TEST: HEDD Audio HEDDphone

Heldigvis sker der stadig helt nye ting i hovedtelefonernes verden. Det er HEDDphone et eksempel på, for dem har du garanteret aldrig set eller hørt magen til før.

Lige når man troede, at man havde set alle måder at lave hovedtelefoner på, kommer tyske HEDD Audio ind fra sidelinjen, tager en af de bedste højttalerteknologier, vi kender, og propper den ind i en mastodont af et par hovedtelefoner. Resultatet er HEDDphone – de største hørebøffer, jeg nogensinde har haft om mit hovedet. Ikke alene rager de godt ud på hver side af hovedet, de vejer også dobbelt så meget som gennemsnittet: 718 gram – uden ledning!

Specielle drivere

Den teknologi, det drejer sig om, hedder AMT, eller Air Motion Transformer. Det er en type højttaler-enhed, som er meget brugt i dyre hi-fi-højttalere, især til diskantområdet.

En AMT-enhed har en papirtynd og let membran, som desuden er harmonikaformet, så man kan få en stor membranoverflade ind på et lille areal. Harmonikaformen hjælper med at gøre membranen stivere og mindre udsat for opbrydning, selv når man kommer højt op i frekvensområdet. Samtidig er den øgede membranoverflade bedre i stand til at genskabe frekvenser længere nede.

En AMT-diskant kan dermed potentielt både spille højere i frekvens end en traditionel dome-diskant og samtidig længere ned – så delefrekvensen let kan sættes længere nede end ørets mest følsomme område (2-3 kHz).

En ulempe ved AMT-enheder er, at de ikke er egnet til lang slaglængde, hvilket gør dem mindre egnede som bas-enheder i højttalere. Men altså bedre som diskanter.

AMT i hovedtelefoner

Sagen er derimod en helt anden i et par hovedtelefoner. Her er øret så tæt på membranen, at den ikke behøver at bevæge sig særlig meget – ikke engang i basområdet – for at opnå stor nok lydvolumen. Det betyder, at det er langt lettere at lave en fuldtone AMT-enhed.

En standard 1 tommes AMT-enhed har faktisk det samme membranareal som en 8 tommers konisk membran (bas). Hvilket betyder, at når enheden ikke stresses for meget, kan man i princippet få hele det hørbare område fra en enkelt højttaler-enhed, næsten uden forvrængning. Og da membranen har brug for meget mindre slaglængde end enhederne i et par typiske hovedtelefoner, er transientresponsen meget hurtigere i hele frekvensområdet.

Det er i hvert fald ideen, i en nøddeskal.

Åben type

For at få driverne til at yde deres bedste skal man hindre over- og undertryk i hovedtelefonerne, som forhindrer membranen i at udfolde sig frit. Derfor er alle de bedste hovedtelefoner af den åbne type frem for den lukkede. Lyden er meget bedre, men der er den ulempe, at andre kan høre ens musik. Og man kan selv høre omgivelserne næsten lige så tydeligt, som hvis man slet ikke havde hovedtelefoner på.

Derfor er åbne hovedtelefoner ikke egnet i alle situationer, men lydkvaliteten er altså så meget bedre, at jeg synes, alle seriøse musiklyttere bør have mindst ét par åbne hovedtelefoner af god kvalitet.

Lav følsomhed

HEDDphone er den første hovedtelefonmodel, jeg har prøvet med AMT-drivere. Jeg kan lige så godt sige med det samme, at man her har brug for en ordentlig hovedtelefonforstærker. Glem mobilen, og glem hovedtelefonudgangen på din PC eller for den sags skyld din integrerede forstærker.

Her er der brug for kraftigere skyts, for følsomheden ved 1 mW kun er 87 dB. Det er almindeligt at se tal højt oppe i 90’erne eller endda på 100, hvilket betyder, at disse hovedtelefoner har brug for en ca. ti gange kraftigere forstærker end gennemsnittet!

HEDDphone i praksis

Jeg har selv to forstærkere, som jeg skifter mellem: Auralic Taurus, sammen med en god DAC (som regel Hegel HD30, men jeg har også en billig favorit i den lille Drop/Grace Standard DAC Balanced), og Sennheiser HDV 820, som har indbygget DAC (ESS 9018).

HDV 820 er exceptionelt god, når den får nogle hovedtelefoner, der ikke kræver alt for meget kraft, men den mister dynamik og nøjagtighed, hvis den får for meget at arbejde med.

Med simpel musik på moderat til lav volumen viser HEDDphone sig at være meget kapable hovedtelefoner med et særlig godt greb om luftige kvindevokaler som Laura Marling, og f.eks. en cello lyder temmelig tæt på magisk. Rummet er større, end jeg er vant til fra hovedtelefoner, og de mange lag af luft i toppen er virkelig noget for sig.

Men … Som nævnt kræver HEDDphone meget af forstærkeren. Normalt lydniveau får man ved at dreje volumenhjulet på HDV 820 op på klokken 1. Hvis man vil have det lidt sjovt, skal man op på klokken 3. Det er langt over det normale, og alligevel man får ikke nogen party-følelse på Billie Eilishs “Therefore I Am”. Bassen er for blød, der er ikke fart nok på transienterne opad i diskantområdet, og det lyder fladt og livløst.

Der skal en Taurus til

Heldigvis falder det på plads, når hovedtelefonerne får Taurus i ryggen. Den kan pøse hele 4,5 watt i 32 ohm ud, og HEDDphones 42 ohm tilsiger ikke meget mindre. Og effektforskellen mærkes i den grad, for pludselig bliver bassen ikke bare stram og lækker; hele lydbilledet bliver fuld af liv og gnist.

Party-musik, der med Sennheiser-forstærkeren mindede mere om en flad øl åbnet for to dage siden, virker pludselig som en sprudlende, nyåbnet champagne. Der er pludselig alene-hjemme-fest inde i mit hoved!

HEDDphone tager magien til et nyt niveau på Taylor Swifts “Exile” med Bon Iver som guest artists. Hæsheden i Justin Vernons stemme kommer rigtig godt frem, så man nærmest kan mærke stormembran-mikrofonen vibrere. Samtidig kommer Taylor Swifts stemme ud gennemsigtig som et spøgelse, mens de dybeste toner fra klaveret næsten borer sig ind i kraniet.

Bruce Springsteen øser sine sorger ud på balladen “One Minute You’re Here” fra hans nyeste LP, Letter to You. HEDDphone følger med på hver en raspen i stemmen og får i den grad skrøbeligheden frem. Jeg kan lytte til disse hovedtelefoner i timevis – og det ender jeg også med at gøre. Tiden løber fra mig på kontoret, når jeg har dem på ørerne.

De er ikke kræsne med musik. Rock lyder topsejt, akustisk musik sprødt og klangrigt, mens et stort orkester får masser af plads at boltre sig på – med stort dynamisk overskud.

Lidt tynd mellemtone

HEDDphones er virkelig gode, uanset hvad man spiller på dem. Samtidig vil jeg bestemt ikke sige, at de er for alle. Hvis vi ser bort fra det åbenlyse, nemlig størrelsen og vægten, og at de har brug for en rigtig god og kraftig forstærker for at fungere, så står vi tilbage med selve lyden. Og jeg kan ikke understrege det nok: Den er virkelig god.

Men der er stadig noget, man skal være opmærksom på. Referencen i denne klasse, Sennheiser HD 800 S, har en varmere mellemtone med en større gengivelse af sangstemmers mellemregister. HD 800 S fremstår som en tand mere homogene.

HEDDphone frembringer også i højere grad poppelyde fra en stormembran-mikrofon placeret lidt for tæt på vokalisten. Lidt som om der er en ekstra subwoofer et eller andet sted. Det er ikke kun, fordi der er mere energi i dybbassen på HEDDphone – det er der – men også fordi homogeniteten er bedre på HD 800S.

Kunne være mere lineære

I toneområdet fra 400 Hz til 2 kHz – hovedtoneområdet, med andre ord – har HEDDphone en mere ujævn gengivelse end HD 800S. Men bestemt ikke lige så dårlig som Sennheisers noget mislykkede forsøg på et par lukkede high-end-hovedtelefoner i form af HD 820.

Og man tænker ikke over det, før man hører noget andet, for der er så mange detaljer at lytte til her, og lydbilledet har så meget rum og luft. Men når man tager HD 800 S på, er det en mere homogen og naturlig gengivelse af musikken. Dog uden den magiske transientgengivelse fra HEDDphone.

En anden hovedtelefonmodel, der bruger en lidt speciel teknologi, er HiFiMAN HE-1000se. De anvender planmagneter, som er store membraner, der hænger og vibrerer mellem to magnetfelter. Også de har lynhurtige transienter og en mere jævn frekvensrespons end HEDDphone. Men de virker ikke helt så vægtløse i diskanten, og da prisen på HE-1000se er 27.650 kroner, siger det en hel del om HEDDphones kvaliteter i overtoneområdet.

Konklusion

HEDDphone fra tyske HEDD Audio anvender et meget spændende princip med AMT-drivere. Vi kender disse bånddiskantlignende membraner fra dyre højttalere, og nu har HEDD Audio bevist, at de også kan bruges som fuldtone-enheder i et par hovedtelefoner.

Med superhurtig transientrespons og lag på lag af luft har de noget særlig magisk over sig. Detaljerne i det øvre toneområde strømmer simpelthen ud!

Hovedtelefonerne har også en fin, dyb bas. Men den kan flyde ud med den forkerte forstærker, og HEDDphone er generelt lidt mindre homogene, end jeg kunne ønske. De har egentlig ikke en varm eller kold klangbalance, men der mangler ligesom noget nogle steder sammenlignet med vores reference, Sennheiser HD 800S.

Det samlede indtryk er dog stadig så godt, at jeg bestemt vil anbefale at lægge øre til disse specielle hovedtelefoner. Bare vær opmærksom på, at de kræver en kraftig forstærker.