TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

test: Yamaha WXA-50

Meget for pengene

Yamahas forstærker understøtter alt det vigtige, og MusicCast-systemet er blandt de mest brugervenlige.

Af / 15/03/2018 - 13:13
Yamaha WXA-50

Lyd & Billede mener

  • Brugervenlighed er i højsædet med en hurtig og flydende app. Lyden er god nok til, at højttalerne får det sidste ord, og prisen er meget behagelig.
  • Der mangler lidt dynamik og opløsning. Der findes kraftigere forstærkere.

Ud over højopløste lydformater (inklusive DSD) har Yamaha både Tidal og Deezer indbygget direkte i app’en, mens Spotify-abonnenter kan bruge Spotifys egen app. Grundlæggende forstærkerfunktioner er desuden tilgængelige med en lille fjernbetjening, som følger med.

WXA-50 kan både sende og modtage Bluetooth. Det betyder, at du kan streame trådløst fra mobilen, men også sende lyd til et par trådløse hovedtelefoner. Smart!

Den analoge indgang er af typen RCA og giver mulighed for også at distribuere analoge lydkilder trådløst til andre MusicCast-enheder i en multirumsopsætning, så alle spiller samme musik. Hvis du bruger forstærkeren med et par små højttalere og vil have mere bas, er der også en subwoofer-udgang.

MusicCast er lige så nemt at bruge som det er at sætte op. Brugerfladen er let forståelig og mere intuitiv end EC Livings, og app’en reagerer hurtigt. Det er også let at gruppere til og fra andre MusicCast-produkter sluttet til samme netværk.

Lydkvalitet

Med lydindstillingerne i Direct-mode lyder det hele rent og pænt. Sangstemmer er klare og tydelige, og forstærkeren gør, hvad den skal. Man kan endda skrue godt op og spille op til forfest. Så aftager kontrollen ganske vist, især i basregisteret, som kan lyde lidt fladt og tamt, når man giver den for meget gas.

Annonce

Man kan aktivere Enhancer, der forsigtigt sminker lyden med EQ, bl.a. ved at gøre bassen lidt varmere og federe, og desuden får overtonerne tydeligere frem. Ved moderat lytteniveau fungerer det ganske godt og fylder lydbilledet mere ud.

Yamaha wxa 50 rear 30799
Gedigne skrueterminaler til højttalerne, og de analoge stik er af god kvalitet. Med optisk indgang kan du slutte tv’et til, og med USB-indgang kan du streame fra harddisk.

 

Forstærkeren driver højttalerne udmærket og gør, hvad den skal, med at få detaljerne i instrumenter og stemmer frem. Rytmerne i hiphop og elektronisk popmusik sidder fint; der er ikke noget, der lyder hårdt. Klassisk musik kunne være mere dynamisk gengivet, men når man ser på prisen og tager brugervenligheden med i betragtning, er der ikke meget tvivl om, at Yamaha WXA-50 er et rigtig godt køb.

Konklusion

Yamaha WXA-50 er en overkommelig streaming-forstærker, der gør, hvad den skal, og lidt til. I hvert fald når det gælder brugervenlighed, for MusicCast-systemet er meget intuitivt, hvad enten man vil drive ét eller flere produkter.

Yamaha wxa 50 30800
(Foto: Producent)

 

Lyden er god, musik gengives klart og tydeligt, og der er godt greb om rytmerne. Det skrider dog lidt ud, når man skruer op, og dynamikken er ikke det bedste, vi har hørt.

Hvis du har plads til en forstærker i fuld størrelse, giver Yamaha R-N602 endnu bedre lyd til næsten samme pris. Men som kompakt streaming-forstærker går du ikke galt i byen med WXA-50.

Også i denne test:

EC Living Rena SA-1

Rendyrket hi-fi

Hvad rendyrket hi-fi-oplevelse angår, er der ikke mange, der kan slå Electrocompaniets forstærker i EC Living-serien.

Lyden er åben og detaljeret, og forstærkeren giver et eksklusivt indtryk. App’en fungerer også godt det meste af tiden.
Der findes andre forstærkere med mere bundtræk, og app’en er ikke altid så hurtig. Højttalerterminalerne er usædvanlig triste.
Læs hele testen

HEOS Amp HS2

Kraftig og velspillende

Den lille forstærker fra HEOS forstår virkelig at slå fra sig.

HEOS Amp er nem at sætte op og lyder rigtig godt. Den fyldige og slagkraftige bas er dens største fortrin.
Vi savner lidt mere dynamisk kontrast samt overtonedetaljer.
Læs hele testen

Klipsch PowerGate

Et komplet underholdningscenter

Streaming-forstærkeren med flest tilslutningsmuligheder er det Klipsch, der står for. Og den er rigtig god.

Her får du understøttelse af alle de musiktjenester, du kan tænke dig, og du kan endda koble en pladespiller til! Lyden er kraftig med god sammenhæng.
Der findes andre med endnu heftigere baskontrol, og vi savner lidt mere rum og luft.
Læs hele testen

Bluesound PowerNode2

Ægte musikglæde

Hvor nogle lader os vælge imellem muskler og opløsning, er Bluesound det tætteste, vi kommer på at få i både pose og sæk.

Powernode 2 leverer en dynamisk, krudtstærk og præcis musikgengivelse på niveau med dyrere forstærkere. Brugervenligheden er der ikke meget at udsætte på.
Prisen er i den høje ende i forhold til konkurrenterne.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget