Garmin giver os langt det mest fleksible og behagelige armbånd. Som en 10 mm tyk (på fronten) og 15 mm bred sort stribe sidder Garmin Vivosmart meget diskret på håndleddet. Alligevel har det en touch-skærm og tilstrækkelig kapacitet til, at man kan læse meddelelser og beskeder samt se, hvem der ringer på telefonen.
Der er også en alarm, hvis man sidder stille for længe, ligesom man kan styre musikken og endda finde sin telefon, så længe der er Bluetooth-forbindelse og Garmin-app’en kører i baggrunden. Hvilket dog er lettere sagt end gjort.
Garmins app kan ikke rigtig håndtere min træning. Den tolker et cykelpas som et par tusind ekstra skridt, og jeg kan tilføje en “manuel aktivitet” med indendørs cykling som skabelon for optællingen. Det giver et rimeligt tal (722 kcal), men det tæller ikke på nogen måde med i mine aktivitetsmål eller min forbrænding; i stedet bliver al min træning bare en slags sidespor.
Alt, hvad Garmin registrerer, er hvad skridttælleren når frem til gennem gang og jogging. Det er også kun det, man kan se som historik. Man kan så parre det med et pulsbånd fra Garmin, men igen mangler overblikket. Søvnovervågningen virker derimod ret godt, når man aktiverer funktionen manuelt. Derimod kan powernaps ikke håndteres.
Desværre fungerede enheden dårligt, og der var problemer med både Bluetooth-forbindelse og synkronisering. Da jeg havde løst problemet med Bluetooth-koblingen, ville programmet stadig ikke synkronisere med info fra armbåndet. “Serverfejl” var forklaringen.
Konklusion
Vivosmart er først og fremmest en skridttæller med udvidede telefonfunktioner. Jeg kan godt lide det, fordi det er et rart armbånd, der virkelig supplerer telefonen. Derfor er det trist, at det er så fejlbehæftet. Selve armbåndet fortjener opmærksomhed, mens app’en og synkroniseringen trænger til noget opmærksomhed fra Garmin selv.
Også i denne test:
Jaybird Reign
Et skridt foran
Jaybird har fattet det med træning og har suverænt det mest spændende produkt. Meget nyt, på godt og ondt!
Sony SmartBand Talk SWR30
Log dit liv med Sony
Sony forsøger at skabe en helhedsløsning og logge mere end skridt, søvn og aktivitet. “Forsøger” er nøgleordet.
Jawbone UP24
App’en giver sejren
Tonsvis af funktioner og den bedste app gør Jawbone til testvinder. Igen.
Samsung Gear Fit
Glat og lækkert, men sløvt
Samsungs armbånd har tillokkende skærm og funktioner, men når ikke helt i mål.
Fitbit Charge
App’en giver dig kontrol
Armbåndet er tyndt og diskret, og Fitbit Charge lykkes med det meste og er snublende tæt på vores krav.
Huawei TalkBand B1
Headset i armbåndet
To fluer med ét smæk er tanken bag dette armbånd, som man også kan putte i øret!
Polar Loop
Plasticbånd med power
Polars armbånd rummer en del muligheder, men kræver tålmodighed og pillearbejde.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer