Cd’en går på pension. Det var sjovt, så længe det varede, men det er på tide, at den digitale optiske disc går i graven til fordel for de mere praktiske fil- og streaming-baserede formater. Derimod er den gamle traver lp’en på ikke så lidt af en optur. Grunden er enkel: Hvis man vil have noget fysisk – med omslag, billede og følelsen af at have noget i hænderne – så er der intet, der kan slå lp’en. Stort cover-billede og en dejlig tung skive, som behøver kærlighed for at lyde det bedste, den kan. Og kort og godt det magiske ved faktisk at se teknologien i funktion, hvor stiften graver guldet ud af rillerne.
De, der tror, at musikudvalget på vinyl er dårligt, kan godt tro om igen. En god del af albummene på salgslisterne bliver udgivet på vinyl og så gerne med digital kopi vedlagt. Enten som cd, MP3 eller tabsfrit komprimeret FLAC.
Lyden af vinyl
De lærde strides om, hvad der lyder bedst af digital og lp. Digitale tilhængere omfavner dét, fordi lyden er mere tro mod den oprindelige master-optagelse, mens lp-fans er begejstrede for den varme, runde og fyldige lyd fra det analoge.
Vinylformatet lyder hellere rundt end spidst i diskantområdet. Det kommer af, at de fleste plader ikke har information over 15 kHz, eller at stiften ikke klarer at få de højeste frekvenser med. Det lyder paradoksalt nok mere musikalsk i manges ører. Ulempen ved vinyl er lavt signal/støj-forhold grundet varierende grad af knitren og susen fra rillerne, samt at pladespillerne er meget mere afhængige af vibrationsfrit underlag, da pickup’en fungerer som en mikrofon på vibrationer.
Andre ulemper er variationer i tallerkenens rotationshastighed, som skaber ujævn lyd. Alligevel er der noget med lyden fra en pladespiller, som forfører mange, og en del sværger altså til det format frem for digitalt. Selv siger vi: Ja tak til begge dele!
Fungerer uden netværk
Det bedste ved vinyl kontra streaming er måske, at man ikke er afhængig af et hjemmenetværk for at få det til at virke. Selv om “alle” har netadgang i dag, og som regel også med høj båndbredde, så er det ikke til at komme uden om, at det trådløse netværk til tider kan være ustabilt. Hvis netværket pludselig har en dårlig dag, sidder bandeordene løst. Så er det godt at vide, at pladespilleren er der. Bare læg en plade på og sæt i gang.
3.000-5.000 kroner
Udvalget af pladespillere er stort set koncentreret omkring 3.000-5.000 kroner. Lidt under giver dig de mest simple og mindst bekostelige grammofoner. Lidt over giver dig bedre mekanik og elektronik og – ikke mindst – endnu bedre lyd. Men i klassen 3.000-5.000 vil man let finde en pladespiller, som giver mere end et hint om den gode analoge lyd.
Billigst i testen er den enkle, men solide og måske markedets mest populære pladespiller, Rega RP1 med en billig Ortofon OM5e pickup. Enkel og stabil er også den dyrere Project Carbon Esprit med Ortofon 2M Red pickup. Da med en dyrere akryltallerken og en arm af let og superstift karbon! Nært beslægtet med den er Music Hall MMF-2.2. En yderligere tusindlap dyrere, men ellers meget lig. Dog med en helt egen pickup. Den automatiske Thorens TD-170-1 er pladespilleren for dig, som vil have det nemt. Bare tryk på start, motoren starter selv, og armen føres automatisk til position. Tungest er TDK ETVT20102, som derfor bedst tackler rystelser udefra. Den har også USB-udgang, som lader dig rippe pladesamlingen over til pc’en.
Tips til endnu bedre lyd
Pladebørste
Lydkvalitet starter altid ved kilden. I dette tilfælde selve lp’en. Derfor bør du bestemt afse 200 kroner til en god børste!
Pickup
Den mest simple opgradering af pladespilleren er en ny og bedre pickup. De billigste og dårligste koster nogle hundrede kroner, de dyreste og bedste MM-pickup’er (Moving Magnet) koster op mod 5.000 kroner. MM er den mest anvendelige type, med højere udgangsspænding og flere kompatible forstærkere. De fleste MM-pickup’er har udskiftelig stift. Ønsker du endnu bedre lyd med flere detaljer i diskantområdet og bedre dynamik, kan du overveje en MC-pickup (Moving Coil). Pris fra en tusindlap og opefter.
Husk, at forskellige pickup’er har forskellig optimalvægt (tracing force), og at du bør bruge en vinkelmåler (en papskive, som fastgøres til centerstikket på pladespilleren) for at montere pickup’en rigtig.
Dæmpefødder og underlag
Pladespillere er følsomme over for vibrationer. Sørg derfor for et fast underlag. Hvis du har et dårligt parketgulv og lyst til at danse, så bør du overveje at placere pladespilleren på en væghylde uden kontakt med gulvet.
Vi anbefaler desuden gode fødder. De fleste pladespillere kommer med billige gummi- eller plasticfødder, som med fordel kan opgraderes til f.eks. et sæt Soundcare apparatfødder for 420 kroner.
Husk: Alle pladespillere lyder bedst, når de står plant i vatter!
Music Hall MMF-2.2
Dybt i oktaverne
Music Hall er med på noderne fra første takt og går dybt i bassen.
Project Debut Carbon Esprit
Balanceret vellyd
Denne tjekkiske pladespiller findes i flere farver, er helt manuel og spiller vidunderligt. Arm af karbon og tallerken af akryl er kanon sejt!
Thorens TD-170-1
Enkel og ligetil
Thorens har pladespilleren for dem, der først og fremmest skal have lige så simpel betjening som på en cd-afspiller.
TDK ETVT20102BLK
Solid konstruktion
Pladespilleren fra TDK føles og ser robust ud, og den har USB-udgang for tilslutning til pc og grafisk visning af lydbølgen.
Rega RP1
Rykker i dansefoden
Ah, hvilket smittende engagement. Rega-grammofonen giver dig aldrig et kedeligt øjeblik.
Hej Lasse
Tak for en god artikel. Jeg har oplevet at der er forskel på hvor højt en pladespiller spiller, i forhold til en anden, selvom de spiller med samme pickup, på samme anlæg. Kender du årsagen til dette?
Mvh. Jacob