HyperX, der i dag er en del af HP, er en af de mest populære producenter af gaming-tilbehør, og de er kendt for at levere udstyr med mange features til en skarp pris.
HyperX Pulsefire Haste 2 Wireless er seneste udgave i en lang familie af Pulsefire-mus. Umiddelbart ligner den minimalistiske hvide mus (den fås også i sort) en kontormus, der er gået forkert. Men bag det diskrete ydre er den helt up-to-date.
Den kan således bryste sig af en sensor, der klarer op til 26.000 DPI og en aflæsningshastighed på op til 650 tommer i sekundet. Det er tæt på det bedste i dag – og langt mere end nødvendigt. I praksis kommer aftastningshastigheden på 1.000 Hz og finmotorikken til at sætte grænsen for, hvor hurtigt og præcist man kan bevæge musen i de mest reflekskrævende spil.
Knapperne klarer op til 100 millioner skud, stød og slag mod din modstander. Klikket er behageligt, men kræver lidt hårdere tryk end for eksempel Glorious-musen.
HyperX Pulsefire Haste 2 Wireless har indbygget RGB-lys. Men kun lige akkurat. Lysshowet begrænser sig til farveskiftende lys i rullehjulet. Det er så lidt, at HyperX lige så godt kunne have sparet sig ulejligheden.
Softwaren er HyperX Ngenuity, hvor man kan indstille de (få) lyseffekter, definere de seks knappers funktion og vælge opløsningen på sensoren.
Gaming-musens overflade er mat, men hvis den alligevel føles for glat, medfølger der selvklæbende, noprede gummibelægninger til at sikre grebet.
Som hos alle andre er den trådløse forbindelse forsinkelsesfri og sker på 2,4 GHz-båndet med en USB-adapter. Men Pulsefire Haste 2 tilbyder også Bluetooth, så musen kan bruges sammen med andre enheder. Musen kan selvfølgelig også bruges med det bløde, stofbetrukne kabel.
Pulsefire Haste 2 har en åbning på undersiden med plads til USB-adapteren. Praktisk.
Konklusion
HyperX Pulsefire Haste 2 Wireless er en fin mus til dig, der vil have sensorer og knapper i topklasse – uden at blive sat i bås som gamer. Musen er let og lynhurtig og er tilmed blandt de mest rimelige i pris. Ergonomien er fin, men grebet er ikke helt så perfekt som på de mere ergonomisk designede mus.
Også i denne test:
Logitech Pro X Superlight 2
Professionelt værktøj
Logitech Pro X er saglig og uden pynt – og fås i pink.
Glorious Gaming Model D2 PRO 4K / 8K
Sortklædt dræber
Texas-musen er gravalvorlig som en professionel pistolmand.
Asus ROG Harpe Ace Aim Lab Edition
Skinnet bedrager
Under det diskrete ydre har Asus testens højeste opløsning.
Razer Deathadder V3 Pro
Velskabt klassiker
Deathadder V3 Pro er seneste model i en serie med 17 år på bagen. Men indholdet er helt moderne.
Steelseries Aerox 5 Wireless
Mus i sportstøj
Testens sjoveste gaming-mus er svedsikker og farvestrålende.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer