TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Asus ROG Swift PG27AQDM

Ordinært format, ekstraordinær oplevelse

Asus ROG-skærmen er så god, at vi ville ønske, den var større.

Af / 04/10/2023 - 09:02
Asus ROG Swift PG27AQDM

Home mener

  • Billedet er ekstremt skarpt, og den lynhurtige skærmfrekvens gør billedbevægelserne ekstra jævne, med ekstremt lav forsinkelse. Farverne i SDR er rigtig gode lige ud af æsken. Stativet er det mest fleksible i klassen.
  • Farverne på SDR-indhold er lidt blege med HDR aktiveret. Pga. subpixel-strukturen ikke specielt velegnet til at læse tekst i Windows. Lidt vel ivrig autodimming. Lidt lille?

Asus ROG PG27AQDM er en fiks 27-tommer i standard fladt 16:9-format. Den ser lille ud ved siden af de andre, men har faktisk en helt fin størrelse. Billedet bliver ganske vist noget beskåret i sammenligning med de ekstra brede skærme, og derfor er den næppe førstevalget for dem, der er til skydespil, hvor det er vigtigt at kunne se fjender, der gemmer sig rundt omkring. Til det formål har Asus i sortimentet den ultrabrede 32:9-skærm PG49WCD, som vi håber at kunne teste på et tidspunkt.  

Den 27 tommer store skærm bruger et WOLED-panel, hvor pixelstrukturen har en hvid sub-pixel sammen med rød, grøn og blå. En velkendt teknologi, som vi bl.a. kender fra OLED-TV’erne fra LG.   

ROG Swift OLED PG27AQDM connections
Foto: Asus

Tilslutninger

Alle de nødvendige tilslutninger er på plads, inklusive en indbygget USB-hub med tre USB 3.2-indgange. Billedet leveres via en DisplayPort-indgang og to HDMI-indgange, og selv om HDMI-stikkene er af typen 2.0 i stedet for den nyere 2.1, understøtter skærmen 2.560 x 1.440 pixels med en opdateringshastighed på hele 240 Hz. Det betyder, at animationer flyder så jævnt som overhovedet muligt, og at skærmen reagerer prompte på enhver bevægelse.   

Foden kan vendes og drejes i alle retninger, og skærmen kan også vippes vertikalt. Fremragende! 

ROG Swift OLED PG27AQDM lifestyle 2-enhanced
Foto: Asus

Fabelagtigt billede

Skærmen er født med et funklende godt og velkalibreret billede, især i SDR-tilstand. Når HDR er aktiveret, bliver SDR-indhold lidt blegere. Det er relevant, fordi de fleste Windows-apps og browsere er i SDR. Der er kun få billedindstillinger, du kan foretage i HDR, men sørg i hvert fald for at indstille farvetemperaturen til 6.500K og ikke 8.200K, ligesom du bør vælge Gaming HDR-farvetilstand, og have Adaptive sync slået til. Så ser det godt ud, selv om SDR-farverne ikke er helt så dybe og varme, som jeg kunne ønske mig.  

Annonce

En skærm som denne er som skabt til HDR, for selv om dens lysstyrke ikke kan måle sig med de kraftigste LCD-skærme, er den mere end rigelig, medmindre solen skinner direkte på skærmen. Og sikke en fantastisk kontrast og farvegengivelse! Der er virkelig smæk på HDR-effekterne, faktisk bedre end på de fleste andre OLED-skærme. Billedet ser naturligt og intenst ud.  

Skarpheden er glimrende, faktisk er den eneste, jeg har at udsætte på billedet, at jeg kunne have ønsket mig, at skærmen var større. Men så skulle opløsningen også øges, hvilket betyder en dyrere skærm – og et dyrere grafikkort. 

Læs også Gaming-skærm overrasker stort Den store Asus-skærms OLED-panel med perfekt sortniveau, kombineret med den matte overflade, giver intet mindre end den bedste gaming-oplevelse, vi nogensinde har haft.

240 Hz

Bevægelserne er lynhurtige takket være et 240 Hz-panel. Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se den store forskel på 240 og 175 Hz, og bruger man Xbox-controllere til at spille med, vil bevægelserne aldrig være hurtige nok til at have brug for det. Men hvis man bruger musen i stedet for til at styre hovedpersonen lynhurtigt rundt, kan man fremprovokere synlige forskelle. Lever man for at spille, går man aldrig galt i byen med en højere opdateringsfrekvens. 

Udfordring med tekst

At tilføje en hvid subpixel har sine fordele, som med lysstyrke, men RWBG-subpixelstrukturen giver en udfordring med skrift og grafik i Windows. Windows bruger ClearType til bedst muligt at matche en normal RGB-pixelstruktur, men den ekstra hvide pixel betyder, at farverne ikke er 100 procent nøjagtige til sorte eller hvide skrifttyper.   

Skærmteknologien er stadig langt bedre end QD-OLED i denne henseende, men vil aldrig blive lige så god som almindelige LCD-skærme. 

Auto-dimming

Alle OLED-skærme har en automatisk dimming-funktion for at beskytte dem mod indbrænding. Hvis der er meget skarpt lys over tid, for eksempel når billedet er sat på pause, vil skærmen efterhånden blive mørkere. Asus-skærmen er lidt for ivrig her, den kan blive mørk og bleg selv under et spil eller en film. Jeg ville gerne have set skærmen lidt mere afslappet på dette område. Hvis man mod forventning skal bruge den som en universalskærm, bør man køre operativsystemet i mørk tilstand. 

Asus ROG Swift OLED PG27AQDM SPREAD
Foto: Asus

Asus ROG Swift PG27AQDM: Konklusion

Asus ROG PG27AQDM er en strålende gamingskærm til dig, der ikke er på udkig efter en superbred skærm. Den har et fabelagtigt godt billede og gør spiloplevelsen til noget ekstra. Film også. Når du først har vænnet dig til OLED, vil alle LCD-skærme se blege ud til sammenligning. Skærmen er desuden lynhurtig med et 240 Hz-panel og stort set ingen forsinkelse.   

Det eneste kritikpunkt er den overivrige auto-dimming, som skal redde skærmen fra indbrænding. Vi havde gerne have set, at den var sat i et lidt lavere gear. 

Skærmen er testet med en MSI Raider GE67HX bærbar gaming-PC, med Intel i7, RTX 3070 Ti og 32 GB RAM. Derudover har vi brugt en stationær selvbygger-PC med Intel i9, 128 GB RAM og RTX 3090.
Karakter
Asus ROG Swift PG27AQDM
High End

Også i denne test:

MSI MEG 342C QD-OLED

Fabelagtig på mange måder

QD-OLED-skærmen MSI MEG 342C QD-OLED giver stort set blændende gode billeder og et væld af tilslutninger.

Rigtig skarpt billede, gode HDR-effekter og 175 Hz er et glimrende kompromis mellem hastighed og pris. Klarer til og med 4K 120 Hz billede fra spilkonsol.
Næsten ingen justeringsmuligheder i HDR-tilstand, som har for meget rødt i billedet ved SDR-indhold. Uegnet til tekstbehandling på grund af den sære pixelstruktur. Ikke den mest lysstærke skærm i sin klasse.
Læs hele testen

Philips Evnia 34M2C8600

Allermest for pengene

Philips Evnia 34M2C8600 har næsten alt til fælles med MSI-skærmen. Alligevel klarer den sig sammenlagt bedre.

Rigtig skarpt billede, gode HDR-effekter og umiddelbar hastighed med 175 Hz. Klarer endda 4K 120 Hz billede fra spilkonsol.
Næsten ingen justeringsmuligheder i HDR-indstilling, som har for meget rødt i billedet ved SDR-indhold. Uegnet til tekstbehandling grundet den særegne pixelstruktur. Ikke den mest lysstærke skærm i klassen.
Læs hele testen

LG 45GR95QE

Se den bue!

LG 45GR95QE har en ekstrem kurvatur, som kan give en virkelig opslugende spiloplevelse. Der er også meget godt at sige om billedkvaliteten.

Stort og flot billede, den ekstreme kurvatur giver et opslugende billede, som desuden gør det mere behageligt at sidde tæt på. Fantastiske farver og sortniveau, og 240 Hz giver ekstremt hurtig respons. Klarer også 4K 120 Hz billede fra spilkonsol.
Lav lysstyrke i SDR gør ikke et godt nok stykke arbejde med at bekæmpe refleksioner i et lyst rum. Den matte skærmoverflade kan få tekst til at se lidt sløret ud. Lav pixeltæthed, denne størrelse skærm bør have 4K.
Læs hele testen

Samsung Odyssey OLED G9 (G95SC)

Sikke et billede!

Der er noget over det ekstra brede 32:9-skærmformat på Samsung Odyssey OLED G9. Og med OLED-panelet oveni får man en spiloplevelse uden sidestykke.

Bragende flot billede med masser af knald på farverne. Tæt på uendelig dybt sortniveau, og den ekstreme bredde giver virkelig en opslugende spiloplevelse! Meget hurtig respons, og desuden med nok pixels i bredden til, at man ikke bliver alt for plaget af pixelering.
Accepterer ikke 4K 120 Hz billedsignal fra spilkonsol. Egner sig ikke til tekstarbejde på grund af pixelstrukturen. En opdatering har gjort SDR-lysstyrken meget lavere.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OLED-kvalitet med ekstrem hastighed

Stor gaming-lyd i lommen

Spektakulær gaming-skærm med QD-OLED

Den bedste håndholdte gaming-PC

Fantastisk skærm til gaming

Gaming du har råd til

Kongen af gaming-laptops

Skarp som en ragekniv

Guf for tastaturkrigere

Tjek det billede!

Omen Transcend 14 rammer rigtigt på det meste

Den vildeste Razer Blade