JBL er et af de ældste og mest respekterede mærker indenfor lyd. Men som producent af gamingheadsets er de stadig unge. Til gengæld debuterede de med stil ved at vinde vores stortest for to år siden med overflødighedshornet Quantum One.
JBL Quantum 610 Wireless er en noget billigere model, og vi må undvære støjreduktion og 3D-simulering af højttalere. Men får til gengæld trådløs forbindelse.
JBL Quantum 610 Wireless prøver ikke at ligne andet end det er: Et gamingheadset. Der er lys og frække detaljer som stribede kabler til ørekopperne. Men man kan også godt se og mærke, at vi har at gøre med et headset i den billigere ende. Alt er i plastic, og selv om ørepuderne er bløde og store, er pasformen ikke på højde med det bedste.
Styreprogrammet, JBL Quantum Engine har en brugerflade, der råber ”Spil!” på en måde, der enten vil begejstre eller få dig til at krumme tæer. Det hele er smart og glitchy på en Terminator 2-agtig måde. Men man har ret overskuelig adgang til at indstille alle vigtige funktioner. Herunder en flot, men ikke særlig effektiv equalizer.
To slags surroundlyd
JBL Quantum 610 Wireless har både JBL’s egen surroundlyd og DTS Headphone:X 2.0. Det sidste er lidt overraskende, da websitet netop pointerer, at denne model ikke har DTS. Men den er der, og den virker glimrende. Dog giver JBL Quantum Surround bedre rumfornemmelse på både spil og film. Så der er flere points til JBL’s ingeniører end til deres webmaster.
Der er RGB-lys i logoet på ørekopperne. Det ser smart ud, men skal holdes slukket, hvis man vil gøre sig noget håb om at nærme sig de 40 timers batteritid, der loves. Med lyset tændt faldt batteristanden nemlig som en sten (10 procent ned på et kvarter).
Softwaren findes kun i PC-udgave, hvilket også betyder, at alle andre platforme går glip af surround-funktionerne.
God tuning – middelmådig lyd
Lydkvaliteten viser, at JBL – og Harman-koncernen, som de er en del af – først og fremmest er lydmærker. Lyden er klar, og tuningen sidder lige i øret til gaming. Stemmer går fuldkommen tydeligt igennem, og selv om opløsningen afgjort kunne have været bedre, og forvrængningen kunne have været lavere, så får man alle vigtige informationer lige i øregangen.
Bassen er hverken for buldrende eller for svag. Men præcis er den desværre heller ikke. Prisen taget i betragtning er det okay, og de færreste vil bekymre sig om forvrængningsprocenter, når bomberne falder omkring dem. Men lad være med at bruge Quantum 610 Wireless til musik!
Konklusion
JBL Quantum 610 Wireless er et ganske vellykket headset i den billige ende af mellemklassen. Man får, hvad man betaler for – godt og vel: Trådløs, lag-fri forbindelse, RGB-lys og hele to slags surroundlyd. Lyden er heller ikke dårlig; faktisk er den et ret fornuftigt kompromis. Man når man gennem årtier er vænnet til at forbinde JBL-navnet med lyd i professionel klasse, gør det altså lidt ondt.
Også i denne test:
Astro A30 Wireless
Til multiplatformspillere
Hvis du spiller på både konsol, mobil og computer, kan Astro A30 være et godt valg.
Asus ROG Delta S Wireless
Blødt som en lædersofa
Asus ROG Delta S Wireless er total komfort, parret med god lyd.
Corsair Virtuoso RGB Wireless XT
Stilfuldt som en sort BMW
Corsair satser på de modne gamere med eksklusiv, afdæmpet elegance.
EPOS H3PRO Hybrid
Tigerspring fra EPOS
EPOS har endelig klippet kablerne. Resultatet er overbevisende.
Nacon RIG 800 Pro HD
Genganger fra fortiden
Vi har testet dette headset for fire år siden. Det er ikke blevet bedre i mellemtiden – kun dyrere.
Roccat Syn Max Air
God lyd er ikke alt
Roccats topmodel har glimrende 3D-lyd, men hardwaren og softwaren lader den gode lyd i stikken.
Shark Receptor H70 Wireless
Dansk konkurrent
Shark Gaming har lavet et prisbilligt headset, der gør det meste rigtig godt. Men ikke alt.
Sony Inzone H9
Sci-fi-headset rammer plet
Hi-fi-specialisten Sony har langt om længe lanceret et gaming-headset. Det var ventetiden værd!
Steelseries Arctis Nova 7 Wireless
Gaming for voksne
Steelseries har styr på lyden, og softwaren er direkte fremragende.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer