De senere år har Electrocompaniet satset kraftigt på streaming. EC Living er deres serie af mere overkommelige livsstilsprodukter, men stadig monteret i Tau i Norge frem for i et asiatisk lavprisland. Produkterne styres med samme app som netværksafspillerne fra den dyrere Classic Line, og de kan alle snakke sammen i en multirumsopsætning.
Streaming-forstærkeren Rena SA-1 er opgivet til at levere 2 x 75 watt, men uden at det er opgivet ved hvilken impedans. Så det er lidt svært at sammenligne tallene direkte med de andre forstærkere.
Rena SA-1 er en meget kompakt forstærker. Det betyder også minimal plads til tilslutninger og desuden de mest usle klemmeterminaler i verden til højttalerne. Men når det er sagt, så er Rena SA-1 klart den lækreste forstærker i klassen. Flotte runde kurver og detaljer i børstet aluminium giver et eksklusivt præg.
EC Remote-app’en er nem i brug, men indimellem lidt sløv. Især når vi indlæser en lang playliste i Tidal, loader den langsomt, så det tager et stykke tid at scrolle igennem listen. Jeg kunne også godt tænke mig selv at bestemme, om listen skal præsenteres alfabetisk eller kronologisk efter, hvornår jeg har tilføjet hver sang. EC Living har kun alfabetisk.
En ting, vi derimod godt kan lide, er at Electrocompaniet har lavet deres egen liste med Tidal-favoritter, som ligger i albumlisten.
Lydkvalitet
Rena SA-1 har meget klar lyd. Sangstemmer kommer godt frem, og vi kan især godt lide mellemtoneregisteret. Lyden er større end på Klipsch og Yamaha, og med bedre markering af lyse guitarstrenge og pizzicato-violiner.
Kontrabasser lyder stramt, og de går dybt. Der er ikke helt samme tyngde som med HEOS, og det hele er lidt mere forsigtigt end med Klipsch. Hvis du er fan af hård musik og gerne vil spille højt, er både Klipsch og HEOS bedre alternativer. Men EC Living får nuancerne i lydbilledet bedre frem.
Desuden er der forskellige EQ-indstillinger, afhængigt af hvilken slags højttalere forstærkeren skal drive: Standerhøjttalere kan f.eks. få ekstra forstærkning i mellembassen, mens gulvhøjttalere kan få mere skub i dybbassen. Det giver fleksibilitet, og det kan vi lide.
Konklusion
EC Living Rena SA-1 er en flot streaming-forstærker, der får detaljerne i musikken frem med overbevisning. Der er ganske god dynamik, men på ren muskelkraft kan den ikke hamle op med de kraftigste. Det betyder dog ikke så meget, når den ellers lyder så godt.
App’en er god, men ikke blandt de hurtigste. Ikke alt er lige intuitivt, men man bliver snart vant til den. Vi savner nogle ordentlige højttalerterminaler, men ellers er det et fornuftigt produkt hele vejen.
Også i denne test:
Yamaha WXA-50
Meget for pengene
Yamahas forstærker understøtter alt det vigtige, og MusicCast-systemet er blandt de mest brugervenlige.
HEOS Amp HS2
Kraftig og velspillende
Den lille forstærker fra HEOS forstår virkelig at slå fra sig.
Klipsch PowerGate
Et komplet underholdningscenter
Streaming-forstærkeren med flest tilslutningsmuligheder er det Klipsch, der står for. Og den er rigtig god.
Bluesound PowerNode2
Ægte musikglæde
Hvor nogle lader os vælge imellem muskler og opløsning, er Bluesound det tætteste, vi kommer på at få i både pose og sæk.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer