Glem alt om spilkonsoller, som du sætter til fjernsynet. Deres indmad er slet ikke kraftig nok til at trække tunge spil i en tilpas høj opløsning og hastighed. Rigtige gamere spiller på pc!

Desværre betyder pc-gaming også oftest, at du er bundet til et stort, tungt og larmende kabinet, der kan huse den kraftigere hardware. Selvsamme hardware fylder og larmer grundet heftig varmeudvikling, hvilket man i stationære maskiner kan komme til livs med vandkøling og store blæsere.

Men hvad nu hvis man ikke gider have en stor, strømslugende kasse stående, allerede er glad for at kunne have tingene med sig og egentlig bare gerne vil kunne spille og arbejde på én og samme maskine? Så bør man overveje en gaming-laptop.

Flere firmaer bejler til de bærbare spilleres gunst, og udvalget er større end nogensinde før. Desværre kommer man her til at gå på kompromis på nogle områder.

Kompakt er dyrt: Maskinen kommer pga. sin størrelse til at koste betydelig mere end en stationær i samme klasse.

Læs: Lav og lækker luksus

Det mindre kabinet gør også, at det er sværere for processoren og især grafikprocessoren at komme af med varmen. Det betyder masser af blæserkøling – fra små, hurtige, støjende blæsere.

Og sidst, men ikke mindst er de fleste bærbare alt-i-én-løsninger, hvor alt er integreret i bundkortet, og der er ingen eller ringe mulighed for opgradering af komponenterne, særlig grafikkortet.

Kan du leve med disse begrænsninger, er der alligevel meget godt at komme efter. Vi har testet seks forskellige bærbare, der alle har det tilfælles, at de både kan bruges som arbejdshest og gaming-laptop. Alle er de udstyret med nyere Core i7-processorer fra Intel, masser af ram samt grafikkort fra Nvidias seneste GeForce GTX 10-serie. Priserne er derefter.

Men lad os vende tilbage til indledningen. Hvorfor overhovedet bruge pc’en til spil? Det er der et par rigtig gode grunde til:

Billedhastigheden

En særdeles vigtig faktor, når vi taler gaming, er billedhastigheden, kaldet fps (frames per second). Hvis grafikken hakker, ser det ikke alene dårligt ud. I 3D-skydespil er det den visse død. De fleste nye pc’er har rigeligt med processorkraft og ram. Flaskehalsen i dag er det indbyggede grafikkort, også kaldet GPU (Graphics Processing Unit). Har man et kraftigt grafikkort, er man allerede langt og kan i mange tilfælde kun hente lidt ved at smide ekstra ram ind.

Opløsning

Hvor den nyeste konsolgeneration endnu ikke har sat sig stabilt på Full HD, fordi indmaden simpelthen ikke er kraftig nok, medmindre man nøjes med 30 fps, er pc-spillerne bedre vant med Full HD og 60 fps. Faktisk er vi allerede godt i gang med højere opløsninger og på vej mod 4K. Men der er stadig et stykke vej til netop 4K, og det kræver mere end et enkelt GeForce GTX 1080-grafikkort (den nuværende topmodel fra Nvidia) at trække de nyeste spil i UHD.

Af samme årsag undrer det os lidt, at flere af testens bærbare er udstyret med paneler, der har langt højere opløsning end 1080p, men med grafikkort, der ikke kan levere en tilfredsstillende frame-rate i disse opløsninger. Vil man game i 4K, anbefaler vi som minimum et GeForce GTX 1080 Ti eller evt. to styk GTX 1080. Med disse løsninger er laptops p.t. udelukket – i hvert fald hvis man ser bort fra de helt ekstreme maskiner, der er lige så svære at bære, som de er at betale.

Spillene har ændret sig

Heldigvis er der andre måder at opnå en tilfredsstillende hastighed på den bærbare på, nemlig ved at justere spillenes grafiske indstillinger. Her er der sket meget de sidste ti år. Hvor der engang var en verden til forskel på de laveste og de højeste grafiske indstillinger i et spil, er forskellene i dag langt mere subtile og skal ses i detaljerne.

Den primære årsag til dette skal findes i den kraftigere hardware. Når du skruer op på Very High og Ultra, får du højere opløsning på teksturer, blødere og flottere skygger, afrundede kanter (anti-aliasing) osv. Normalt skruer vi alt op på max, når vi tester en gaming-pc, men her har vi igen måttet gå lidt på kompromis. Heldigvis forringes billedkvaliteten ikke synderligt, og kun for de allermest krævende vil dette være afgørende.

Bærbar vs. slæbbar

Vi kalder dem bærbare, men et par af testens maskiner både vejer og fylder mere, end hvad man vil forbinde med en moderne bærbar. Læg dertil, at flere af dem slet ikke yder optimalt, hvis de ikke har konstant strømtilførsel, og det er mere rimeligt at bruge betegnelsen flytbar.

Årsagen hertil er grafikkortet, der enten slet ikke kan få nok kraft ud af det indbyggede batteri eller også simpelthen ville dræne det på ingen tid, hvis det fik lov til at prøve. Igen et kompromis, man skal tage med, når vi befinder os i denne sværvægtskategori.

Jamen hvad nu hvis jeg ikke spiller?

Hvis du slet ikke er interesseret i spil, men alligevel har læst med helt hertil, kan monstermaskinerne heldigvis også bruges til andet. De er for det første moderne pc’er i den absolutte spitzenklasse, der klarer selv de tungeste regneopgaver uden at få sved på chipsættet. Det gør de i kraft af top-processorer og gavmilde mængder af ram. Men da grafikkortet stort set ikke udnyttes til almindelig Windows-grafik, svarer det til at anskaffe en Ferrari alene for at køre ned til bageren på hjørnet.

Der, hvor de til gengæld kommer til deres ret, er med grafik- og videoprogrammer, der er lavet til at udnytte råstyrken i GPU’en. Det gælder f.eks. Adobe Creative Suite-programmerne. Hvis det er grunden til (eller undskyldningen for) at anskaffe en gaming-pc, bør du kigge efter en, der samtidig har QHD- eller 4K-opløsning på skærmen.