TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 5 digitalkonvertere med USB

Superlyd fra computeren

Hvad hvis du nemt og billigt kunne forvandle din computer til en højkvalitets lydkilde? Det kan du – med en USB-DAC!

Af / 01/06/2013 - 16:30
5 digitalkonvertere med USB

Hvis du er i færd med at stuve cd-samlingen væk, eller allerede har gjort det, er du ikke alene. I juni 2012 blev Norge det første land, hvor omsætningen af streaming og digital download oversteg det fysiske pladesalg. Trenden er fortsat, og i dag står streaming for hovedindtægten hos de største musikselskaber i Norden. For folk er det blevet vigtigere at have adgang til at afspille al slags musik frem for at eje det fysiske medie.

Vi hilser selvfølgelig et gigantisk musikudvalg tilgængeligt ved fingerspidserne velkommen. Og siden det fysiske pladesalg ikke længere er så vigtigt, vil vi måske i fremtiden også slippe for alskens udspekulerede opsamlingsalbums, som udkommer omkring juletid, og som tager opmærksomheden fra det musikalske guld, der udkommer samtidig. Musik i reproduceret tilstand er nemlig ikke længere en god julegave (bortset fra på vinyl, selvfølgelig).

Det, vi derimod har haft at udsætte på streaming, er lydkvaliteten fra de komprimerede formater. Her er der gudskelov også sket noget. Lydkvaliteten på musik, som er tilgængelig for streaming, er nu faktisk så god, at det i blindtests over kortere intervaller er vanskeligt at høre forskel på streaming og ukomprimeret cd. Der findes også tjenester, som kan streame lyd i cd-kvalitet, herunder Qobuz og nu efterhånden også WiMP. Men for at lyden rent faktisk bliver lige så god som fra cd, må afspilningsudstyret være tilstrækkelig godt.

Og det er udfordringen. Nogle får adgang til streaming-tjenester og deres netværkslagrede musikbibliotek ved hjælp af en medieafspiller som Sonos eller Apple TV. Andre bruger deres kabel-tv boks eller spilkonsol. Men de fleste bruger nok fortsat pc eller Mac. Disse er typisk tilsluttet stereoanlægget med et analogt lydkabel eller – skræk og rædsel – spiller musikken direkte fra de indbyggede højttalere.

USB-DAC er løsningen
Hvis du tilhører denne brugergruppe, får du ikke det bedste ud af din musik. Men du skal vide, at det er latterlig nemt at forvandle din pc eller MacBook til en højkvalitets musikafspiller. Alt, hvad du behøver, er en digitalkonverter – populært kaldet en DAC – med USB-indgang (Mac kan alternativt bruge optisk). Og selv billige DAC’er lyder så himmelsk meget bedre end den indbyggede hovedtelefon-udgang.

Annonce

Hvad enten du vil tilslutte computeren til stereoanlægget, eller du kan lide at høre musikken gennem et par højkvalitets hovedtelefoner, er der meget at hente med en USB-DAC.

Opløsning
Hvis du ud over at streame også hører på musik fra downloadede lydfiler med højere opløsning (ja, der findes faktisk musik med højere opløsning end cd), bør du investere i en digitalkonverter, som understøtter dette. Du kommer langt med 24 bit/96 kHz opløsning, men hvis du har musikfiler i 24 bit/192 kHz, så er det rart, hvis de ikke skal nedkonverteres for at kunne afspilles. En konverter, som understøtter 192 kHz opløsning, kan fungere direkte med en Mac, mens det med en Windows-pc kan være nødvendigt at downloade en driver.

Kompakte konvertere
Her ser vi på tre billige og to lidt dyrere konvertere med USB. De billige – Inakustik, Pinell og HRT – er meget kompakte og lette, mens de to dyre – Quad Link D-1 og HRT Music Streamer HD – er lidt større. De passer alligevel fint ned i rygsækken og er naturlige følgesvende, når du rejser rundt og har brug for at tilslutte din computer til et stereoanlæg.

Alle konverterne får strøm direkte fra USB-stikket, bortset fra Quad Link D-1, som må tilsluttes en stikkontakt.

HRT MusicStreamer HD

Åbenbaring på steroider

High Resolution Technologies har udskiftet deres tidligere flagskib med den største konverter hidtil. Og den lyder ekstremt godt!

Stort lydbillede Dyb bas Ekstremt stille
Ikke til hovedtelefoner
Læs hele testen

Quad Link D-1

Næsten i mål

Ekstern strømforsyning gør Quad Link D-1 stationær. Men med sine kompakte mål går den fint ned i computertasken.

Lyder fint Byggekvaliteten Tilslutninger
Lidt egenstøj Lidt for pæn i lyden Ikke til hovedtelefoner
Læs hele testen

HRT microStreamer

Hi-fi i lommen

Digitalkonverteren microStreamer er lille nok til at passe ned i skjortelommen uden at kunne ses. Den lyder også fabelagtigt.

Balanceret og detaljeret lyd Ultra kompakt
Svag baggrundssusen
Læs hele testen

Pinell DAC Mini

Kvalitet for de prisbevidste

USB-konverteren fra Pinell er kompakt, af god byggekvalitet og lyder rigtig fint til prisen.

Neutral, fin lyd Lav egenstøj Byggekvaliteten
Ikke til hovedtelefoner Kun 16 bit Mangler lidt dynamik
Læs hele testen

Inakustik Premium DAC

Helt middel

Konverteren fra tyske Inakustik er i plast og giver et begrænset kvalitetsindtryk. Men volumenkontrol til hovedtelefoner trækker op.

Variabelt hovedtelefon-niveau Udvalget af digitalindgange Behagelig klang
Dynamikken Lidt lavt opløst Sus på hovedtelefon-udgangen
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget