TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Gruppetest: 8 gaming-tastaturer

Tast dig til en highscore

Hvis reaktionstid og præcision er vigtig, når du gamer, har du brug for et godt tastatur. Et mekanisk tastatur. Vi har lagt hånd på otte af slagsen.

Skrevet af / 15/06/2024 - 12:00
8 gaming-tastaturer
John Alex Hvidlykke

Produkter i denne test

Talent eller øvelse. Du er i sidste ende kun så god som dit værktøj. Og sammen med musen er tastaturet det eneste og alt afgørende bindeled mellem dig og spillet.

Næsten alle almindelige computertastaturer af en membrantypen. Det betyder, at kontakten i tasterne skabes ved at trykke en plasticboble ned. Det er en billig teknologi, og membrantastaturer kan gøres virkelig kompakte. Moderne, flade laptops ville være en umulighed uden membrantastaturer.

(Foto: Razer)

Men hvis virtuel liv og død afhænger af din reaktionshastighed og præcision, er der bedre måder at gøre det på: Mekaniske tastaturer.

Et spørgsmål om feedback

I et mekanisk tastatur sidder der separat kontakt under hver knap. En fjeder og en metalbøjle bestemmer, hvor tung tasten er at trykke ned, og hvordan bevægelsen føles undervejs. Nogle foretrækker taster, der reagerer på en fjerlet berøring, imens andre vil have taster, der giver tydelig modstand. Og så er der kliklyden, når tasten trykkes ned. Den er for nogle uundværlig, men hadet af andre – ikke mindst sidemanden. En anden form for feedback er den modstand, som de såkaldt taktile kontakttyper giver, når man på halvvejen af tastens vandring passerer kontaktpunktet. At vide, om tasten er nedtrykket eller ej, er afgørende.

Læs også Så meget gaming får du for pengene Der skal kraftigt grej til de nyeste spil. Men gode gaming-laptops er blevet billigere. Se her, hvor langt du kommer for pengene.

Selv om den type, hvor der etableres en elektrisk forbindelse i kontakten, er den mest fremherskende, findes der alternativer. Flere tastaturer i testen har optiske kontakter, hvor en lysstråle brydes af kontakten. Endelig har én af deltagerne (SteelSeries) magnetiske kontakter, hvilket giver adgang til nogle nye tricks.

(Foto: Logitech)

20.000 bogsider

Der bliver gået hårdt, hurtigt og længe til tasterne, når der spilles. Så holdbarheden på kontakterne er vigtig. Mekaniske tastaturer har en typisk holdbarhed på mindst 50 millioner tastetryk. Det svarer til omkring 20.000 bogsider – skrevet med det samme bogstav! Ikke alle taster bruges dog lige meget, så WASD-tasterne, der bruges som joystick, slides sandsynligvis op længe før eksempelvis M-tasten.

Hver tast, sin farve

Da gaming handler om at have det sjovt, er lækkert RGB-lys er en vigtig del af legen. Lysshowet vil ikke forbedre din evne til at vinde over modstanderne. Men nydelsen bliver større imens. På samme måde som lædersæder og instrumentpanel i ædeltræ ikke gør en sportsvogn hurtigere. Men det er lækkert.

Hot-swapping

En ny mode blandt tastaturnørder er at udskifte kontakterne med de helt rigtige. De har de mest fanatiske gjort i årevis, men nu er det blevet så nemt, at de fleste kan være med. Flere tastaturer i testen er nemlig ”hot-swappable.” Det betyder, at kontakterne kan udskiftes i farten, uden at man behøver skille kabinettet ad og finde loddekolben frem. Kontakterne er bare trykket ned i bundprintet og kan lirkes op med en tang, der sædvanligvis følger med. Så hvis du er overbevist om, at det kan forbedre din highscore at udskifte mekanikken i WASD-tasterne med klikkende Cherry-kontakter, mens du vil foretrække lineær bevægelse til Y- og I-tasterne, så er det muligt. Og det kan i princippet gøres uden at slukke computeren imens.

(Foto: Asus)

Nu med langt færre taster

I PC’ens unge dage havde alle tastaturer lidt over 100 taster, som var opdelt i blokke efter anvendelse. Ud over de fem rækker af bogstavtaster var taster til navigation (piletaster, sideskift med mere), en række funktionstaster, samt et numerisk tastatur med tallene placeret som på en lommeregner.

Taltasterne gjorde det let for bogholderen at skrive tal ind i regnearket, men var ikke nær så vigtige for gamere, der til gengæld har brug for bordplads til musen. Derfor dukkede de såkaldte tenkeyless-tastaturer op. Altså tastaturer uden de 10 taltaster.

Flere af tastaturerne i testen er tenkeyless, men på det seneste er der begyndt at komme kompakte tastaturer med endnu færre taster. Derfor har vi i testen, som et alternativt til de mere vanlige formater inkluderet to af disse superkompakte modeller, der er tastaturkrigernes svar på det oversavede haglgevær.

Kort er stort. (Foto: Acer)

Produkter i denne test

Asus ROG Strix Scope II 96 Wireless

Fuldt – men forkortet

Asus-tastaturet er krympet i størrelse, men har alligevel numerisk tastatur. Men er det en god ide?

Superkompakt for et ”fuldt” tastatur. Udskiftelig kontakter. Håndledsstøtte. Alle taster kan programmeres.
Det kompakte layout betyder, at nogle taster er svære at finde. Kun én multimedietast, der til gengæld kan programmeres.
Læs hele testen

HyperX Alloy Elite 2

Det mest farvestrålende

HyperX har multimediefunktioner og tivolilys for alle pengene.

Fuldt tastatur med alle taster. Testens billigste. Mest smæk på lyseffekterne.
Ingen håndledsstøtte. Tasterne er middelmådige. Kan ikke bruges trådløst, og kablet er stift og besværligt.
Læs hele testen

Logitech PRO X TKL Lightspeed

Samurejsesæt

Turneringstastatur i forkortet udgave – og med bæretaske.

Glimrende skrivekomfort. Tasterne har den helt rette modstand. Bæretaske medfølger.
Ingen støtte for hænderne. Fås ikke i klikudgave på de nordiske sprog.
Læs hele testen

Razer BlackWidow V4 Pro

Sort luksusflyder

Razer BlackWidows V4 Pro oser af stil og afdæmpet luksus. Det er også et godt tastatur.

8.000 Hz polling. Mest blærede lysshow: Selv håndledsstøtten er belyst. Omfattende software. Stilfuldt design.
Razers software er ressourcekrævende.
Læs hele testen

SteelSeries Apex PRO TKL

Verdens hurtigste tastatur

SteelSeries Apex PRO TKL er hurtigt nok til Lucky Luke - og så følsomt, at det næsten er nok at kigge på tasterne.

Verdens hurtigste taster. Justerbart kontaktpunkt for hver enkelt tast. Omfattende software.
Findes nødvendigvis kun i lineær udgave uden klik. Ikke trådløst.
Læs hele testen

NXZT Function 2

Ulv i fåreklæder

NZXT Function 2 er ikke et tastatur, man køber for at imponere. Man køber det for at vinde.

8.000 Hz polling. Optiske kontakter med variabelt kontaktpunkt. Prisen er rigtig fin.
Kedeligt design. Softwaren genkendte ikke tastaturet.
Læs hele testen

Logitech Pro X 60 Lightspeed

Maksimal minimalisme

Hvis pladsen på gaming-bordet er meget, meget begrænset, er Logitechs ultrakompakte tastatur måske svaret.

Ultrakompakt. Rigtig gode kontakter. Bæretaske.
Elendig ergonomi. Piletaster og navigationstaster er kun tilgængelige som svært tilgængelige, skiftede funktioner.
Læs hele testen

Asus ROG Falchion RX Low Profile

Lav og lækker coupémodel

Asus ROG Falchion RX Low Profile er skåret ned i både areal og højde.

Ultrakompakt og lavt. Har navigationstaster på de rigtige steder. Overraskende god ergonomi.
Ikke så præcis respons som fuldhøjde-taster. Det ellers smarte beskyttelseslåg sidder ikke fast.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gaming du har råd til

Kongen af gaming-laptops

Skarp som en ragekniv

Guf for tastaturkrigere

Tjek det billede!

Omen Transcend 14 rammer rigtigt på det meste

Den vildeste Razer Blade

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Scroll to Top