TEST: AOC Agon AG493UCX2

De fleste vil være enige i, at en federe skærm giver en federe spiloplevelse. Uanset om du spiller på hobbybasis eller professionelt, fortjener du det bedste billede, du har råd til.  

Om du skal gå efter en standard 16:9-skærm, en bredere 21:9 – eller det allerbredeste, buede 32:9-format, afhænger af flere ting. I dette tilfælde vil jeg slå et slag for sidstnævnte. For der er noget særligt ved, at billedet fylder hele synsfeltet. Både for indlevelsen i selve spillet, og fordi det giver et meget bedre overblik. Det er som at have to 16:9-skærme ved siden af hinanden, men uden nogen samling eller kant imellem dem. Dette har en række fordele. 

Fordele ved ultrabredskærme

Den allerstørste gevinst er, at du kan se mere af omgivelserne omkring din hovedperson. Det øger realismen, og en vigtig fordel kan også være, at du kan se fjender, der normalt ville være uden for synsfeltet – dermed slipper du for at bruge tid på at flytte på perspektivet. Kostbar tid, som i et spil kan betyde forskellen mellem liv og død. I bilspil har du også et bedre sideudsyn, der rækker ud over sidespejlenes position, hvilket gør køreoplevelsen mere naturlig. 

Bruger du skærmen til andet end gaming, er det også fantastisk at kunne åbne flere vinduer ved siden af hinanden på skrivebordet. At have Word-dokumentet lige ved siden af browseren, mens du ved siden af kan trække billedfiler ind i Photoshop, gør arbejdsflowet meget bedre, end når du hele tiden skal trykke på alt+tab for at skifte mellem programvinduer.  

Ulemper

Der er dog et par ting, du skal være opmærksom på. For det første er der som bekendt ikke noget, der er gratis, og det samme gælder ultrabredskærme. For i praksis taler vi om to skærme i én, og selv om selve skærmen næppe bliver dobbelt så dyr som en ‘normal skærm‘ af tilsvarende kvalitet, er der andre komplicerende faktorer, der i praksis betyder, at der skal indgås nogle væsentlige kompromiser. 

Til daglig bruger jeg selv en 16:9-skærm med 4K-opløsning. Hvis du vil fordoble den samme skærm i bredden, skal du op til 8K vandret opløsning for i praksis at opnå det samme skarpe billede. Men hvis du skal fordoble opløsningen af et normalt 4K-billede, og samtidig spille med en skærmfrekvens højere end 120 Hz, så kan du absolut ikke nøjes med et ‘ret godt’ grafikkort. Kun de allerbedste grafikkort vil kunne håndtere opgaven med overbevisning. Og eftersom folk, der leder efter en relativt budgetvenlig ultrabredskærm, næppe har et muskelbundt af et grafikkort til et femcifret beløb, er en løsning derfor at reducere skærmopløsningen. 

Derfor er den største skærmopløsning, du ser på 32:9 ultrabredskærme i dag, 5120 pixels vandret og 1440 pixels vertikalt. Samme opløsning som skærmen, vi tester her. Det aflaster grafikkortet for en del arbejde, mens selve skærmen kan laves billigere. Win-win på de fleste områder, bortset fra den noget mere pixelerede opløsning. 

Heftige specifikationer til en rimelig pris

AOC Agon AG493UCX2 måler 49 tommer diagonalt og svarer til to 27 tommer 16:9-skærme side om side. Opløsningen er som to QHD-skærme med hver 2560 x 1440 pixels, hvilket er midtimellem Full HD og Ultra HD. 

Skærmfrekvensen er meget respektable 165 Hz, hvilket betyder, at den er hurtigere ved action og panorering end andre skærme på 120 og 144 Hz. Grafiske designere og videoproducenter, der arbejder på 60 Hz-skærme og synes det er nok, vil næppe se behovet, men når man gamer og balancerer på en knivsæg med ‘livet som indsats’, er der helt andre krav til fart. 

Der findes selvfølgelig endnu hurtigere skærme, for eksempel Samsungs dyre Odyssey Neo G9 med 240 Hz, men min vurdering er, at AOC-skærmen er rigeligt hurtig. Du vil ikke opleve nogen billedforsinkelse, og skarpheden ved bevægelse er også i orden. 

God kontrast

Panelet er af VA-typen, som primært adskiller sig fra den mere almindelige IPS ved at have ca. dobbelt så høj kontrast. Det er vigtigt for oplevelsen! Kompromisset ved teknologien er dog en dårligere betragtningsvinkel. Billedet bliver blegt set fra en skrå vinkel, og med en så bred en skærm som denne betyder det også mere vignettering i kanter og hjørner. 

Samsungs Odyssey-skærm har samme paneltype, men løser det med en meget skarpere krumning (1000R svarer til en cirkel med en radius på 1000 mm). På Samsung-skærmen har du så at sige samme synsafstand til skærmen, uanset hvor du ser på billedet. Den svagere krumning af AG493UCX2 (1800R = radius på 1800 mm) er ikke nok til helt at få bugt med vignetteringen i VA-panelet. Men det hjælper noget, og det betyder også, at skærmen tager mindre plads op på skrivebordet, end hvis den var helt flad. 

Fint billede

Ukalibreret, lige ud af æsken, er billedet fint og uden tegn på banding (schatteringer) eller irriterende artefakter. Med standard dynamisk område (SDR) synes jeg, at billedet ser godt ud, især i filmtilstand. Hvidbalancen hælder noget mod det varme, så hvis du har et kolorimeter fra f.eks. Datacolor eller Calibrite, er der lidt mere at vinde med en kalibrering. Sidder du i et mørkt rum og spiller eller arbejder, kan du også kalibrere skærmen ned til 120 nits, hvilket giver et bedre HDR-indtryk, når lyseffekterne for alvor skal ud over skærmen. 

Kalibrerer du skærmen til en maksimal lysstyrke på over 500 nits, vil du opleve, at HDR næsten ikke har nogen effekt. 

Global dimming

Årsagen er, at skærmen ikke har lokal dæmpning, kun global. I praksis betyder det, at HDR-hvid aldrig kan blive ‘hvidere end hvid’, hvis du kører skærmen med fuld lysstyrke. Du får ikke noget overskud til HDR-lyset. 

En anden ulempe ved global dæmpning er, at hele skærmen går op og ned i lysstyrke i takt med skærmens indhold. Det betyder, at man hele tiden ser skærmen stå og arbejde med lyset, hvilket jeg personligt synes er så forstyrrende, at jeg foretrækker helt at slukke for HDR-effekten. 

Det er mere mærkbart på film, end når man spiller, men jeg lægger mer mærke til det på denne skærm, end da jeg testede den endnu lysere Quantum Dot-skærm MSI Optix MPG321UR-QD. 

Vignettering og oppløsning

Jeg har tidligere været inde på vignettering, man ser det f.eks. på en blå himmel, som er lysere og blegere i hjørnerne end i midten. Dette kan være forstyrrende, især når man ser film eller arbejder med statisk indhold, mens man, når man spiller spil, har en tendens til at koncentrere sig om lidt andre ting. Som ikke at dø…

Kompromiset med opløsning set i forhold til en 4K-skærm er også mere tydeligt her end på den føromtalte Samsung-skærm. Formentlig fordi Samsung Neo G9 har en imponerende dynamik og kontrast i billedet, men også fordi den har et mindre tydeligt rastermønster, altså et mindre mellemrum mellem hver pixel. AOC AG493UCX2 lader dig aldrig glemme, at det faktisk er en skærm, du ser på, og ikke en alternativ virkelighed. Simpelthen fordi du ser pixels for tydeligt. 

Det gælder både ved spil og film, men ikke mindst også ved læsning af tekst. Jeg har bestemt set QHD-skærme med bedre pixeltæthed.

AOC Agon AG493UCX2: Konklusjon

Efter at have testet AOC AG493UCX2 over et stykke tid, synes jeg, det er en god gaming-skærm, selv om HDR-effekten ikke gør så meget væsen af sig. Man kan leve med den lidt for tydelige vignettering, når man spiller, og ligeledes med det faktum, at skærmopløsningen ikke helt er på højde med ægte Ultra HD. Fordelen ved et ultrabredt billede opvejer meget af det, især i førstepersons-skydespil som Halo Infinite, hvor du har behov for at se så meget af dine omgivelser som muligt uden at skulle vende dig om. 

Skærmen er ikke min favorit til videoredigering og billedbehandling, da den slags arbejde kræver et skarpere billede uden synlig vignettering. I mine øjne er der tale om en ren gaming-skærm, og den kan med visse forbehold anbefales til det formål.