Bluesound foretrækker nok at blive betragtet som en selvstændig producent, men sandheden er, at deres produkter er udviklet af NAD’s ingeniører, ligesom de benytter NAD’s distributionsnet. Og det er slet ikke dumt, for hvis der er nogen, der kan det med at forene kraft og musikalitet til en fornuftig pris, så er det NAD.
Bluesound er multirumsprodukter, der konkurrerer med – og ofte overgår – markedslederen Sonos. Det erfarede vi, sidste gang vi havde Powernode2 med i en gruppetest, hvor den tørrede gulv med Sonos Connect:Amp. Spørgsmålet er, hvordan den klarer sig mod de nye udfordrere.
Bluesounds brugerflade er rigtig god og intuitiv. App’en er hurtig og strømlinet, og der er ikke meget hokuspokus ved den daglige brug. Det eneste, vi savner, er en fysisk fjernbetjening, når man skal bruge forstærkeren med tv’et eller andre tilsluttede lydkilder.
Lydkvalitet
De øvrige forstærkere i testen har delt sig op i to lejre: EC Living står for den opløste musikgengivelse, mens Klipsch og HEOS bidrager med kraft og lydtryk. Bluesound forener disse egenskaber på forbilledlig vis.
Stortrommen på Pink Floyds “Hey You” slår mindst lige så hårdt som med HEOS, og dynamikken i slagtøjet er i det hele taget imponerende. David Gilmours stemme er stor og kraftig, samtidig med at Bluesound også har en opløsning på niveau med EC Living. Lydbilledet er stort og præcist med en horisont, der forsvinder længere bagude end hos konkurrenterne, mens nære lyde kommer længere frem.
Vi føler os simpelthen tættere på musikken her end med de andre streaming-forstærkere i klassen.
Nine Inch Nails’ “In the Void” lyder kanonsejt, med en fysisk mærkbar stortromme, og slår en større guitarmur op end de andre. Samtidig er der godt med luft mellem tonerne i Igor Stravinskijs dynamiske mesterværk Ildfuglen. Björks sensuelle stemme på balladen “Blissing Me” har en klang, der minder om en fuldblods hi-fi-forstærker. Nej, glem “minder om” – det her er en fuldblods hi-fi-forstærker, bare forklædt som en mini.
Konklusion
Vi var på forhånd spændt på, om nogen kunne tage kampen op med Bluesound Powernode2, vores hidtidige reference blandt denne type streaming-forstærkere. Det skulle vise sig, at den bliver siddende på tronen. Konkurrencen er ganske vist skærpet med en lang række vellydende udfordrere, men ingen af dem kombinerer opløsning og musikalitet med sådan en slagkraft.
Powernode2 kan drive de fleste højttalere, og den kan tåle at blive sammenlignet med fuldvoksne forstærkere til mindst samme pris. Når brugervenligheden ovenikøbet er så god, kan vi koge det hele ned til ét ord: Kanon!
Også i denne test:
Yamaha WXA-50
Meget for pengene
Yamahas forstærker understøtter alt det vigtige, og MusicCast-systemet er blandt de mest brugervenlige.
EC Living Rena SA-1
Rendyrket hi-fi
Hvad rendyrket hi-fi-oplevelse angår, er der ikke mange, der kan slå Electrocompaniets forstærker i EC Living-serien.
HEOS Amp HS2
Kraftig og velspillende
Den lille forstærker fra HEOS forstår virkelig at slå fra sig.
Klipsch PowerGate
Et komplet underholdningscenter
Streaming-forstærkeren med flest tilslutningsmuligheder er det Klipsch, der står for. Og den er rigtig god.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer