Hvad Sonos Play:5 mangler af tilslutningsmuligheder, vinder den ind igen på minimalisme og brugervenlighed. Det er legende let at koble den til hjemmenetværket, og i app’en kan du definere, hvilket rum den skal tilhøre, og om du vil koble to sammen som stereopar. Hvilket vi har valgt at gøre her for at tegne et stort lydbillede op, som kan konkurrere lydmæssigt med de traditionelle hi-fi-anlæg.
Selv om man normalt ikke anbefaler at placere højttalere i en bogreol, er det ikke noget problem med Sonos takket være en simpel rumkorrektion, som fjerner de frekvenser, der maskerer det, man skal høre. Her bruges mobilen som målemikrofon, og du ledes hele vejen igennem opsætningen.
Play:5 understøtter et væld af musiktjenester, inklusive Tidal, Spotify og Apple Music. Nogle vil savne Bluetooth til at streame fra YouTube og andre ikke-understøttede tjenester. Der er heller ikke optisk digitalindgang. Hvis du vil slutte tv’et til for at få bedst mulig lyd herfra, er du tvunget til at bruge den analoge 3,5 mm lydindgang.
Det er ikke godt nok efter vores mening, og vi ser heller ikke for os, at der vil blive koblet særlig mange pladespillere til højttalerne. Sonos er med andre ord ikke for analog-entusiaster.
En fysisk fjernbetjening må du kigge i vejviseren efter. Her er det betjening fra mobil eller tablet, der gælder. Du kan også trykke direkte på højttalerens touch-panel for at starte eller stoppe musikken eller swipe for at skifte nummer.
Lydkvalitet
Anden generation af Play:5 ligger lydmæssig et trin eller to over forgængeren, og som multirumshøjttaler holder den fortsat stand. Især når man har to, der spiller i stereo. Højttalerens bedste egenskaber er den klare og rene lyd, som især gavner vokalgengivelsen. På Maria Menas Kiss-cover “I Was Made For Loving You” står hendes stemme klokkeklart ud i rummet, og raslen fra basstrenge og klirren af klokkespil er sprød og tydelig.
Måske lidt for sprød. For når Maria synger “Feel the magic”, kan vi ikke rigtig føle det. Der er noget mekanisk over præsentationen. Selv om Sonos jordede de fleste af konkurrenterne, da vi testede multirumshøjttalere sidste år, må Play:5 se sig slået af Yamaha-anlægget og ikke mindst Marantz/KEF-kombinationen, som begge har en varmere og mere organisk lyd. Det høres især på klassisk musik, hvor violiner og klaverer på Sonos lyder lidt spidst og overartikuleret. Der er noget syntetisk over det hele.
Også i denne test:
Pioneer X-HM86D
Veludrustet grå mus
Et kompakt og veludstyret anlæg, der desværre ikke indfrier på det vigtigste.
NAD C338 + Bowers & Wilkins 685 S2
Drømmen der brast
Med NAD og Bowers & Wilkins burde det være umuligt at fejle.
Onkyo R-N855 + Klipsch RP-150M
Mere power, tak
Højttalere fra Klipsch parret med Onkyo-elektronik plejer at være en sikker kombination, men her mangler der noget.
EC Living Tana SL-1 og L-1
Multirum med hi-fi-kvalitet
EC Living Tana har den nødvendige varme og fyldige lyd, man forventer af ægte hi-fi.
Yamaha MusicCast MCR-N870D
Et fuldgyldigt hi-fi-anlæg
Yamaha-anlægget er næsten komplet og spiller kanongodt.
Marantz M-CR611 + KEF Q150
Vellykket kombination
Marantz/KEF-anlægget er pænt at se på og let at betjene, og lyden sidder lige i øret!
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer