: Marantz M-CR610 + Boston Acoustics A 25

Perfekt allround-anlæg

Spækket med funktioner og forbindelsesmuligheder og ikke mindst fantastisk lydkvalitet er det her klassens bedste anlæg.

Lyd & Billede mener

Anlægget har rigtig god baskontrol og lyder sejt, når man spiller højt. Desuden er opløsningen god nok til at få overtonerne og nerven i musikken med. Føj hertil den lange udstyrsliste, og vi har en vinder.
Cd-receiveren fra Marantz kan parres med endnu bedre højttalere end Boston Acoustics A 25, som er dette anlægs svageste led.
  • Trådløst: Wi-Fi
  • Streaming: AirPlay, Spotify, DLNA
  • Andet: Cd-afspiller, FM/DAB+, USB, Ethernet, optisk
  • App-styring
  • Subwoofer-udgang
  • Effekt: 2 x 50 W (6 ohm)
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 8494 kr

Marantz Melody M-CR610 Boston Acoustics A 25

Menusystemet taler flere sprog, med svensk som det eneste skandinaviske. Anlægget er let at slutte til det trådløse netværk, hvis man har en WPS-router. Ellers kræves der password og bladring i alfabetet med piletasterne på fjernbetjeningen.

Til trådløs streaming vælger vi WiMP HiFi med cd-kvalitet, streamet til anlægget via AirPlay. Spotify er indbygget, men fordi Spotify Connect p.t. mangler, er man afhængig af Marantz’ egen brugerflade i mobil-app’en Marantz Remote App, der ikke er lige så intuitiv.

Marantz og Boston har samme distribution, og Marantz M-CR610 sælges ofte sammen med Boston Acoustics A 25. Derfor er det naturligt at teste denne kombination.

Lydkvalitet
Vi var skeptiske over for så billige højttalere parret med en cd-receiver til 6.000 kroner. Anlægget overraskede imidlertid med god, stram bas og virkelig saftige rytmer fra trommerne på Thomas Dybdahls “This Love is Here to Stay”. Kontrollen er bedre end med NAD og Bowers & Wilkins, selv om Bowers & Wilkins-højttalerne er bedre. Marantz-receiveren har nemlig bedre kontrol over højttalerne end NAD D3020. Thomas’ falsetstemme er på den anden side ikke helt så luftig og nuanceret som med NAD og Bowers & Wilkins.

Men kombinationen er et bedre kompromis. Melissa Horns stemme lyder smukt, og med en frodig basgengivelse er lyden meget let at kunne lide, samtidig med at der er detaljer nok til at få nerven frem. Og når vi får lyst til at skrue op, siger anlægget ikke fra. Boston-højttalerne er letdrevne, og Marantz har power nok til at blæse liv i musikken.

Den store krop i lydbilledet – kombineret med, at der er luft nok til at komme tæt på musikken – gør det klart til vores foretrukne anlæg. Bedre lyd til 8.000 kroner skal man lede længe efter!

Andet udstyr
Ud over netværkstilslutning med mange streaming-muligheder – bl.a. højopløste musikfiler fra netværks-harddisk – byder Marantz både på FM og DAB/DAB+, cd-afspiller og optisk digitalindgang. To USB-indgange kan afspille fra USB-nøgle eller iPhone/iPad, og der er to analoge AUX-indgange samt subwoofer-udgang.

Hvis man vil spare penge, kan man i stedet købe Marantz M-CR510, som nu koster 2.195 kroner og sælges med de samme højttalere. Så får man samme ydelse, men uden cd-afspiller og DAB.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 19 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
1 kommentar

Skriv et svar

    Også i denne test:
    NAD D3020 + Bowers & Wilkins 686 S2 - Ægte hi-fi
    NAD og Bowers & Wilkins giver ægte hi-fi-oplevelse med stor, luftig og neutral lyd.
    Sony CMT-SBT300WB - Fejlskud uden bas
    Sony er i vælten for tiden med mange gode lyd- og billedprodukter. Desværre er dette minianlæg ikke et af dem …
    Philips DS9830 - Lækre lydskabninger
    Philips’ højttalere med diskanten på en stilk er et stiligt alternativ til traditionelle minianlæg. Men de koster også.
    Yamaha MCR-N560D - Behagelige toner
    Med Yamaha bag lydpulten er hyggestunden garanteret.
    Panasonic SC-PMX9 - Perfekt balance
    Panasonic er ikke det første mærke, vi tænker på, når det gælder gode mini hi-fi-systemer, men den opfattelse måtte vi genoverveje efter at have hørt dette anlæg!

    Læs også

    Den integrerede Linn Majik DSM spiller som en drøm og har rumkorrektion plus alt, hvad man har brug for, indbygget.
    De kompakte JBL L82 Classic giver så meget sjov for pengene, at vi udråber dem til bedst i klassen.
    iPhone 12 Pro Max tørrer gulv med konkurrenterne og har det bedste kamera, vi har set hidtil.
    Sonys topspecificerede spilkonsol byder på lynhurtig ydelse og knivskarp grafik – skræddersyet til næste generation af avancerede spil.
    Apple iPad Air og Samsung Galaxy Tab S7+ 5G i drabelig tvekamp.
    Denon har aldrig lavet en bedre surround-forstærker end jubilæumsmodellen AVC-A110.
    Hvis du skifter den gamle strømforsyning ud med en ny, kan det ske, at du bliver lige så overrasket, som vi blev.
    En digital notesblok er en meget bedre idé, end det lyder. Især når den er så god som reMarkable 2.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Sbooster BOTW MKII

    Vejl.pris 2650 kr Klippefast strømforsyning

    Linn Klimax DSM/2

    Vejl.pris 145000 kr Når musik er selve livet

    Marantz SACD 30n

    Vejl.pris 21499 kr Netværksafspiller med DAC og CD-afspiller

    Marantz Model 30

    Vejl.pris 21499 kr Vanedannende Marantz-forstærker
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.