Siden NAD tog verden med storm for over 30 år siden, har de været med til at definere begrebet “meget for pengene”. Det gjaldt især deres forstærkere, som vendte op og ned på folks opfattelse af overkommelig hi-fi.

De har ikke fået samme anerkendelse for deres pladespillere, som der har været få af og langt imellem. Den første var bygget på et remdrevet stålchassis, svøbt i kedelig plast og forsynet med en alt for blød tonearm. Og flad, hvilket var unikt på den tid.

Den aktuelle model ser også temmelig trist ud. Den matgrå overflade og det patetiske forsøg på at pynte på resultatet med afrundede hjørner fortjener ikke mere end et skuldertræk. Hvis man sætter det medfølgende støvlåg på, ser det ud, som om det stammer fra en anden grammofon. Det er nemlig ikke afrundet i hjørnerne.

NAD C558 vinder altså ingen skønhedskonkurrencer, men den vinder denne test.

Den er nem at sætte op, men man må selv justere pickupvægt og anti-skating. Det er dog ikke svært, og NAD leverer alt, hvad man har brug for, med i æsken. Inklusive det samme kabel, som følger med Pro-Jects RecordMaster. Så ved man, hvem der har bygget NAD-pladespilleren.

NAD C558 leveres med en præmonteret Ortofon OM10, som er en fremragende budgetpickup. Præcis den samme som på RecordMaster, men armen og chassiset på NAD’s pladespiller ligner ikke RecordMasters chassis og arm. Og glastallerkenen giver et mere stabilt momentum end den lette ståltallerken på RecordMaster.

Selv med samme pickup som Pro-Jects RecordMaster er det påfaldende, hvor anderledes NAD’s pladespiller lyder. Der er ikke himmelvid forskel på lydoplevelsen, men NAD lykkes, hvor RecordMaster snubler på målstregen.

Her er god dynamik – ikke ulig Rega Planar 1 – med et godt fokus og god vægt i bassen. Lydbilledet er klippefast med god kanalseparation; der er mere dybbas at hente her end i Rega Planar 1, og de øverste toner er bedre fokuseret. Det sidste skal Ortofon-pickuppen nok have æren for.

NAD-pladespillerens dynamik er fremragende, men især basdynamikken er i en klasse for sig blandt de billigere grammofoner. På Quiet Winter Night mærkes det især på de numre, der har trommer eller bas godt fremme i lydbilledet. NAD C558 har bedre kontrol over bassen og leverer bedre dybbas end Rega Planar 1.

Dermed tager det ikke mere end et par takter, før musikken får fat og engagerer lytteren. Mellemtonen er åben og rig på detaljer, og fokus er godt uden at være knivskarpt. NAD’s pladespiller ser muligvis ikke ud af så meget, men lyden er der bestemt ikke noget i vejen med.

Også i denne test: