TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Sony Music Unlimited

For Sony-fans

Godt, hvis man har Sony-apparater, men tilbyder ikke noget særligt for os andre.

Af / 14/08/2014 - 14:35
Sony Music Unlimited

Lyd & Billede mener

  • Fremragende, hvis man har PlayStation og andre Sony-enheder i hjemmebiografen.
  • Langsom på visse platforme.

Efter tidligere at have været en amerikansk videotjeneste under navnet Qriocity har man i årenes løb udvidet til Europa, er begyndt at hellige sig musik og har skiftet navn til Music Unlimited. For to år siden blev tjenesten en del af Sony Entertainment Network og dermed integreret med både Sonys mobile tjenester og hjemmebio-produkter, og er nu også tilgængelig på PlayStation 4.

Hvis man bare vil nyde musik derhjemme, kan man nøjes med det enkleste abonnement, Access, hvor man kan få adgang til tjenesten fra sin computer eller PlayStation. Vil man også bruge den med sin mobiltelefon eller tablet, eller sit Sony-tv eller sin Sony Blu-ray-afspiller, kræves et Premium-abonnement.

Hvis man har mange Sony-enheder i hjemmet, er fordelene indlysende, da man får let adgang til sin yndlingsmusik og kan fortsætte, hvor man slap, på en anden enhed.

Vi har ingen større ankepunkter angående udbuddet. 12 af vores 15 testalbums med skandinaviske kunstnere var tilgængelige, ligesom de fleste større internationale kunstnere, vi søgte efter. For kendte musikere kan man finde baggrundsinfo samt relaterede kunstnere. Sorteringsmulighederne er gode, og der er kanaler til bestemte typer musik. Men det føles ikke som nogen særlig social tjeneste med dens begrænsede muligheder for at dele musik og tage del i andres.

Konklusion
Hvis man bruger sin PlayStation som medieafspiller, og hjemmet er fuld af Sony-fjernsyn og hjemmebio-anlæg, så er Music Unlimited fristende. Har man også mobiltelefoner og håndholdte spilkonsoller fra Sony, bliver det en selvfølge. Men har man ikke, så er det mere kompliceret. Der er ingen direkte fejl på tjenesten, men den tilbyder heller ikke noget, som ingen andre har. Og understøttes ikke af apparater fra andre producenter.

Annonce

Også i denne test:

Deezer

Spændende alternativ

Fransk streaming-tjeneste med masser af musik og endda en nordisk redaktion.

Fint udvalg af musik. Velfungerende på både web og app. Her er masser af muligheder, hvis man vil dele sin musik, lave spillelister med andre og få musiktips.
Vi kan efter megen søgen hverken finde metadata eller oplysninger om kvalitet på sangene.
Læs hele testen

Spotify

Kongen er blevet bedre

Spotify vil ikke nøjes med at være størst. Med deres nye brugerflade vil de også være bedst.

Simpel brugerflade kombineret med mange redaktionelle playlister. Afspilning uden pauser og mulighed for at spille lokalt lagret musik. Fremragende udvalg!
Der er stadig et stykke vej op til WiMP’s redaktionelle indhold. Ikke dansksproget brugerflade, og vi håber på tabsfri streaming snart!
Læs hele testen

WiMP

Redaktionel profil

Ud over at lade brugeren finde alt, hvad man leder efter, satser WiMP hårdt på redaktionelle spillelister samt overlegen lydkvalitet.

Overlegent redaktionelt indhold kombineret med glimrende musikudvalg pakket ind i en brugervenlig, dansksproget brugerflade. Mulighed for tabsfri cd-kvalitet.
Afspilning uden pauser mangler, hvilket gør det lidt irriterende at lytte til live-albums.
Læs hele testen

Beats Music

Sigter efter tronen

Beats Music går efter verdensherredømmet, men indtil videre er Norden ikke højt prioriteret.

Beats Music går efter verdensherredømmet, men indtil videre er Norden ikke højt prioriteret.
Lækker grafisk brugerflade. Nem at bruge. Tjenesten bliver stadig bedre til at komme med personlige anbefalinger.
Læs hele testen

Xbox Music

Et låst univers

Teknisk god for nogle, men giver ikke følelsen af et mødested for musikelskere.

Fremragende integration, hvis man bruger Windows 8 og Windows Phone. Mange sange i biblioteket.
Ingen offline-afspilning på mobilen, understøttes ikke af andre producenter.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget