TEST: Samsung Odyssey G6 (G60SD)

Samsung Odyssey G6 (G60SD) er en 27-tommer QD-OLED-gamingskærm med QHD-opløsning (2.560 x 1.440) og heftige gaming-specifikationer: 360 Hz opdateringshastighed og 0,03 ms responstid. Det betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om forsinkelser eller hakken, når du pludselig vender dig om i et first-person shooter for at lede efter fjender, der ligger på lur i murbrokkerne.

Du har med andre ord alt, hvad du behøver til gaming, og med den fantastiske kontrast, du kun får fra et OLED-panel, burde skærmen i teorien også kunne bruges til grafisk arbejde.

Design og tilslutninger

G60SD har et minimalistisk udseende med en tynd ramme omkring skærmen. Skærmpanelet er også ultratyndt, og på bagsiden er der RGB-lys, som kan synkroniseres med indholdet på skærmen (Core Sync). Foden kan justeres i højden, drejes, vippes og vendes, hvilket giver god ergonomi.

Skærmen har to HDMI 2.1-porte, en DisplayPort 1.4 og en USB 3.0-hub med to porte. Jeg savner USB-C, men HDMI 2.1 og DP 1.4 understøtter 4K@120Hz fra spillekonsoller (selv om skærmopløsningen “kun” er QHD) og vigtige spilfunktioner som ALLM (Auto Low Latency Mode) og VRR (Variable Refresh Rate).

QD-OLED-teknologi

Skærmpanelet er QD-OLED, som bruger Quantum Dot-teknologi til ekstra spektakulære farver. Alle OLED-pixels er oprindeligt blå, og når de skinner gennem krystaller, der er gennemtrængt af små “kvantepunkter”, skabes de to andre grundfarver: rød og grøn. Denne teknologi har flere fordele i forhold til den mere almindelige hvide OLED-teknologi (WOLED), herunder øget lysstyrke, ingen nedbrydning af kvantepunkterne over tid og en fantastisk betragtningsvinkel.

Samsung lover livagtige farver, uendeligt dybe sortniveauer (da hver pixel er sit eget lys) og høj lysstyrke. Jeg har testet skærmen grundigt for at vurdere billedkvalitet, spilydelse og funktioner samt for at tjekke, om den er egnet til grafisk arbejde og tekst.

Billedkvalitet

QD-OLED-panelet leverer imponerende kontrast og farvemætning, som det forventes af denne OLED-teknologi. Sortniveauet er virkelig kulsort, og den hvideste hvid står i fantastisk kontrast til skyggerne. Jeg målte lysstyrken til 185 nits, hvilket er lavere end de 250 nits, som Samsung hævder, og langt under de 1000 nits, der er typiske for IPS-paneler. Lysstyrken opfattes dog stadig som meget lys på grund af den næsten uendelige kontrast til de kulsorte skygger.

Skærmopløsningen på 2560 x 1440 pixels er et godt kompromis mellem billeddetaljer og hastighed, og den kræver ikke nær så meget af grafikkortet som en 4K-skærm. Men der er nogle ulemper ved denne skærmteknologi, især til tekst og grafisk arbejde.

Billedkvalitet lige fra kassen

Lige pakket ud af kassen kræver det lidt arbejde. For det første er alle farvetilstande dæmpet, og lysstyrken er sat til 6 ud af 50. Jeg skruer lysstyrken op til maksimum for at få mest mulig “punch” i billedet, hvilket forbedrer oplevelsen betydeligt.

Næsten alle tilstande bortset fra Game Standard og Custom har et gult skær i billedet, også den grafiske tilstand, som burde være neutral. Opstillet ved siden af den korrekt kalibrerede skærm på min MacBook Pro M3 Max er det Game Standard, der kommer tættest på, og den er perfekt anvendelig til både spil og billedgrafik.

For at gøre farverne endnu mere neutrale kan man bruge en skærmkalibrator som Datacolor SpyderX. Men da der ikke findes nogen farveprofil for QD-OLED, er det kun et skridt på vejen. Der er brug for lidt finjustering, f.eks. ved at gå ind i hvidbalancemenuen og reducere den grønne farve med -4 og derefter øge farvemætningen fra 30 til 35.

Gaming-ydelse

Med 360 Hz refresh og en lynhurtig responstid på 0,03 ms er dette virkelig et bæst af en gamingskærm. Bevægelser ser silkebløde ud og er helt fri for ghosting eller sløring. Tidligere OLED-teknologier har kæmpet med bevægelsessløring, men det er ikke mærkbart her. I en blindtest vil du næppe bemærke nogen forskel i forhold til en TN-baseret 360 Hz-skærm.

VRR og Adaptive-Sync gør det muligt for skærmen at tilpasse sig pc’ens eller konsollens udgangssignal, og ALLM aktiverer automatisk spiltilstand.

HDR-ydelsen er imponerende med dybe sorte nuancer og skarpe lys i det samme billede. Man kan tydeligt se forskellen fra traditionelle LCD/LED-skærme, især i mørke spil. Detaljerne i skyggerne er på et helt andet niveau, og selv om HDR400 faktisk kræver mindst 400 nits, har VEISA givet OLED en ny certificering: HDR400 True Black. “Du har ikke brug for så meget lys for at få gode HDR-effekter, når du har et så dybt sortniveau som her.

Selv om jeg ikke er fan af den måde, Windows har implementeret HDR på, hvor effekten ændrer sig afhængigt af, hvilken app du bruger, har det helt sikkert en funktion, når du spiller og ser film.

Hvad med grafisk design og andet arbejde?

QD-OLED er ikke ideelt til at skrive på, især ikke hvid skrift på sort baggrund, da det kan give uheldige farver i kanterne af skriften. Det skyldes subpixel-strukturen. En højere skærmopløsning, f.eks. 4K, ville løse en stor del af dette problem.

For Mac-brugere er problemet mindre, da MacOS ikke designer tekst specifikt til RGB-subpixelstrukturen på LCD-skærme, men er agnostisk. Ikke desto mindre ser det stadig ikke perfekt ud på QD-OLED. Grafiske designere og tekstbehandlere bør derfor overveje en OLED-skærm med mindst 4K-opløsning.

Konklusion

Samsung G60SD er en fremragende 27″ QD-OLED-skærm til gaming. Den kombinerer lynhurtig ydeevne med meget god billedkvalitet, dybe sortniveauer og et væld af finjusteringer. Prisen er høj, men til gengæld får du topmoderne teknologi, som virkelig tager din spiloplevelse til det næste niveau.

QD-OLED har stadig sine svagheder, når det gælder tekstbehandling og grafisk design, hvor det anbefales at bruge en skærm med højere pixelopløsning. Men til gaming kan denne skærm varmt anbefales.