Philips Evnia 34M2C8600 er en lækker, sølvfarvet 34-tommer i 21:9 bredformat. Den har vældig meget til fælles med MSI MEG-342C, med det samme 3.440 x 1.400 QD-OLED-panel med kvanteprikker, samme opgivne frekvens og lysstyrke, og meget ens dækning af farverummet. Også Philips har blank skærm, som dæmper refleksioner godt. 

Hvor MSI har RGB-lys på bagsiden, går Philips en tand videre med det, de kalder Ambiglow. Det minder om Ambilight, som bruges i Philips’ fjernsyn, og som er omgivelsesbelysning på bagsiden, som ved hjælp af en særlig processor tilpasser farven og lysintensiteten til indholdet på skærmen. Absolut en cool effekt, men den kan også gøre oplevelsen mere behagelig for øjet, da den mildner kontrasten, hvis du bruger skærmen i et mørkt rum.   

Tilslutninger

I lighed med MSI har også Philips-skærmen fire USB 3.2-indgange samt USB-C med DisplayPort, som kan forsyne en tilsluttet enhed med op til 90 watts strøm. Fantastisk!  

Hvor foden på MSI kun kan hæves og sænkes og vippes frem og tilbage vertikalt, kan foden på Philips også drejes sidelæns. Det gør placeringen mere fleksibel. 

Billedkvaliteten

Philips-skærmen har ingen individuel RGB-justering, kun forhåndsprogrammerede farvetemperaturer. Som standard ser 6.500K heldigvis rigtig godt ud i almindelig SDR-tilstand. Når HDR aktiveres i Windows, åbner der sig flere billedtilstande, hvor HDR Game er standard. Det ser dog endnu bedre ud i True Black-tilstand, og jeg kan selv godt lide at aktivere sRGB. Her bliver farverne mindre dybe, men samtidig ser det mere realistisk ud. Du får et smallere farverum, men til gengæld ser farverne på SDR-indhold mere korrekte ud. Dermed er det nemmere at skifte mellem HDR- og SDR-indhold uden at skulle aktivere og deaktivere HDR-tilstand i Windows. Den kan være tændt hele tiden.  

Billedet er meget naturtro og flot, med godt smæk på HDR-lyseffekterne. Det fantastiske sortniveau løfter virkelig billedet, det er virkelig gode sager. Billedet er endnu tættere på referenceskærmen på MacBook Pro, end MSI-skærmen formår, og når man tænker på, at Philips-skærmen faktisk er en del billigere, er valget let.  

Også denne skærm beviser, at 175 Hz er mere end nok til selv de mest krævende spil. Det er kun, når man bevæger hele billedet på én gang med lynhurtige musebevægelser, at man mærker nogen forskel på 175 og 240 Hz. Og selv da er den ubetydelig. 

Pixel Refresh

Philips-skærmen har én ulempe. For at forhindre indbrænding har skærmen indbygget Pixel Refresh, som nulstiller panelet fra tid til anden. Efter fire timers brug får du en advarsel, og hvis du ikke trykker “ja”, får du endnu en advarsel efter to timer, og derefter to timer igen. Efter 16 timer går den automatisk i reset-mode, som varer 6-15 minutter. Selv når jeg aldrig at trykke “ja”, før anmodningen forsvinder af sig selv, så jeg venter bare på, at den pludselig genstarter midt i den vigtigste scene i et spil.   

På den positive side er autodimming ikke et problem, det er slet ikke besværligt og aktiveres kun på statiske billeder efter lang tid. 

Philips Evnia 34M2C8600: Konklusion

Philips Evnia 34M2C8600 er en fabelagtig skærm med QD OLED og med god lysstyrke – og selvfølgelig et exceptionelt sortniveau. Det er trods alt OLED! Billedet er fantastisk, med masser af power, og det ser næsten helt korrekt ud, uden at det er nødvendigt med en masse justeringer.  

Ligesom andre QD OLED-skærme er den stort set uegnet til tekstbehandling på grund af den specielle pixelstruktur, men til spil og film er den fænomenal.  

Pixel Refresh er et irritationsmoment, men ellers har vi kun ros til Philips-skærmen. 

Tekstbehandling frarådes dog pga. pixelstrukturen i skærmteknologien. 

Også i denne test: