TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: EPOS H3PRO Hybrid

Tigerspring fra EPOS

EPOS har endelig klippet kablerne. Resultatet er overbevisende.

Af / 12/01/2023 - 14:07
EPOS H3PRO Hybrid

Home mener

  • Lyden er glimrende. Fire måder at forbinde på. Automatisk støjreduktion (ANC)
  • Softwaren har kun de mest nødvendige funktioner. Designet er mere funktionelt end kønt.

Danske EPOS, hvis gamingheadsets tidligere blev solgt under navnet Sennheiser, er en af de mest trofaste leverandører til tests. Og samtidig en af outsiderne – i den forstand, at EPOS i kraft af sin baggrund i hi-fi-verdenen plejer at fremstille headsets, der minder mere om kablede hovedtelefoner med påmonteret mikrofonarm.

EPOS H3PRO Hybrid er et brud med den tradition. Den er nemlig trådløs – og endda med både 2,4 GHz lag-fri forbindelse og Bluetooth. Man kan dog stadig bruge kabel. Både analog 3,5 mm minijack og USB-C. EPOS er dermed kommet på omgangshøjde med konkurrenterne.

Automatisk støjreduktion

Faktisk er de kommet foran, da hybrid-headsettet som et af meget få har automatisk støjreduktion (ANC).

I modsætning til de fleste andre deltagere er ørekopperne og bøjlerne der holder dem ikke sorte, men en dyb, midnatsblå metallicfarve. Det ser eksklusivt ud – men de er stadig af plastic.

H3PRO Hybrid Black A1 3D view
EPOS har taget et stort skridt ved både at gøre H3PRO Hybrid trådløst og indbygge ANC. (Foto: EPOS)

Mikrofonarmen er monteret på venstre ørekop, men kan vippes op. Den kan afmonteres helt, hvis man foretrækker at bruge en ekstern mikrofon. Et drejehjul på højre ørekop justerer lydstyrken.

Annonce

Slægtskabet med Sennheiser fornægter sig ikke. Lyden i H3PRO Hybrid er tæt på at være på niveau med trådløse, støjreducerende hovedtelefoner til samme pris. Der er nul procent pjat og lir. Men til gengæld ren lyd, der gør det muligt at høre både dine fjender og resten af dit hold. ANC’en tager noget at luftigheden i diskanten, ligesom det også er normalt på støjreducerende hovedtelefoner. Men det betyder intet i kampens hede. Lydgennemslip/ambient mode er der dog ikke blevet penge til.

Simpel software

EPOS’ styreprogram hedder logisk nok EPOS Gaming Suite. Den gør lige netop, hvad den skal. Men det er tydeligt at se, at EPOS har kortere erfaring med den del end kollegerne hos Asus, Corsair og ikke mindst Razer. Programmet rummer en udmærket ni-bånds equalizer med forvalg for musik, film, FSP-spil og en neutral indstilling. Og mulighed for at lave sine egne. Man kan også vælge mellem stereo og virtuel 7.1-surroundlyd. Hvilken algoritme, der ligger bag surroundlyden, beskrives ikke. Men man kan krydre oplevelsen med ekstra rumklang. Man kan heldigvis også lade være.

Dysfunktionel elegance

EPOS-headsettet oser af nedtonet elegance i en sådan grad, at det er svært at bruge det! De tre betjeningsknapper er i sig selv så små, at de er svære at ramme, og de forklarende symboler på knapperne er trykt med sort på en næsten lige så sort baggrund. Heldigvis er det let at vænne sig til, at den på venstre ørekop tænder og slukker, mens knapperne på højre henholdsvis er en skydeomskifter til ANC’en og en programmerbar knap til for eksempel at vælge mellem lydprofiler i equalizeren.

Konklusion

EPOS H3PRO Hybrid ligner alle andre EPOS-headsets, vi har set, men firmaet har taget et stort skridt ved at både at gøre det trådløst og indbygge ANC. Parret med en lyd, der er præcis så god, som vi forventer af hovedtelefonspecialisterne hos EPOS, er det svært at sætte en finger på headsettet.

Karakter
EPOS H3PRO Hybrid
Premium

Også i denne test:

Astro A30 Wireless

Til multiplatformspillere

Hvis du spiller på både konsol, mobil og computer, kan Astro A30 være et godt valg.

Understøtter alle tænkelige platforme. Lyden er i orden.
Ikke særlig god pasform. Ingen styresoftware.
Læs hele testen

Asus ROG Delta S Wireless

Blødt som en lædersofa

Asus ROG Delta S Wireless er total komfort, parret med god lyd.

Umådelig komfortabelt. God lyd. Både Bluetooth og 2,4 GHz. Lækker byggekvalitet.
Ikke helt så god lyd som sin kablede og lidt billigere forgænger.
Læs hele testen

Corsair Virtuoso RGB Wireless XT

Stilfuldt som en sort BMW

Corsair satser på de modne gamere med eksklusiv, afdæmpet elegance.

Superlækker og eksklusiv finish. Naturlig og velopløst lyd. Dolby Atmos 3D-lyd.
Blandt de dyreste. Nogle vil finde designet lidt for konservativt.
Læs hele testen

JBL Quantum 610 Wireless

Godt budget-headset

JBL’s billige gaming-headset gør det okay til prisen, men vil du have mere, må du betale mere.

To slags surroundlyd. Lav pris. RGB-lys. Velafbalanceret lyd til gaming.
Lyden er generelt ikke særlig ren, og bassen er slet ikke. Ingen Bluetooth. Byggekvaliteten er ikke overbevisende.
Læs hele testen

Nacon RIG 800 Pro HD

Genganger fra fortiden

Vi har testet dette headset for fire år siden. Det er ikke blevet bedre i mellemtiden – kun dyrere.

Bordstander/dock med opladning. Dolby Atmos.
Virker meget leddeløst. Ingen software. Fire år gammel model. Ret dyrt.
Læs hele testen

Roccat Syn Max Air

God lyd er ikke alt

Roccats topmodel har glimrende 3D-lyd, men hardwaren og softwaren lader den gode lyd i stikken.

Fremragende 3D-lyd. God lydkvalitet. Bluetooth.
Middelmådig byggekvalitet. Softwaren er ikke klar til udgivelse.
Læs hele testen

Shark Receptor H70 Wireless

Dansk konkurrent

Shark Gaming har lavet et prisbilligt headset, der gør det meste rigtig godt. Men ikke alt.

Blandt de billigste. To sæt ørepuder medfølger.
Dunkel lyd. Intet lys. Ret kort batteritid.
Læs hele testen

Sony Inzone H9

Sci-fi-headset rammer plet

Hi-fi-specialisten Sony har langt om længe lanceret et gaming-headset. Det var ventetiden værd!

Virkelig dynamisk og ren lyd. Vellykket styreprogram. Lækkert sci-fi-design.
Dyrt. Tydelig susen, når ANC slås til.
Læs hele testen

Steelseries Arctis Nova 7 Wireless

Gaming for voksne

Steelseries har styr på lyden, og softwaren er direkte fremragende.

God lyd. Fremragende styreprogram. Behageligt.
Til prisen er der intet at klage over.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OLED-kvalitet med ekstrem hastighed

Stor gaming-lyd i lommen

Spektakulær gaming-skærm med QD-OLED

Den bedste håndholdte gaming-PC

Fantastisk skærm til gaming

Gaming du har råd til

Kongen af gaming-laptops

Skarp som en ragekniv

Guf for tastaturkrigere

Tjek det billede!

Omen Transcend 14 rammer rigtigt på det meste

Den vildeste Razer Blade