Corsair HS60 Haptic afviger fra reglen om, at alt gaming-udstyr skal være kulsort. Ørekoppernes gråsorte bykamp-camouflagemønster sikrer – ironisk nok – at de stikker ud fra mængden.
Byggekvaliteten på Corsair HS60 Haptic virker overraskende lækker og solid i forhold til prislejet. Ørekopperne er store, og ørepuderne er tykke og bløde. Stellet er af metal, og hovedbøjlen er tykt foret og har lækre detaljer. Ved første øjekast ser det ud, som om hovedkopperne har trådnet på siderne, som man ser det på åbne hovedtelefoner. Men det viser sig bare at være mønstret plastic.
Corsair HS60 Haptic er et rent USB-kablet headset. Sandsynligvis ville den ekstra elektronik til den “haptiske” funktion dræne batteriet for hurtigt. Der er heller ikke noget lysshow i HS60 Haptic.
Tilnavnet “Haptic” efter modelnummeret betyder, at HS60 er udstyret med en vibratoranordning, der fungerer som subwoofer, og som skal få den dybe bas til at føles i kroppen hos bæreren.
Første haptiske headset der virker
Vi har testet flere hovedtelefoner med haptisk subwoofer, ikke mindst de forskellige inkarnationer af Skullcandy Crusher. Men Corsair HS60 Haptic er første gang, vi har oplevet, at det har fungeret! Det skyldes, at vibratoren både kan starte og stoppe igen, så baseffekten ikke ender med at blive en konstant rumlen ude af takt med lyden.
Mængden af basrummel justeres med en drejeknap på højre ørekop. Musik lyder bedst, hvis der skrues næsten helt ned for effekten, men til eksplosioner i spil er den perfekt.
Selve lyden i headsettet er direkte glimrende, faktisk så god, at jeg ville opfatte prisen som helt rimelig uden den indbyggede basvibrator. Lyden virker balanceret og velopløst, også oppe i diskanten, hvor HS60 spiller på en hi-fi-agtig måde. Hvis det ikke falder i ens smag, kan det naturligvis ændres med EQ-funktionen i styresoftwaren iCUE.
Konklusion
Corsair HS60 Haptic er det første velfungerende headset med basvibrator, jeg har oplevet. Effekten giver skæg og ballade til skydespil, og lydkvaliteten og bærekomforten i headsettet er så god, at man ikke bliver træt af at have det på hovedet i timevis. Hvis du ikke har særlige krav (og penge til at bakke dem op), er det her en fremragende løsning.
Også i denne test:
Acer Predator Galea 350
Alt hvad du har brug for
Testens billigste leverer 7.1 surround-lyd, udmærket byggekvalitet og helt okay lyd.
HP Omen Blast
Usammenhængende
HP Omen Blast virker lækkert, men lyden skuffer fælt.
Roccat ELO 7.1 Air
Masser af funktioner
Der er næsten alt i Roccats trådløse økonomi-headset, men lyden halter lidt.
Asus ROG Strix GO 2.4
Til voksne spillere på farten
Asus gør op med forestillingerne om, hvordan et gaming-headset kan se ud.
Creative SXFI Theater
Biografteater på hovedet
Creative leverer flot surround-lyd og innovative ideer – hvoraf nogle af dem virker.
HyperX Cloud Flight S
Som nat og dag
Stereo eller surround-lyd? Det trådløse HyperX-headset har helt forskellig lyd i de to tilstande.
JBL Quantum One
Alt hvad du kan begære – og lidt til
JBL debuterer på gaming-scenen med at tage alle stikkene hjem.
Logitech G733 Wireless Headset
Blødt og behageligt
Hvis du bare vil slappe af med et spil, er Logitechs livsstils-headset sagen.
Razer BlackShark V2 Pro
En haj i hyttefadet
Pro-etiketten er ikke bare til pynt. Razers headset er et værktøj til professionelle.
Sennheiser / EPOS GSP 602
Klassisk stil
Forbilledet er velkendt på GSP 602, der i realiteten er hi-fi-hovedtelefoner med mikrofon.
SteelSeries Arctis 9 Wireless
Fleksibelt og fornuftigt
SteelSeries’ topmodel er fyldt med praktiske løsninger.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer