeForce GTX 1080-kort med 8 GB, og der er både SSD og konventionel harddisk om bord. Skærmen er en lækker 17,3” med 120 Hz opdateringsfrekvens og GSync. Vilde specifikationer – men ingen overraskelser.
HD-lyd og tivolilys
Lydsiden er opgraderet en smule i forhold til tidligere generationer. DAC’en er nu Sabre-chip fra ESS med op til 32-bit/384 kHz opløsning. Det er interessant, men gør næppe en hørbar forskel i kampens hede. Især ikke over de indbyggede højttalere, der er udmærkede uden at være geniale.
Tastaturet er et kapitel for sig. Når maskinen er tændt, blinker tasterne i alle regnbuens farver med en livsglæde, der ville gøre en tivolidirektør misundelig. Tastaturet er leveret af SteelSeries, og ud over individuel RGB-belysning for hver enkelt tast udmærker det sig ved at være mekanisk. Lige som de bedste separate tastaturer, men ikke så tykt. Man leder forgæves i Windows efter et program til at styre halløjet. Man skal selv hente SteelSeries Engine.
Benchmarks
Med så potent hardware er det ingen overraskelse, at MSi GT75VR 7RF Titan Pro er blandt de kraftigste maskiner, vi endnu har testet. Den tunge 3DMark time Spy-grafiktest klares med overlegen ro – og en score på 6.480. Geekbench CPU-testen forløber også som ventet: 3.934 i single-core og 14.480 i multicore. Maskinen kan alt – undtagen at spare på batteriet, som løber tør efter knap halvanden time.
Konklusion
MSi GT75VR 7RF Titan Pro er et ekstremt stykke gaming-hardware, der taler til de få, der har penge til at bede om at få det ultimative i bærbar udgave. Den har ikke nogen svage sider, og det mekaniske tastatur fra SteelSeries er prikken over i’et. Når det er sagt, så er feltet samtidig så jævnbyrdigt på både pris og ydelse, at valget i sidste ende kommer til at handle lige så meget om smag som om kræfter – og ikke mindst om eventuelle tilbud.
Også i denne test:
Acer Predator Triton 700 NH.Q2LED.010
Kraftkarl i slank indpakning
Skinnet bedrager i Acers gamerlaptop, som har langt flere muskler end først antaget.
HP Omen 17 ap002no
Svendestykke fra HP
HP’s Omen-serie er blevet en ligeværdig konkurrent til de etablerede gaming-mærker.
Alienware 17 R4
Larmer som en jetjager
Alienware skruer op for opløsningen – og blæserne.
Asus ROG G703VI-XH78K
Stadig den kraftigste
Asus beviser med G703, at de stadig fortjener førertrøjen.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer