TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Steelseries Aerox 5 Wireless

Mus i sportstøj

Testens sjoveste gaming-mus er svedsikker og farvestrålende.

Af / 02/12/2023 - 14:00
Steelseries Aerox 5 Wireless

Home mener

  • Fuld af sjov og bling. God ergonomi og lynhurtige knapper. Virkelig god styresoftware.
  • De fleste overgår den på DPI-tal og aftastningshastighed. Men det er altså bare tal.

Danske SteelSeries er kendt i hele verden for deres gaming-tilbehør. De laver ikke selv komplette computere, men man finder deres teknologi i færdige maskiner fra MSI.

SteelSeries Aerox 5 Wireless stikker ud fra mængden, og selv om den er sort, er den umulig at overse. For det første er det meste af overfladen gennemhullet. Det ser kækt ud, men handler om at sikre et stabilt greb, når hænderne er våde af sved efter timers spil i et varmt lokale.

Aerox 5WL Hero 01
SteelSeries Aerox 5 er ude på skæg og ballade. På en god måde. (Foto: Steelseries)

Skulle det ikke være nok til at sikre opmærksomhed, har Aerox 5 det vildeste indbyggede lysshow, jeg nogensinde kan mindes at have set i en mus! Der er ikke bare én, men hele tre adskilte zoner af RGB-lys i gaming-musen. Hver zone kan have sit eget lysshow med blinkende lys og glidende farveforløb. Og det hele kan ses tydeligt gennem hullerne i musens krop.

Otte velanbragte knapper

Aerox 5 Wireless er også betjeningsmæssigt noget for sig. I alt otte knapper gør det muligt at styre flere spilfunktioner end nogen af konkurrenterne. Og de fleste er anbragt på praktiske steder. Sensoren på SteelSeries-musen har den laveste opløsning i testen, nemlig ”kun” 18.000 DPI og en aftastningshastighed på 400 tommer i sekundet. Det er værdier, der ville have været toppen af det mulige for få år siden. Og det er stadig rigeligt.

Læs også Professionelt værktøj i luksusklasse Steelseries’ topmodel har faktisk alle de features, man kan komme i tanke om at bede om.

Knapperne har den laveste modstand i testen, så hvis du foretrækker spil, hvor det handler om at affyre hurtigere salver end nogen anden, er dette musen for dig.

Annonce

SteelSeries Engine GG er mere omfattende end selv Razers software. Det siger sig selv, at man kan definere knappernes funktion, vælge springene i opløsning på sensoren, og trimme acceleration og deceleration. Naturligvis. Og lysanimationerne har vi allerede berørt. At man kan vælge museindstillinger for hver enkelt spil i samlingen, er heller ikke nogen overraskelse. Men at man får lydprogrammet Sonar, der er SteelSeries’ virtuelle 3D-surround gratis med i købet, er lidt ud over det forventede til en mus.

Konklusion

SteelSeries Aerox 5 Wireless er helt sin egen, men heldigvis på en god måde. Den er sjov og sporty, og styresoftwaren er den bedste i testen (med Razer Synapse på en tæt andenplads). Samtidig er den knusende præcis og ligger godt i hånden. Og knapperne imponerer på både hastighed og antal.

Karakter
Steelseries Aerox 5 Wireless
Premium

Også i denne test:

Logitech Pro X Superlight 2

Professionelt værktøj

Logitech Pro X er saglig og uden pynt – og fås i pink.

Det bedste og mest præcise rullehjul i testen. Omfattende software.
Softwaren er desværre meget svær at finde rundt i. Mangler en knap til DPI-valg. Dyrest i testen.
Læs hele testen

Glorious Gaming Model D2 PRO 4K / 8K

Sortklædt dræber

Texas-musen er gravalvorlig som en professionel pistolmand.

Ultrahurtig! Meget høj opløsning. Ligger perfekt i hånden.
Hvis du leder efter pynt, er det ikke her, du finder den.
Læs hele testen

HyperX Pulsefire Haste 2 Wireless

Ulv i fåreklæder

HyperX ligner en kontormus, der gået galt i byen. Men den er helt på rette sted.

Ligner ikke en gaming-mus. Blandt de billigste.
Når RGB-lyset kun er i hjulet, kan man lige så godt lade være.
Læs hele testen

Asus ROG Harpe Ace Aim Lab Edition

Skinnet bedrager

Under det diskrete ydre har Asus testens højeste opløsning.

Testens letteste mus. Og med den højeste opløsning. Omfattende software. Ligger godt i små hænder.
Kun fem tilgængelige knapper. Softwaren er omfattede, men brugerfladen kunne trænge til en overhaling. Højeste pris.
Læs hele testen

Razer Deathadder V3 Pro

Velskabt klassiker

Deathadder V3 Pro er seneste model i en serie med 17 år på bagen. Men indholdet er helt moderne.

Vild sensor. Fremragende ergonomi, den ligger som støbt i hånden.
Der mangler en knap. Lidt tunge musetaster.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OLED-kvalitet med ekstrem hastighed

Stor gaming-lyd i lommen

Spektakulær gaming-skærm med QD-OLED

Den bedste håndholdte gaming-PC

Fantastisk skærm til gaming

Gaming du har råd til

Kongen af gaming-laptops

Skarp som en ragekniv

Guf for tastaturkrigere

Tjek det billede!

Omen Transcend 14 rammer rigtigt på det meste

Den vildeste Razer Blade