TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Shark Receptor H70 Wireless

Dansk konkurrent

Shark Gaming har lavet et prisbilligt headset, der gør det meste rigtig godt. Men ikke alt.

Af / 12/01/2023 - 14:03
Shark Receptor H70 Wireless

Home mener

  • Blandt de billigste. To sæt ørepuder medfølger.
  • Dunkel lyd. Intet lys. Ret kort batteritid.

Shark Gaming er noget så sjældent som en dansk producent af gamingcomputere og -udstyr. Vi har tidligere testet den bærbare PC Shark Gaming 7G15-70TI, der gav ualmindeligt meget gaming for pengene.

Nu gælder det Shark Receptor H70 Wireless, der er et trådløst headset til PC. Selv om Shark-sættet er det næstbilligste headset i testen, virker det solidt bygget og forholdsvis gennemført. For eksempel er bøjlerne, der holder ørekopperne, af metal i stedet for plastic. Der medfølger også to forskellige sæt ørepuder i henholdsvis meshstof og kunstlæder. Hovedbøjlen er polstret med kunstlæder, og alt er – naturligvis – sort. Mikrofonen sidder på en kort svanehals, der kan skydes ind venstre ørekop.

5,8 GHz

Den trådløse adapter kører ikke på 2,4 GHz-båndet som alle andre, men 5,8 GHz. Det er muligvis valgt for at forebygge forstyrrelser fra nogle af de mange andre enheder i computerhusholdningen, der også kommunikerer ved 2,4 GHz.

Der er ingen andre indgange på headsettet, men adapteren har en 3,5 mm minijackindgang for analog lyd, der på den måde kan sendes trådløst til headsettet. Fikst!

h70wl frit1
Shark Receptor er i orden til prisen, men hvis du vil spille for alvor, skal du overveje at købe noget dyrere. (Foto: Shark Gaming)

God surroundlyd

Shark Receptor H70 Wireless har virtuel Dolby 7.1-surroundlyd. Hvilken udgave det er, fremgår hverken af pakken eller websitet. Men den virker glimrende. Både spil og film får en god rumlig fornemmelse med placering af lydkilder hele vejen rundt.

Annonce

Surroundlyd og equalizing indstilles i Shark Surround Sound Hub-styresoftwaren. Der er ikke et hav af justeringsmuligheder, men der er en fin 10-bånds EQ med tre forvalg og mulighed for at tilføje sin egne lydindstillinger. Og hellere have et simpelt styreprogram, der fungerer fejlfrit, end et kompliceret, der er fyldt med begynderfejl (Roccat, jeg taler til jer!).

Mens Shark gør de fleste ting bedre end sine langt større konkurrenter, er lyden dog skuffende. Bevares, til prisen kan man ikke forlange det samme som af dyrere konkurrenter. Men lyden er udpræget mumlende. Et løft i mellemtoneområdet på EQ’en kan hjælpe lidt på det, men manglen på detaljer kan man ikke justere sig ud af.

Konklusion

Shark Receptor H70 Wireless er et billigt og på næsten alle måder virkelig velkonstrueret headset, der ovenikøbet er dansk. Havde lyden været lige så meget over forventning som resten, havde vi haft en klar vinder. Desværre er lyden testens dårligste. Man kan sagtens spille, og surroundlyden er fin. Men har du budget til at lægge lidt flere penge på disken, vil de være godt givet ud. Til lejlighedsspillere eller som gæsteheadset vil det være rigtig fint.

Karakter
Shark Receptor H70 Wireless
Premium

Også i denne test:

Astro A30 Wireless

Til multiplatformspillere

Hvis du spiller på både konsol, mobil og computer, kan Astro A30 være et godt valg.

Understøtter alle tænkelige platforme. Lyden er i orden.
Ikke særlig god pasform. Ingen styresoftware.
Læs hele testen

Asus ROG Delta S Wireless

Blødt som en lædersofa

Asus ROG Delta S Wireless er total komfort, parret med god lyd.

Umådelig komfortabelt. God lyd. Både Bluetooth og 2,4 GHz. Lækker byggekvalitet.
Ikke helt så god lyd som sin kablede og lidt billigere forgænger.
Læs hele testen

Corsair Virtuoso RGB Wireless XT

Stilfuldt som en sort BMW

Corsair satser på de modne gamere med eksklusiv, afdæmpet elegance.

Superlækker og eksklusiv finish. Naturlig og velopløst lyd. Dolby Atmos 3D-lyd.
Blandt de dyreste. Nogle vil finde designet lidt for konservativt.
Læs hele testen

EPOS H3PRO Hybrid

Tigerspring fra EPOS

EPOS har endelig klippet kablerne. Resultatet er overbevisende.

Lyden er glimrende. Fire måder at forbinde på. Automatisk støjreduktion (ANC)
Softwaren har kun de mest nødvendige funktioner. Designet er mere funktionelt end kønt.
Læs hele testen

JBL Quantum 610 Wireless

Godt budget-headset

JBL’s billige gaming-headset gør det okay til prisen, men vil du have mere, må du betale mere.

To slags surroundlyd. Lav pris. RGB-lys. Velafbalanceret lyd til gaming.
Lyden er generelt ikke særlig ren, og bassen er slet ikke. Ingen Bluetooth. Byggekvaliteten er ikke overbevisende.
Læs hele testen

Nacon RIG 800 Pro HD

Genganger fra fortiden

Vi har testet dette headset for fire år siden. Det er ikke blevet bedre i mellemtiden – kun dyrere.

Bordstander/dock med opladning. Dolby Atmos.
Virker meget leddeløst. Ingen software. Fire år gammel model. Ret dyrt.
Læs hele testen

Roccat Syn Max Air

God lyd er ikke alt

Roccats topmodel har glimrende 3D-lyd, men hardwaren og softwaren lader den gode lyd i stikken.

Fremragende 3D-lyd. God lydkvalitet. Bluetooth.
Middelmådig byggekvalitet. Softwaren er ikke klar til udgivelse.
Læs hele testen

Sony Inzone H9

Sci-fi-headset rammer plet

Hi-fi-specialisten Sony har langt om længe lanceret et gaming-headset. Det var ventetiden værd!

Virkelig dynamisk og ren lyd. Vellykket styreprogram. Lækkert sci-fi-design.
Dyrt. Tydelig susen, når ANC slås til.
Læs hele testen

Steelseries Arctis Nova 7 Wireless

Gaming for voksne

Steelseries har styr på lyden, og softwaren er direkte fremragende.

God lyd. Fremragende styreprogram. Behageligt.
Til prisen er der intet at klage over.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

OLED-kvalitet med ekstrem hastighed

Stor gaming-lyd i lommen

Spektakulær gaming-skærm med QD-OLED

Den bedste håndholdte gaming-PC

Fantastisk skærm til gaming

Gaming du har råd til

Kongen af gaming-laptops

Skarp som en ragekniv

Guf for tastaturkrigere

Tjek det billede!

Omen Transcend 14 rammer rigtigt på det meste

Den vildeste Razer Blade