Danske SteelSeries stiller med APEX PRO TKL, der, som navnet antyder, er et ”tenkeyless”-tastatur uden de separate taltaster, der kun sjældent bruges i gaming. Og dermed kan der frigives nogle centimeters plads i bredden til fordel for musen.
Apex PRO TKL er ifølge SteelSeries intet mindre end verdens hurtigste tastatur. Det vil ikke hjælpe dig med at skrive generationsromanen færdig på kortere tid, men det reagerer hurtigere end alle andre. Igen ifølge SteelSeries.
Magnetiske kontakter
Det sker gennem en ny type kontakter, kaldet OmniPoint 2.0. Kontakterne aflæses magnetisk. I stedet for de elektriske eller optiske kontakter, der bruges af konkurrenterne – og i modsætning til alle andre – kan kontaktpunktet justeres i software. Det betyder, at man selv kan vælge, hvor på tastens vandring, kontakten skal etableres. De fleste mekaniske kontakter sluttes ved omkring 1,8 mm, men OmniPoint-kontakterne kan indstilles til alle dybder fra – fra 0,1 mm til 4 mm. Vælger man et kontaktpunkt på 0,1 mm., vil selv den letteste berøring udløse tasten. Perfekt til lynhurtige reaktionsspil – og komplet umuligt til skrivning med tifingersystemet.
For at man ikke behøver skifte tastatur hele tiden, kan flere indstillinger gemmes, og kaldes frem med et tryk på en indbygget menuknap med OLED-skærm. Af indlysende grunde er kontakterne lineære og uden klik, da man nok kan flytte aflæsningspunktet, men ikke ændre på den mekaniske modstand i fjederen.
Flere af konkurrenterne er trådløse, men SteelSeries Apex PRO TKL kan kun bruges med kabel. Der findes dog en trådløs udgave også. Der medfølger en håndledsstøtte, som (naturligvis) fastgøres magnetisk. Støtten er ikke foret, som hos Asus. Det synes umiddelbart lidt billigt, men kun indtil man lægger hænderne på den. Håndledsstøtten er dækket af en mat, gummiagtig belægning, der føles behagelig under håndleddene. Hvis du er typen, der spiser kager og chips ved tastaturet, skal du være opmærksom på, at håndledsstøtten virker som en magnet på støv og krummer.
Styresoftwaren SteelSeries Engine er både omfattende og gennemtænkt. Man kan indstille to individuelle kontaktpunkter for tast og programmere menuen i OLED-displayet og gemme det som én af op til fem forvalg. Man kan endda udskifte grafikken i displayet med sin egen animation. Og så selvfølgelig lave almindelige indstillinger – herunder snesevis af lysanimationer.
Konklusion
SteelSeries Apex PRO TKL er en reel og meget spændende teknologisk nyhed. Alle har nok ikke brug for variabler kontaktpunkter, men det åbner for en helt ny grad af variationsmulighed – og potentielt også highscores. SteelSeries-softwaren er blandt de absolut bedste, og produktet virker gennemarbejdet. Og kan du ikke leve uden trådløs forbindelse, findes der også en kabelfri udgave.
Også i denne test:
Logitech PRO X TKL Lightspeed
Samurejsesæt
Turneringstastatur i forkortet udgave – og med bæretaske.
Asus ROG Falchion RX Low Profile
Lav og lækker coupémodel
Asus ROG Falchion RX Low Profile er skåret ned i både areal og højde.
Asus ROG Strix Scope II 96 Wireless
Fuldt – men forkortet
Asus-tastaturet er krympet i størrelse, men har alligevel numerisk tastatur. Men er det en god ide?
NXZT Function 2
Ulv i fåreklæder
NZXT Function 2 er ikke et tastatur, man køber for at imponere. Man køber det for at vinde.
Logitech Pro X 60 Lightspeed
Maksimal minimalisme
Hvis pladsen på gaming-bordet er meget, meget begrænset, er Logitechs ultrakompakte tastatur måske svaret.
HyperX Alloy Elite 2
Det mest farvestrålende
HyperX har multimediefunktioner og tivolilys for alle pengene.
Razer BlackWidow V4 Pro
Sort luksusflyder
Razer BlackWidows V4 Pro oser af stil og afdæmpet luksus. Det er også et godt tastatur.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer